En lille bid af Paradis

For pokker da også, så sidder man her på Café CoffeeBean og forfatter et hulens langt indlæg, flere timer er der rent faktisk gået sådan en søndagsregnvejrsdag, og hvad sker der pludselig: ‘siden kan ikke vises’ -jeg hader teknik!!! -i hvert fald når den ikke virker.

Nå men de må altså klare mit selskab her lidt endnu, mens jeg prøver at rekonstruere det skrevne. Men det går vel også, de er vant til mig efterhånden, jeg camper her på det nærmeste, og er på fornavn med det venlige og glade personale.

Her er jo også rart at være, bevares det er slet ikke det, fødderne er nøgne, latten er god, her er WiFi så jeg connecter gratis, eneste minus må siges at være at det er nødvendigt at gå udenfor for at ryge.

Næhnæ alt det fejler skam ingenting, det er alene dét, at jeg synes det var sådan et godt indlæg jeg havde forfattet, og at jeg havde brugt så pokkers meget tid på det………hmmm, her kunne jeg næsten komme til at bande!!

Men OK da, jeg klør på igen, hvad gør man ikke for vennerne ;o)

Det jeg skulle berette om var nogen af de mange regnskovsoplevelser, som fascinerer og beriger mig så meget. Det er vel også på tide at I hører lidt om dem, jeg har fået ikke så få hints hjemmefra efterhånden om at man ventede i spænding, så here I go:

En af de absolut flotteste oplevelser jeg har haft, var besøget på Rainforest Lodge i Danum Valley her i Sabah-regionen.

Det startede allerede på vejen derud, en ca 2,5timer lang køretur i store vuggende 4WD ad grusvej gennem regnskoven.

Det første jeg så var en af Borneos pygmæelefanter, et ellers temmelig sjældent syn må man sige. Som navnet antyder er denne lokale elefant ikke nær så stor som sine fætre rundt om i Verden.

Det anslås at den tilbageværende bestand er helt nede på 2000, så som I kan forstå var det helt usansynligt heldigt overhovedet bare at få lov til at opleve en enkelt én af slagsen. Billedet er taget gennem bilruden, og henover chaufføren, og er derfor ikke særlig godt, men der er da ingen tvivl om at den virkelig var der.

Selve lodgen er utrolig smuk bestående af små pælehytter forbundet ved hævede gangbroer.

Her kan man så sidde og nyde udsigten over regnskoven og stille betragte det rige, myldrende og allestedsnærværende dyreliv.

Jeg kunne simpelthen have tilbragt måneder her, men det tillader programmet jo desværre ikke. Til gengæld kan jeg så glæde mig over, snart igen at skulle vende tilbage til dette herlige sted.

Atter at skulle indtage pladsen på den smukke terrasse, og nyde den frie udsigt, henover floden, mens regnskovens træer dukker frem af morgendisen.

At se de små makakaber vrimle flokvise frem ved flodbreden og sætte sig til rette med halerne godt nedsænkede i vandet, mens de venter på at en krabbe skal bide sig fast, for på den måde at sikre sig et lækkert morgenmåltid.

At se de store næsehornsfugle glide henover lodgen, med en lyd som en gåseflok på vej, at betragte nattens dråber som som stille drypper fra terrassens tag, og langsomt viger for den stigende dagstemperatur.

Her er muligheder for vandreture hele døgnet, og oplevelsen af disse er vidt forskellige.

I dagtimerne er det aber, vilde grise (en slags børstesvin), flyvende egern og ditto lemuer, næsehornsfugle, ørne og så’n som dominerer landskabet. Mens det hen under aften er hjortedyrene, som fx sambarhjorte og musehjorte som stille, ja næsten lydløst, foragerer i skumringen. Disse afløses så ved nattetide af krybet, såsom edderkopper, insekter, firben og gekkoer i alle størrelser.

Noget af det jeg havde glædet mig allermest til var vandringen på hængebroer mellem trætoppene, de såkaldte canopywalks. Og dét hittede virkeligt, det var simpelthen fantastisk!

Disse hængebroer er spændt ud mellem trætoppene, og som fæste for platformene bruges nogle af regnskovens højeste træer. Disse rager henved 90 meter op i landskabet, og lige præcis denne type træer fældes ikke, fordi det ifølge i gammel over- og naturtro er i disse træer at skovens beskyttende ånder bor.

Bemærk niveauforskellene mellem platformene, hvor imellem man kravler på fastgjorte letmetalstiger.

Og tag også et godt kig på damen her, Ingrid. En sygeplejerske fra Sønderborg, erfaren rejsende og derfor beredt. Dvs hele lageret af kanyler, desinficerende klude, væsker og så’n var på plads i bagagen -og det var så mit held.

Jeg nåede jo ikke at blive færdig med mine vaccinationer inden jeg tog afsted herud, og var derfor af min læge blevet udstyret med de resterende ampuller, til injektion undervejs. Den lille ting klarede så Ingrid for mig -TAK skal du have for det ;o)

En dag kravlede jeg helt til tops på Coffin Cliff hvorfra der var en helt utrolig udsigt ned mod lodgen, og ikke mindst ud over det ca. 1mill HA store regnskovsområde som hører til naturparken Danum Valley. Fantastisk at se træer så langt øjet rakte.

Danum Valley er udlagt som regnskovsreserve, hvilket betyder at man prøver at passe på det, ved at regelsætte for træfældningen og samtidig sørge for genplantning.

Det hedder sig at skovningen i området blev stoppet i 2007, og forklaringen på de mange tungt læssede tømmerbiler man ser køre ud, når man bevæger sig ind mod lodgen ad grusvejen, er, at det er skovet tømmer fra sidste år som køres ud.

Jeg er ellers dødnysgerrig for at komme til at se disse skovningsområder (kald det bare en fagskade!), men det kan desværre ikke lade sig gøre.

Man er godt selv klar over konsekvenserne af den heftige skovning herude gennem årene, men man taler ikke gerne om det.

Jeg er iøvrigt stødt på en bog, om de malaysiske politikeres udtalelser gennem tiderne -og man må tage sig til hovedet. Én har fx i ramme alvor sagt; at den bedste måde at forbedre sine golffærdigheder på er, at fælde regnskoven -for så vil vi få mindre nedbør!!! Jeg lader den lige stå et øjeblik.

Efter sådan nogle dage på farten i regnskovens dyb, var det vildt lækkert at lande på sin terrasse om aftenen. Og for at det ikke skal være løgn så var der endog en jacuzzi på terrassen.

I behøver vist ikke gætte særlig meget for at finde ud af hvem der lå her og blødte op, med kaffe og smøger på kanten, dybt nydende synet af skoven som stille forsvandt i nattens krybende mørke ;o) Jeg siger jer, man følte sig som noget ganske særligt i sådan en situation -WAUW!

Noget som også er med til at gøre Rainforest Lodge til noget helt specielt er de utroligt søde mennesker som arbejder her.

Både de som servicerer én i begge ender mht. føde osv. og som hele tiden kerer sig om at man nyder sit ophold og ikke mangler noget som helst. Men især de supergode naturguider som tager én med rundt på vandringerne i skoven, og sørger for at man vender SÅ meget mere oplyst tilbage.

En kæmpe tak derfor til Ray og Nadil for grundig og dybt engageret indføring i nogle af regnskovens mange hemmeligheder ;o)

Tags: blog, Borneo, canopy walk, Danum Valley, elefanter, Malaysia, natur, PH, Rainforest lodge, regnskov, Sabah