Det er forår på Kreta, og ikke på noget andet tidspunkt er her så smukt. April/maj er, efter min mening langt det bedste tidspunkt at besøge øen på.
Naturen strutter, smeltevandet fosser og urterne fylder kløfterne med skønne dufte. Alt er grønt og friskt, vildt og overbevisende.
Også de ansatte i turistindustrien er friske og klar, med genopladet energi, efter en vinter i dvale 😉
Valmuer, bellis, cikorie, anemoner og smørblomster står i fuldt flor, og snart vil neriebuske og drageblomster (tidligere omtalt her: “Kløftens drager”), følge trop.
Bevæger du dig ind i kløfterne hylles du i duften af den gulblomstrede salvie. Inden længe springer også de øvrige salviearter ud og snart blomstrer én af mine krydderyndlinge, nemlig den lille robuste bjergtimian. Så skal der samles, bundtes og tørres.
I bjergengene går de lokale ældre rundt og samler horta, som er en samlebetegnelse for spæde skud af vilde bjergurter.
Disse tilberedes ved en let kognig og vendes derefter i rigelig olivenolie med salt og citron, mmmm hvilken delikatesse.
Som iøvrigt sagtens kan laves af vores hjemlige vilde urter, som brændnælde, mælkebøtte og skvalerkål, evt tilsat lidt rucola – kun fantasien sætter grænser.
Ja, som sagt, er der skønnest på Kreta netop nu, og det er dejligt at være tilbage. Ser frem til en god sæson 2012, med masser af oplevelse, delt glæde og tilfredse gæster 😀
Tags: forår på Kreta, horta, spiselige uter
Åh, hvor dejligt. Næste år tager jeg med dig.
Lige nu er her ramsløg så det er bare med at spise løs, også af violerne, hvis man kan nænne det.
Irene er også holdt op med at luge i haven. Hun slipper bare mig løs. Desværre har vi ingen skalderkål. Jeg tror, at jeg prøver ramsløg og mælkebøtter med olivenolie, citron og evt. lidt friskrevet parmesanost.
Godt forår til dig.
Kære Lone-Skvalderkål kan du få af mig, vi har den fineste samling 😉 Rød front!!
Tak Naja,
jeg kommer forbi og græsser næste gang jeg er i Århus. Rød front.
Hehe, du kan også afgræsse BellisWorlden, der skulle vist være så rigeligt at tage af 😀
Jeg er klar.
Havde engang en kollega, der sagde at jeg græssede (småspiser hele tiden) og det er kun køer, der gør den slags og jeg var ikke en ko. For køer har 4 maver og jeg har kun en.
Jeg tror sgu at hun tog fejl. Et par pletter på siden og jeg blender ind. MUH.
Yes! MUH-power, som du engang sagde! Og nyt indlæg til dig – med speciel hilsen fra Cowie og jeg 😀