Nao Estress

Kap Verde, det lille ørige vest for Afrika – forblæst og omsluttet af det frådende Atlanterhav. Kilometervis af kridhvid, og fuldstændig jomfruelig sandstrand. Bagende sol, blød vind og blide trommer…. – så er der dømt ferie.

Sal Rei - Boa Vista

 

gadehandel i Sal Rei

Boa Vista er én af de øer som på det seneste har satset på turismen. Lufthavnen man lander i er ca 5 år gammel, bilerne man ser i forbavsende stort antal har nogenlunde samme alder. Den egentlige turisme tog fat for ca 3 år siden, så alting er så nyt for folket her.

Nao Estress, eller no stress, er mantraet og da seværdighederne og mulighederne for oplevelese er få kommer det faktisk ganske af sig selv. Man kan slentre lidt op og ned ad torvet i Sal Rei, på begge sider ligger de samme souveniershops iblandet (en hel del) kinesiske minimarkeder. Man kan sidde på torvets lille café og falde lidt í med lokallivet, der er altid (mindst)én som vil snakke.

Man kan selvfølgelig også nyde stranden, Social Club er i øvrigt et god bud på ro og behagelighed i dén retning. Og massøren dernede er helthelt fantastisk – stor anbefaling.

Men man skal også sætte mindst en dag af til en ørundtur. Det er nemt at lave aftale med en lokal taxi, aluguer som de hedder her. Det er store 4X4’er og man sidder på træbænke på de åbne lad.

Santa Maria - Boa Vista

 

Santa Maria - Boa Vista

 

Aluguer - taxi på Boa Vista

Bilerne er nye, chaufførerne har allesammen lånt penge til dem i håbet om at kunne skabe sig en levevej i takt med den stigende turisme på øen. Så kørslen er behagelig, sol i ansigtet (også i dén grad, pas lige lidt på med dén) og vind i håret. Og de véd allesammen hvad det er vi skal se…

Vi havde lavet aftale med Alex og Dee. Lidt en luxus med to ‘guider’, men det flaskede sig bare sådan og det var super.

Alex og jeg sad på bagsmækken, og efter skibsvraget ved Santa Maria, nu med kurs mod det sydlige nemlig den store Santa Monica-strand, mente han at det var tid for hans ‘morgenmad’. Og så blev der ellers fyret op under en medbragt joint.

Hvad siger du…?? Om jeg røg med? – Dét vil jeg lade være helt op til dig at afgøre…

Ankomst til Boa Vista

Vi kørte ned tværs over øens barske og golde landskab, og man forstår nu pludselig hvorfor det er så store, stærke og tunge vogne de kører rundt i. Jeg har iøvrigt heller aldrig oplevet et sted med så mange Quads, og ikke fordi det er turisterne som kører på dem. Men det er altsammen ganske nødvendigt, øen har simpelthen ikke megen organiseret infrastruktur.

Santa Monica stranden er utrolig! Kilometer efter kilometer og fuldstændig øde, betagende ganske simpelt.

Boa Vista

 

Santa Monica - Boa Vista

 

Santa Monica - Boa Vista

 

Perfect Harmony Santa Monica - Boa Vista

Brusende bølger og azurblåt hav, nårhja, og så lige et stjernepic der sparker røv! Jeg er simpelthen totalt vild med billedet her af Alex, Winnie og Dee…

Santa Monica - Boa Vista

Nordøst over igen og ud over knoldene – udsigten er formidabel og man ser langt her på øen. Og så er der noget med himlen. Jeg oplevede det samme på Island; der kommer simpelthen mere himmel med på billederne her fra.

Boa Vista - Cabo Verde

 

 Boa Vista - Cabo Verde

Vi besøger en af øens saltsøer, men forstår at der ikke finder en egentlig udvinding sted længere. Kap Verdes saltproduktion ligger i dag fortrinsvis på øen Sal.

Men salten her fra smager udemærket kan vi konstatere da vi får suttet på et par krystaller. Og jeg tror bestemt ikke at salt til den hjemlige husholdning er noget man køber her på øen.

Salt - Boa Vista

 

Salt - Boa Vista

 

Salt - Boa Vista

 

Salt - Boa Vista

 

Salt - Boa Vista

Vi vender atter slæden og forlader saltsøen ad samme vej som vi kom, op igennem den forladte saltby som engang sprudlede af liv.

Der er øde på disse kanter og flere steder undervejs ser vi tegn på det liv og leben som var engang, men som nu måske er rykket nordpå mod hovedstaden, Sal Rei, i håbet om at livet her kunne blive lidt lettere. Sal Rei har sin egen lille slumby på bagsiden.

Aluguer taxi - Boa Vista

At the salt lake Boa Vista

Boa Vista - Cabo Verde

Det ér også hårde livsbetingelser her omkring. Ingen vandforsyning, ingen elektricitet og en jord som er vanskelig at få noget ud af.

Lidt kartofler og løg dyrkes rundt omkring og, som en hel seværdighed, bliver vi ført hen til et par enkelte gamle træer som dog viser at noget kan gro, nemlig mandler og kokos. Af en eller anden årsag står der dog kun disse enlige træer tilbage og ingen tager tilsyneladende kampen op med en anderledes afgrøde.

mandler - Boa Vista

 

mandler - Boa Vista

Baobabtræet stod lige i nærheden. Dette fine afrikanske træ med sit karakteristiske udseende – upsidedown.

Det fortælles at baobabtræet som var et meget stolt træ besluttede sig for at vokse ind i himlen. Dette satte Gud dog en stopper for, og for at lære baobabtræet ydmyghed rev han det op med rode og plantede det med kronen nedad.

Baobab - Boa Vista

Det er ikke meget vand man støder på undervejs på Boa Vista, og regn falder der heller ikke meget af på årsbasis. Derfor var det måske også lidt voldsomt at se hvordan en vandmasse (efter regn) havde skyllet broen væk i september.

Det er faktisk vejen fra lufthavnen og ind til Sal Rei som nu har stået på denne måde i henved 3 måneder, så al trafik, incl. store trucks og turistbusser, ledes hen over on grusbanke lidt længer henne. Velkommen til Boa Vista – det er noget af det første du ser.

Boa Vista - Cabo Verde

 

Boa Vista - Cabo Verde

Men ellers er øen som sagt stenet og sandet og ørkenspredning er absolut ikke et ukendt fænomen. Endnu et af Boa Vistas fascinerende landskaber.

Boa Vista - Cabo Verde

 

Boa Vista - Cabo Verde

 

Boa Vista - Cabo Verde

 

Boa Vista - Cabo Verde

 

Boa Vista - Cabo Verde

 

Boa Vista - Cabo Verde

 

Boa Vista - Cabo Verde

Vi boede midt i Sal Rei på hotel Boa Vista, det var ganske fint og vi nød beliggenheden. Lige overfor vores balkon lå byens stadion. Det var simpelthen byens omdrejningspunkt og der var livlig aktivitet fra kl 8 om morgenen og til henunder midnat. Vi var vældig underholdt når vi sad der på vores balkon og oplevede således både træning, leg kamp og skolekoncert.

Stadion - Sal Rei

 

Stadion Sal Rei

 

beach Sal Rei

Fra balkonen kunne vi også nyde udsigten ned mod stranden. Vi nød simpelthen denne perfekte beliggenhed som plantede os lige nøjagtig midt i det hele.

Som ørige og anbragt dér omblæst i Atlanten må der nødvendigvis fiskespise på menuen, så vi sprang selvfølgelig også ud i hotellets grillede hummer.

hummer

 

Boa Vista - Cabo Verde

 

Boa Vista - Cabo Verde

En herlig – og noget uventet – ferieoplevelse i december. Så super lækkert!

Tags: , , , , , , , , ,

11 kommentarer til "Nao Estress"

  1. naja siger:

    Øj- det ser også dejligt ud. Så var de to madammer lige ude at nyde livet sammen 🙂 — og nej, jeg tror ikke, at du røg med- LOL

  2. PH siger:

    Hej Naja

    Ja du kan tro at vi nød – det var den dovneste ferie jeg længe har oplevet 😉

  3. Terese siger:

    Hej PH 🙂
    Blev idag mindet på vores fantastiske sæson sammen på Kreta! Du husker nok Hildegunn – vores søde gæst fra Malou der besøgte os med hendes veninde.
    De er netop på besøg her hos mig på Tenerife nu 🙂 De kunne godt huske mig og sagde de havde billeder af mig derhjemme fra ø-turen 🙂
    Synes jeg lige du skulle vide!
    Håber du har det godt “mor”.
    Stort knus fra den bette

  4. PH siger:

    Du kære Bette, hvor dejligt at høre fra dig 😀

    Hildegunn er nok den mest bemærkelsesværdige gæst jeg nogensinde er stødt på. Vi har jo historie sammen, og hun er ganske fantastisk. Hvor dejligt at hun dukker op hos dig nu!

    Hvis du kan nå det, så giv hende en varm hilsen fra mig.

    Enrico og jeg sidder og knokler med folder og turplanlægning for Kreta 2013 – ser vi dig??

    Kæmpe knus
    fra ‘Moar’

  5. Kurt Devantier. siger:

    Hej ph kan du løfte lidt af sløret hvad du har når vi kommer ned til dig i Maj forhåbenligt på campingpladsen Hilsen Primo Kurt.

    • PH siger:

      Hej Kurt

      Jeg ved ikke endnu hvad vi lige præcis i maj måned vil byde på. Bortset fra hvis I kommer i slutningen af måneden. Da kører vi noget tema rundt omkring den tyske indtagelse af Kreta i WW2.

      Håber at se jer, og er sikker på at I vil hygge jer på campen

  6. Terese siger:

    Det skal jeg gøre 🙂
    Er I allerede igang med det?! – Befinder I jer på Kreta eller hjemme? Jeg har godt nok ikke søgt Kreta – da jeg jo vil ud og udforske alt! – men har søgt til de små græske øer for at se, hvad det er for noget 🙂 Men hvem ved.. måske “den bette” pludselig står hos jer!
    knus fra Rese

    • PH siger:

      Ja vi befinder os hjemme, dvs. Enrico er på Kreta og jeg er i DK 😉

      Forstår godt din trang til at prøve nyt – og du véd at jeg siger: Go for it Rese!
      Men du er altid velkommen på Kreta – i Tshirten.

      😀

  7. Kurt Devantier siger:

    Hej Ph hvis alt går vel rejner vi med fra den 17 til 24 Maj

  8. Winnie siger:

    Hey P-H
    Sad lige for første gang og så billederne fra Boa Vista. De er blevet super gode, og vækker mange gode minder om en god tur. Det er dejligt, at være tilbage på nettet. Glæder mig allerede til vi engang daffer af til et andet udflugtsmål, som ingen af os endnu har besøgt. Kunne være fedt.
    Winnie

  9. PH siger:

    Hej Winnie

    Du kan godt gå i gang med at afsøge et nyt rejsemål for os, for dig kan jeg lide at rejse med. Vi er altid heldige og oplever uventede ting!

    Godt at se dig back online…vi snakkes og ses måske snart. Tæller ned her 😉

    PS! Hvad HAR vi dog gjort?…. hehe…….og så spiser vi lige en middag for syv par sandaler….hihi

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

kratom masters