Der kom et brev; Kære forælder, det er på tide at opdatere på den lille orangutang-unge. Der er gået 6 mdr og meget ser ud til at være sket for den lille Bravo Sen.
Hvis ikke du endnu har har mødt den lille orang utan, så kan du lige tjekke ud her; “Jeg er blevet endnu mere Mor” hvor han første gang introduceres her på siden og hvor du også har mulighed har for at læse om hans baggrundshistorie, samt se de første billeder.
Spændende og dejlig læsning i nyhedsbladet som følger med, de arbejder ihærdigt på Sepilok Rehabiliteringscenter. Indsamling af dyr, nursing og oplæring, udsætning, spændende indsats, kæmpe stykke arbejde og SÅ flot udført -en stor hånd til centeret i Sandakan, Sabah, Borneo.
Og så det der nyhedsbrev om hvordan ens egen lille orang utan udvikler, udfolder og udarter sig, jamen det er jo stjernelæsning, og man fortryder ikke et sekund at man gik ind i projektet.
Den lille fyr har tilsyneladende nået ikke så lidt på de seneste 6 mdr. Er gået fra at være en klynkende lille climber til en habil træsvinger, fra at være en kontakthungrende lille hænger til at være en nysgerrig og udforskende lille sund orang utan han, tilmed fræk ved lejlighed. Jo det tyder sandelig på en lille unge i stor trivsel.
På billederne ligner han ganske sig selv, dog nu med mere veludviklet og aftegnet personlighed. Men håret, ikke, kan du se det?! J’men det er sgu da nuttet, og faktisk grunden til at han blev valgt i første omgang.
Her kan du læse hele det aktuelle nyhedsbrev om Bravo Sen:
Super herlig læsning, og jeg glæder mig meget til at komme tilbage til Sepilok nu til januar, hvor jeg, hvem ved, måske får den lille Sen at se. Jeg vil kunne kende ham på grenen han altid slæber rundt på.
Så vil jeg pege på ham og tænke at; der klatrer min orang utan, som jeg har været med til at supporte ved en ganske minimal indsats.
Og så vil jeg drømme om den dag, centerets indsats har gjort ham stærk, selvstændig og uafhængig nok, til at han, sammen med sine venner Ceria og Cinta, kan vende tilbage til junglelivet i de frodige regnskove på Borneo, som sande og frie Orang Utans (Skovens Mennesker)
Ja sådan kan tankerne pludselig rulle, mens man sidder her på en småkølig efterårsdag i det hjemlige BellisWorld. Jeg er lige hjemmeover for en ganske kort bemærkning inden det går afsted mod Malaysia. Jeg skal ud og køre 2x “Østens Hjerte” og jeg arbejder på sagen. Med kun to forsøg er den nødt til at sidde i kassen fra start ;O)
Men ja indtil d. 23. spetember nyder jeg altså dansk grund under fødderne -og det er jo da ikke så dårligt endda.
Tags: Borneo, BravoSen, orang utan, orangutang, regnskov, rehabiliteringscenter, Sabah, Sepilok