At rejse på Borneo er den ene store og overvældende naturoplevelse efter den anden, og man lærer hver eneste dag -hvis ellers man vil det!
Vidste I fx at man herude ikke kan tælle årringe på de fældede træer lisom vi gør derhjemme?
Hos os i DK giver de forskellige årstider forskellige vækstbetingelser. Om sommeren er tilvæksten stor, mens der i vinterperioden ikke lægges så meget på, og herved opstår så forskellene i årringene, som senere gør os i stand til at tælle hvor gammelt et træ er.
Her i Borneos regnskov har man jo ikke den samme skiften i årstider, og dermed vækstbetingelser, så derfor dannes årringene simpelthen ikke. Her vokser træerne jævnt henover hele året.
Det er sådan nogle ting vi skal observere og lære, når vi rejser rundt herude.
Vi skal også forstå at når vi, som på den seneste rundrejse, ude ved Sukau River Lodge, render på en gruppe af elefanter, bestående af 50 individer -halvtreds!!!, ja så er vi helt usansynligt heldige og meget, meget privilegerede.
Vi skal forstå at disse elefanter trækker op og ned langs med Kinabatanganflodens 560 km lange bredder, og at der derfor går helt op til 4-5 mdr imellem at man på et bestemt sted kan have denne helt specielle oplevelse. Lige præcis da skal vi forstå at vi er noget særligt, tænk at lige netop vi, som bare kom forbi i et par dage, måske endda den eneste gang i vores liv, fik lov til at være så heldige.
Så kan det jo ikke nytte noget at vi sidder der i båden imens og bekymrer os om en glemt myggespray eller en manglende hårtørrer på lodgen -vel?! Så mener jeg i hvert fald at der er noget vi har misforstået med vores rejse herud.
Og her kommer så lige netop begrebet Øko-turisme ind.
Her på Borneo er man klar over at man har en enstående natur, og man deler den gerne med tilrejsende.
Det kan være forskere som kommer fra hele verden for at lære om naturen.
De har måske forskelligt mål for øje, jeg mener, nogle er her for at lære hvordan stammefolkene som lever dybt inde i regnskoven overlever af, og i samspil med, naturen, mens andre er her for medicinsk forskning ala dén som i disse år foregår med barken fra et bestemt træ i regnskoven, som måske har vist sig virksom i forbindelse med behandling af AIDS-patienter.
Fælles for disse menneskers arbejde herude er at det primært foregår på naturens betingelser.
Også træfældning prøver man fra statens side at få under kontrol i områder som fx Danum Valley. Her har man byttet begrebet deforestration ud med det mere positive reforestration.
Så i stedet for at afskove store områder arbejder man altså her med et kontrolleret skovbrug, hvor man sparer den primære regnskov og hele tiden sørger for at plante nyt der hvor man så skover.
Det er statsfonden Yayasan foundation som ejer og driver projektet her, og de penge man får ind fra skovningen bruges til at give befolkningen i Sabah-delstaten et løft, i form af skoler, bøger og ikke mindst flyvende læger til folket i yderområderne.
Det er altså i dén grad hele tiden en balanceakt det her, det kan ikke nytte at vi bare sidder i fjerne lande og råber op om at ‘man ikke må fælde regnskoven’ -for hvad er det lige man skal gøre i områder hvor regnskovens træer nu engang er den ressource man har?!
Man er skam også meget åben for besøg af vi mere almindelige og dødelige turister -og VIL så gerne give os indblik i udnyttelsen af, livet i, og ikke mindst nydelsen af denne store og fantastiske natur. Netop derfor har man opfundet et rejsebegreb som Øko-turisme.
Som i bund og grund går ud på at give os en større forståelse af livet i og med denne natur. Derfor er ophold på de naturlodges man har bygget til formålet altså heller ikke at sammenligne med ophold på 4-5 stjernede hoteller i de større byer.
Her skal man ikke forvente overflod af varmt vand i hanerne, eller hårtørrere på toiletterne, fordi sådanne goder vil trække uforholdsvis hårdt på de generatorer som leverer strømforsyningerne herude i regnskoven.
Lisom man heller ikke skal forvente håndklædeskift hver eneste dag, fordi det vil kræve en al for stor del af det vand man i forvejen har ledt ind gennem filtre fra skovens kilder, for slet ikke at tale om det spildevand man efterfølgende skal lede ud.
Hehe det kunne faktisk være sjovt at lave en ordning for de som ønsker rene håndklæder hver dag, som fordrede at de så selv gik ned til floden og håndvaskede -på de nøgne skrub-sten og selvfølgelig kun med natursæber
Jo vi har bestemt meget at lære som rejsende i en del af Verden som denne.
Her kan man ikke tage tingene for givet, og forventningerne skal måske justeres en anelse.
Her skal man lære at rejse som en forsigtig og hensynsfuld observatør -som har ladet sine fordomme og vaner blive derhjemme! Det er sagt så enkelt, og dog samtidig så smukt i det citat som danner overskriften til dette indlæg, nemlig;
TAKE NOTHING BUT PHOTOES – LEAVE NOTHING BUT FOOTPRINTS.
-og hermed ønsker jeg alle kommende rejsende i denne region så hjertelig velkommen til Borneo
Tags: Asien, blog, Borneo, Danum Valley, forskning, Malaysia, økoturisme, PH, regnskov, Suaku Riverlodge, træfældning