man bevæger musen over for at aske sin smøg!
J’men du godeste… endnu en historie som bør fortælles;
Det er lørdag aften, jeg ser frem til min frie søndag. En dag uden planer eller forpligtelser, jeg skal bare slappe af.
Faktisk ligger jeg på maven på min sofa og ser dansk TV på min laptop – hvilket er en udsøgt fornøjelse når man er langt væk fra ‘hjemme’
Pludselig vælter en stangvissen mand ind gennem min åbne dør 
Jeg hanker behændigt op i ham og begiver mig ned ad trappen med denne fulde finne, som er iklædt shorts og strop-shirt, nothing else… og tilsyneladende faret fuldstændig vild.
Det er faktisk ikke helt så let at bugsere ham ned ad trappen, og jeg er skide bange for at han skal falde og slå hovedet (alvorligt) undervejs. I det samme kommer Camelia, min dejlige nabo, hjem efter 12 timer på job.
Hun fatter keine, men snakker til mig, uden at få svar – jeg er jo for pokker dybt koncentreret og vil bare have denne mand bragt hjem (læs: væk herfra), og jeg har forstået at han bor på hotellet som er nabo til min ejendom.
Heldigvis går det op for hende hvad det er der foregår og hun råber fra terrassen, spørger om jeg behøver hjælp?
Oooooom jeg gør 
Godt så! Vi slæber i fællesskab herren ned til hotellet, hvor ingen reception er åben der findes kun en pool-bar. Her bænker vi ham, men han mener altså ikke det er her han bor.
Hæng på lidt endnu – det bliver meget værre!
Vi går rundt på hotellet og råber ‘Hello’ og hvad véd jeg, alt for at skabe nogen kontakt – intet sker, no reaction what so ever. Og så sent er det altså heller ikke…
Vi fisker hans mobil fra hans bukselomme og ringer til alle numrene på hans opkaldsliste… de fleste gider ikke svare og dé vi når igennem til lyder nøjagtig li’så visne som ham. Jeezzz
Plan B; vi hanker op i gutten påny, da han ikke kan blive enig med sig selv om hvorvidt han bor hér eller ej… Vi vil slæbe ham op til hotelejeren som bor et par hundrede meter længere oppe ad vejen. Han vil så kunne afgøre om gutten er hans gæst eller ej.
Inden vi når så langt kommer en kvinde ud fra hotellet og styrer lige hen og svinger et par knytnæver i synet på vores gut mens hun slynger om sig med russiske eder – j’men du godeste!
Camelia ryger på kvinden, mens jeg holder herren oprejst…og vi nægter at give slip før han er bragt sikkert i hus. Kvinden forsvinder ind i hotelbebyggelsen og vi ved stadig ikke hvor han hører til. Og iøvrigt har han overhovedet heller ikke lyst til at komme der…men det er li’som ikke vores problem. Vi vil jo for pokker bare gerne af med ham!
Vi kontakter nu hotelejeren, som flipper fuldstændig ud - over os!
Ham kender vi ellers som en varm og hyggelig fyr, men i dét her tilfælde er hans mening at vi overhovedet ikke skulle have forholdt os til noget som helst. Så er det bare lige jeg spørger om jeg ganske enkelt skullet ha’ sparket den her fulde finne ned ad min trappe, med diverse seriøse faldulykker til følge?
Nej fan’me nej, selvfølgelig prøver man at hjælpe – man ér da for pokker menneskelig – eller?
“Det var en lørdag aften” – jeg ventede måske ikke lige netop på dette…
Så kom der styr på den hjemlige Kretabalkon. Det skulle så bare tage mig små to uger at nå der til 
Jeg ankom til det totale kaos – intet mindre. Vinteren havde kastet og væltet rundt med mine planter. Så der lå smadrede krukker og jord over det hele.
Jeg turde slet ikke gå derud 
og sov i mellemtiden med terrassemøblementet stablet op ved min sengekant.
Så kom den fri-søndag som gav mig tid og overskud til at tage fat. Det tog absolut hele dagen, ja man undres, for de sølle 6 m2.
Men på plads kom vi, Cowie, krydderurterne og jeg
En dél planter fra sidste år har klaret strabadserne, og med lidt nyt jord og kærlig snak tror jeg på deres overlevelse.
F.eks den store birkefigen jeg havde et helvedes besvær med at bringe hjem fra plantecentret (på scooteren) sidste år.
Og den store blå hortensia, som lægger villigt an til blomstring – igen! Jeg troede ikke helt på den, og havde i mellemtiden været ude og købe en smuk ny hvid ‘kusine’.
Men opdagede jo så, da oprydningen var afsluttet, at der slet ikke var plads til den nye skønhed på den lille balkon. Så nu tager den bo på forterrassen ved min hoveddør. Hvor den sikket får selskab henover sommeren, fordi jeg jo slet ikke kan lade være.
Alt i alt er der lagt op til endnu en balkon-hygge-sæson. Og kommer du forbi, ja så deler vi nydelsen
Ville gerne have delt Jan Toftlunds herligt ironiske 1. maj-sang med jer nu i dag, men kan desværre ikke finde den nogen steder 
Så I må nøjes med teksten her, fra et tidligere indlæg: “1. maj”
Hils fra mig i såvel Fælledparken som på Tangkrogen og hav en rigtig god fri- øh jeg mener selvfølgelig kampdag.
Her står den på BBQ på stranden, sådan fejres 1. maj på kretensisk
Og skulle nogen af jer nu ligge inde med et link til Jan Toftlunds sang, så lad mig det endelig vide!
Røde faner har jeg ingen af, til gengæld kan jeg så meget andet rødt
Tags: 1. maj, Jan Toftlund, Rød Front
Det er forår på Kreta, og ikke på noget andet tidspunkt er her så smukt. April/maj er, efter min mening langt det bedste tidspunkt at besøge øen på.
Naturen strutter, smeltevandet fosser og urterne fylder kløfterne med skønne dufte. Alt er grønt og friskt, vildt og overbevisende.
Også de ansatte i turistindustrien er friske og klar, med genopladet energi, efter en vinter i dvale
Valmuer, bellis, cikorie, anemoner og smørblomster står i fuldt flor, og snart vil neriebuske og drageblomster (tidligere omtalt her: “Kløftens drager”), følge trop.
Bevæger du dig ind i kløfterne hylles du i duften af den gulblomstrede salvie. Inden længe springer også de øvrige salviearter ud og snart blomstrer én af mine krydderyndlinge, nemlig den lille robuste bjergtimian. Så skal der samles, bundtes og tørres.
I bjergengene går de lokale ældre rundt og samler horta, som er en samlebetegnelse for spæde skud af vilde bjergurter.
Disse tilberedes ved en let kognig og vendes derefter i rigelig olivenolie med salt og citron, mmmm hvilken delikatesse.
Som iøvrigt sagtens kan laves af vores hjemlige vilde urter, som brændnælde, mælkebøtte og skvalerkål, evt tilsat lidt rucola – kun fantasien sætter grænser.
Ja, som sagt, er der skønnest på Kreta netop nu, og det er dejligt at være tilbage. Ser frem til en god sæson 2012, med masser af oplevelse, delt glæde og tilfredse gæster
Tags: forår på Kreta, horta, spiselige uter
Nye kommentarer