Den seneste rundrejse jeg har lavet her på Sri Lanka var simpelthen ved at drukne i regn. Igen og igen måtte vi justere programmet og rykke rundt på punkterne i et forsøg på at få alting til at gå op i en højere enhed.

Vi havde så absolut alle odds imod os, men på trods af det, så lykkedes det faktisk for os at få en gennemført vellykket tur.

Vi nåede (næsten) hele programmet igennem, og gruppen her kan nu prale af at være den eneste gruppe som kravlede til top på Lions Rock i silende regn og strid blæst. Jeg var oprigtigt nervøs for de der opslåede paraplyer da folk steg det sidste stykke op mod toppen. Én eller anden kunne være gået hen og have lavet en ‘Mary Poppins’ 😀

Den enste ting vi ikke fik med var elefantbadningen ved børnehjemmet i Pinnawela, så derfor bliver det billeder fra en sådan seance som ledsager artiklen her.

Men denne gruppe klagede ikke, de var ganske enkelt gjort af et helt særligt stof. De overvandt alle besværligheder med store smil og masser af glæde og entusiasme. Tak til jer alle 19 for jeres måde at deltage på!

Dette var også gruppen som tog til sig at der var ‘åben mikrofon’ i bussen. Således havde vi hver eneste dag poetiske indslag og oplæsninger undervejs.

Og derfor endte afskedstalerne med at blive videregivet i samme stil.

Til PH fra gruppen:

Kære Pio, PH, Petrea-Henrietta, Petruska Hemmingway,

Vi håber ikke vi har været på tværs, så derfor får du denne tale på vers.

Tak er kun et fattigt ord, siger altid Jørgens mor.

Jørgen siger mange ting, men han mener hver og én.

Denne uges Bravo-hold, takker Petruska mangefold

for en rundtur super god.

Pio hun har altid mod,

til at lave om på dit, så vi føler det er mit.

Ja vi siger alle mand, også tak til Buddhas tand.

Vi har set et tempel her, og besøgt en skole der.

Kære børn vi alle fik, husker deres søde blik.

Hemmingway du videre når, vi på badeferie går.

Selvom vi lidt regnvejr fik, lærte vi Sri Lanka-skik.

Vi kan mærke at du brænder, for at guide os på hænder.

Vi vil takke mange gange, for din sjæl og megen varme.

Ja vi siger alle mand, at du brænder for dit kald.

Fra alle os en gave kommer ind, vi håber den passer til dit sind.

En blå safir til dig, vil vise livets vej.

Vi alle op og skåler, et højt hurra for Pio råber!!

Det var helt, helt fantastisk og jeg var selvfølgelig intet mindre end både benovet over og superglad for de smukke ord og tanker. Inden der blev råbt og skålet, kom så Jørgen med en lille og meget personlig tilføjelse:

Husk, PH, at tiden kun er en faktor, for den der ikke har kærlighed i hjertet.

Denne artikle bør helt klart suppleres med den samtidige læsning af denne: “En daglig dosis poesi giver en ganske særlig energi”

Tags: , , , , , , ,

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

kratom masters