Så kom der frisk hilsen med opdateringer på den lille fyr i Sepilok Rehabilitation Center.
BravoSen vokser og er tilsyneladende i stortrivsel. Ifølge nyhedsbrevet udvikler han sig nøjagtig som han skal. Succesraten med ham er tilsyneladende høj. Hvor herligt er det ikke at læse om indsatsen på stedet -og, ikke mindst, at vide at det rent faktisk nytter.
Du kan læse tidligere indlæg om BravoSen her og her.
At vi så siden hen har et problem, når nu de her rehabiliterede unger skal slippes ud påny, for hvor er det lige vi gør det henne? Ja det er en helt anden problemstilling. En problemstilling man dog også kan forholde sig til. Man skal passe på, når man snakker regnskovsproblemer, at man ikke bare ryger i en opgivende position. Der er masser af ting du kan gøre for at være med til at præge udviklingen.
Du kan være den bevidste forbruger, det kræver i grunden ikke så meget. Det handler måske først og fremmest om at du tænker dig om ved investeringen i de nye møbler i hårdttræ. Her skal du selvfølgelig kigge efter det lille FSC-mærke, som fortæller dig at dette træ er bæredygtigt træ.
FSC-mærkningen har flere lag kan man sige. For at opfylde kravene for at kunne kalde træet bæredygtigt skal flere faktorer være på plads. Her klassificeres ud fra en skala med såvel økonomiske, økologiske, sociale samt kulturelle parametre.
Der skal selvfølgelig tages hensyn til naturen når vi går på hugst blandt regnskovens træer. Men der skal også tages hensyn til de arbejdere som lægger kræfter i rundt omkring. Har de ordentlige forhold, er der skoler til deres børn osv. Ikke mindst er der en kulturarv der skal med i overvejelserne. Der lever mennesker i de her skove, og de har gjort det i århundreder, ja hvis ikke -tusinder, og det skal de stadig have mulighed for. Med deres livsbetingelser bevaret intakte, selvfølgelig.
Et trist eksempel med et folk som er presset på deres levevis er Penan-folket. Det smukke nomadefolk som lever i regnskoven i Sarawak, Borneo. Når regnskoven fældes (uhæmmet og destruktivt) har disse mennesker ikke længere nogen mulighed for at jage eller samle føde. Dyrene forsvinder med træerne og til sidst forsvinder stammens muligheder, ikke bare for et simpelt liv men for overlevelse simpelthen .
Men som sagt skal det jo ikke gå i sort det hele, når vi hører sådanne historier, for der er stadig en hel masse du kan gøre for at påvirke. Jeg har drysset et par links ud i artiklen, der kan du orientere dig en smule bredere.
Der arbejdes meget intenst i disse år med begrebet øko-turisme på Borneo. Jeg har skrevet om det her tidligere. Helt firkantet handler det om at vi uddanner de lokale skovarbejdere som naturformidlere i stedet. Og at vi trækker menneskene ud til Borneos regnskov, i stedet for blot at lade dem sidde hjemme på deres hårdttræsmøblerede terrasser. Det her træ skal opleves derude, på rod, i levende live -og ikke kun som forabejdede staver sat sammen til et havebord, man har stående i skyggen under en østjysk bøg.
Når man så er derude (på Borneo) så husker man lige at lægge pengene i de rigtige lommer. Måske I husker Brundtlandrapporten fra 1987, som mundede ud i sloganet: “Tænk globalt, handl lokalt”?
Der findes masser af såkaldte ‘homestays’ på Borneo, hvor lokale har åbnet dørene og fundet beskæftigelse ved at huse rejsende og samtidig agere lokalguider rundt i lokalområdet. Se det er jo en rigtig god måde at inddrage såvel den lokale som den rejsende på.
Du kan også købe et stykke regnskov eller selv komme ud og plante træer med de lokale. Det kan arrangeres gennem organisationen BOS (Borneo Orangutang Survival), og så er vi ligesom tilbage hvor alle disse tanker startede.
Nemlig; hvor gør vi af de små orangutanger, når de er vokset op på centrene, rehabiliterede og klar til genudsætning?
Vi sætter dem bl.a ud i disse BOS-tilplantninger. Vi kan, i det hele taget, ved at bevidstgøre os selv om regnskovens kondition på verdensplan, samt ikke mindst, undersøge hvilke muligheder vi selv har, for at være med til at påvirke hele denne bevægelse, faktisk nå meget langt.
Så gå ikke i sort -gå ud og virk !
Tags: bæredygtig skovdrift, Borneo, BOS, FSC, orangutang, penan, PH, PHblog, regnskov