Jeezz jeg blev sgu helt forskrækket da jeg kom herind i dag -der havde jo været nogen……….

Nu har jeg ellers været alene her så længe, og var faktisk gået i blog-strejke, for hvem pokker skrev jeg egentlig for, andre end mig selv?!

Og så lige nu, hvor jeg netop har snakket mig til en billigere opkobling her på hotellet, for hvad er der vel ellers at lave, andet end netliv, når man er her helt alene og det regner i dagevis på Langkawi?

Her havde jeg jo ellers drømt om at køre øen tynd på scooter, eller bare ligge og koge på stranden med en bog fisket fra lobbyens bogskab (det er det mest utrolige man får læst når man hungrer efter litterære input, og kun kan lede blandt øvrige turisters efterladenskaber på hhv. tysk, hollandsk, engelsk, svensk, norsk og dansk -tak guderne for at man fik lært noget sprog!).

Men nu er jeg efter mange regnvejrsdage nået til de arabiske, malaysiske og andre bogsprog jeg slet ikke er i stand til at identificere, så nettet holder hårdt for.

Det er de mest utrolige steder jeg har været derude i cyberspace i de sidste par dage -hehe. Ja udover at middagsradioavisen på P1 er blevet ét af dagens højdepunkter (jeg elsker jo de der rådhusklokker!) så faldt jeg bl.a over Bonanza, med mange dejlige gensyn fra dansk TV gennem tiden.

Jeg har sågar skrevet til DR for at få dem til at genudsende Charlot og Charlotte fra 1996, med Helle Dolleris og Ellen Hillingsøe -er der andre end mig der husker den?

N’men derfor også de mange bloggerier her på det seneste. Dog var ekkoet herinde begyndt at blive skræmmende, så i dag blev jeg bare SÅ glad for at se at der alligevel er nogen derude -hvilket betyder at jeg stadig eksisterer, haha.

Skønt med hilsner hjemmefra -TAK skal I have for det!

Så mangler vi bare lige at forene kræfterne så vi sammen kan se C og C når jeg kommer hjem til december.

Tags: ,

19 kommentarer til "Hjemlige hilsner gør SÅ godt!"

  1. K1mZ3 siger:

    “Blogum commento ergo sum”; ja ham Descartes var ikke dum 😉

    Lidt nyt fra admin-fronten: Frisk backup taget og WordPress opdaterer til 2.6.3. Der var fundet en sikkerhedsbr……./SKREEEECHknasSprut
    %CENSURERET PGA: KEDELIGE TEKNISKE DETALJER%
    ksssssssssPLOP/……så alting er fjong nu, det bli’r bare guld 🙂

    Jeg har i øvrigt meldt mig til et RIGTIGT motionsløb!!!1 5 KM i Marselisborg skov den 2. november. Det foregår jo i naturen det billige skidt, men jeg overlever nok :o)

    Kolon bindestreg højreparantes = 🙂
    Kolon bindestreg D = 😀
    Kolon bindestreg venstreparantes = 🙁
    Kolon bindestreg p = :-p (øv den virkede ikke)
    Semikolon bindestreg højreparantes = 😉

    Der findes sikkert flere…

    Kærlig hilsen K1mz3…1mZ3…mZ3…Z3…3 pokkers ekko 😐

  2. naja siger:

    Hey. Selvfølgelig læser vi da med!!! Vi har bare travlt med at se alle de udsendelser de sender i tv om borneo, det er helt oppe i tiden. Wauw Kim-motionsløb, 5 km hvad løber du det på? 23-24 min? Jeg løber jo kun mine sædvanlige 3 km, måske skulle man sætte det lidt op.Undskyld ph har ikke kim`s mailadr. Ha det godt derude knus Naja

  3. vivian siger:

    allerkæreste søster. der er et langt brev på din almindelige mail. selvfølgelig er du ikke glemt kærlig hilsen søsteren din.

  4. PH siger:

    Allerkæreste søster hvor blev jeg dog bare stjerneglad for at se dig herinde 😉 har også med stor fornøjelse læst din mail. SKØNT at høre fra dig!

    Det lyder spændende det du fortæller om tur til Tenerife, og ja tak, jeg vil gerne høre ALT om de der pyramider, som jeg ikke aner en dyt om.
    Jeg øsnker du og Chriistian en rigtig god tur, hvornår tager I afsted?

    Det glæder mig også helt vildt meget at du vil komme til Århus d. 30.11, du må lige give besked om hvor mange I kommer, så Kathleen kan kalkulere i forhold til spisning.

    Smil og kærlig hilsen fra din
    lillesøster

  5. PH siger:

    Hey Naja

    Nej sandelig håber jeg da heller ikke at jeg bliver glemt 😉
    men der findes huller og days of blue herude, og sommetider falder man I -akja.

    Jeg håber du optager de der udsendelser så vi måske kan nyde dem sammen når jeg er hjemme i december.

    Kim har jo en enorm lækker sofa, som så vidt jeg ved ikke er blevet behørigt indviet endnu 😀
    -og tilmed den største TVskærm af os alle.

    Ha’ det selv godt, og så ses vi om en måneds tid, right?! 😉

  6. PH siger:

    Hey KimZe

    Godt du fik lukket evt. huller ved updates -hva’ fa’en skulle jeg egnetlig gøre uden dig?! -plus 1, ja den var intern 😀

    Og smileyes fik du lært mig, min fejl var at jeg gennem tiden har taget klovnenæsen til mig; ;o) og den virker ikke her, hehe.

    Og så vil jeg da også lige sige at jeg synes det er helt fint at Naja henvender sig til dig her på siden, vi kan da kun ønske os mere liv.

    Så feel free til at fortsætte snakken her 😉

  7. K1mZ3 siger:

    Hey Naja 🙂

    Er du gal mand?!?!
    Jeg kan da ikke løbe 5km på 24min…endnu.
    Er først startet med at løbe på bånd for 1½ mdr. siden.
    Jeg tror, jeg skal være heldig, hvis jeg kommer under 30min.
    Det er mit første løb udendørs og så er jeg en tung mand på 103kg…endnu 😀

    @PH 😛
    Jeg har sat blog’en tilbage til GMT+1 (ingen automatisk sommertid :-(), men det slog mig lige…godt nok kører serveren i Danmark, men måske tidszonen skulle sættes til hvor du er?
    Hmm og måske ikke…størstedelen, af dem der læser, befinder sig jo i Danmark…og hvem kigger i øvrigt på klokkeslettet???

    BTW, det ku’ ellers være fedt, hvis den skiferie på en eller anden måde kunne blive en realitet. Det ville i sandhed blive ægte 24 karat guld.

    Kærlig hilsen Kim

  8. Tille siger:

    Hej Mor 🙂

    Jeg stemmer også for en skiferie! Kim og jeg har regnet os frem til at jeg nok først skal starte i skole igen d.5/1 så vi har god tid mellem jul og nytår eventuelt. Jeg glæder mig til vi ses d.30! – Så mangler jeg bare at få fat i Lotte.

  9. PH siger:

    Hey hallo I to, nu synes jeg nok lige der konspireres lidt rigeligt her 😀

    I ved jo udemærket at jeg har planer om at fejre nytåret i New York, ikk?!

    Hmmm gad vide om man kan stå på ski der?? 😉

    Men anyway, så tiltaler ideen om skiferie nu oz mig, det’ bare det der med planlægningen 😐

  10. PH siger:

    Se iøvrigt dette link:

    http://tgt.dk/inspiration/tema.....=pol_front

    -jeg gad fan’me godt stå på ski i Canada 😉

    -eller hvad med indendørsanlægget i Dubai, så er det jo helt ligemeget hvornår på året man rejser 🙂

  11. PH siger:

    Hey Tille og KimZe

    Her var måske en mulighed, når nu tiden er så knap:

    http://ekstrabladet.dk/ferie/article1075140.ece

    😉

  12. ingrid bonde siger:

    Hej PH
    Tak for sidst….kan du huske mig? jeg stak lidt i dig…så det burde du kunne.Jeg læser altså også dine blogs….og længes forfærdeligt til Borneo. Det var en god og veltilrettelagt tur. Jeg sluger også alt det jeg kan i tv om Borneo. Du skriver så levende, og så er jeg der faktisk igen….:)
    Mange kærlige hilsner Ingrid.

  13. Tille siger:

    Jeg nedlægger veto mod en ‘kælke-ferie’ 😛 Det lyder skidefarligt.
    Ej, jeg ville også gerne stå på ski i Canada og det bedste ville være hvis det var langrend. Tror jeg både Kim og jeg stemmer for 🙂 Jeg har fået ferie mellem jul og nytår af både praktikplads og andet arbejde så jeg er ready-to-go! Desuden skal jeg først starte i skole d.5/1 ’09 så jeg har masser af tid

  14. PH siger:

    Hej Ingrid, tusind tak for din hilsen, og næhnej dig glemmer jeg ALDRIG! Husker så tydeligt hvordan du stak kanyler i mig, både mens vi befandt os dybt inde i regnskoven, og ikke mindst i lufthavnen i KK lige umiddelbart inden din hjemrejse -hehe.
    Jeg har sågar berettet om det her på siden tidligere:

    http://phblog.dk/?p=48 i indlægget ‘En lille bid af Paradis’

    -og jeg var bare SÅ taknemmelig for at du klarede de der vaccinationer for mig 😉

    Jeg hører godt nok at man lige nu sender en masse på TV om Borneo, og det er jo da bare herligt, for måske det vil berige mig med nogle topinspirerede gæster når nu jeg tager tilbage til regnskoven i starten af januar.

    Jeg håber du har det godt, og vil blive ved med at finde glæde ved læsning her.

    Hilsen også til Kirsten, din rejsekammerat, med hvem jeg jo, blandt mange, deler forældreskab for den herlige lille Bravo Sen i Sepilok 😀

    Smil fra
    PH

  15. PH siger:

    Go’morgen lille frøken Trut, er du ikke på vej i skole?! 😛

    Synes du det lyder vildt med den der 7 km lange kælkebakke, j’men så er vi to, hehe. Men det kunne nu da ellers være sjovt!

    Det kniber altså lidt for mig med tid til andet denne vinter, for jeg skal være tilbage i Singapore for at møde en ny gruppe d. 9. januar.

    Hvis jeg er heldig vil en anden guide tage sig af gruppen mens de er i Singapore, og jeg skal så bare være parat på Borneo d. 11. -men det ligger ikke helt fast endnu, så vi må se.

    Ha’ en god dag,
    MorkramZ her fra 😀

    PS! Man kan jo iøvrigt også stå på ski i det der kælkeområde!

  16. PH siger:

    Jeg har iøvrigt fået svar på min mail til DR/Bonanza:

    ” Hej PH

    Tak for din mail og interesse for Bonanza.

    Hele digitaliserings projektet er en langvarig proces, og det er noget der vil tage rigtig mange år. Vi er startet i det små, og lavede afstemningen i januar. Her blev Charlot og Charlotte ikke stemt ind, så den bliver i første omgang ikke lagt på. Vi håber dog på, at den og mange andre udsendelser vil blive tilgængelige på dr.dk/bonanza.

    Mvh
    Lisette Sørensen
    DR Interaktiv Produktion
    DR
    DR Byen, indg. 1-3
    Emil Holms kanal 22
    DK-0999 DR Byen
    T +45 3520 3040
    http://www.dr.dk

    -så come on venner, send DR en hilsen og lad os opleve et herligt gensyn med Charlot og Charlotte. Det kan da kun rykke i den rigtige retning!!

  17. Winnie siger:

    Hej P-H
    Endelig er jeg på nettet. Det tog sin tid, memn jeg er jo oz et sløvt drys.Men kors hvor har jeg dog savnet din fede indlæg her på bloggen.
    Rart at høre at alt er vel hos dig trods regnvejr og diverse.
    Her er sket en hel masse siden vi sidst talte sammen. Det får du altsammen på din privat mail.
    Glæder mig vildt til at se dig igen her i Århus.
    Winnie

  18. PH siger:

    Hey Winnie

    Skønt at gense dig her -herligt at du endelig er kommet online igen 😉
    Bedre sent end aldrig, hehe.

    Du kommer vel også d. 30., når nu Kathleen lægger hus til min fødselsdagsfejring, ikke?!

  19. susanne larsen siger:

    Hej PH.

    Nu vil jeg prøve, at skrive til dig, på bloggen.
    Håber at du har det godt og nyder det danske sommervejr, når det er bedst. Håber at du ved hvor du skal være guide, ønsker for dig at det bliver Borneo.
    Vi har lige bestilt en tur til Bali til Januar, også med Bravo Tours, så det glæder vi os til, det bliver kun os 2, da vi synes vi trænger til at rejse alene, uden nogen at tage os af!!!!!.
    Håber at du rigtig får nydt dit lille barnebarn, og forkæler ham.
    Mange kærlige hilsener fra Andre’ og Susanne

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

kratom masters