Så rejste jeg afsted med toget fra Singapore nu til morgen. Kursen var sat mod Tampin, den tætteste station i forhold til Melaka, en af de gamle strædekolonier, utroligt spændende sted. Derfor ærgerligt at jeg ikke har lidt mere tid til at opleve, men dette er jo turen hvor jeg skøjter hurtigt henover det hele, suger til mig, lytter og lærer. Så får jeg jo senere chancen for, forhåbentlig, at nå lidt dybere ned i denne perle, at nyde en slingretur ned af Jonker Street med det overvældende udbud af små shops fyldt med forunderlige herligheder, at forlyste mig i det specielle køkken her på stedet, udviklet af den særlige Baba og Nyonya-kultur, og at lutre min sjæl i Harmony Street hvor moskeen ligger skulder ved skulder med såvel hindutemplet som det ældste kinesiske tempel i Malaysia.
Jeg skal nok senere uddybe alle disse ting, men lige nu er jeg stadig selv ved at strukturere mine indtryk, så I får vente. Alle mine noter og bøger ligger spredet her på gulvet, og faktisk burde jeg for længst have ramt min seng. Jeg mener, jeg har været på benene siden kl 05.00 og nu er den faktisk ved at være 01.00 her. Og i morgen kl 09.00 fortsætter jeg mod Kuala Lumpur, og en hel bunke nye indtryk som skal forståes, fordøjes og struktureres.
Synes bare lige der skulle berettes lidt fra turens gang, så går vi i detaljer senere, OK?!
I skal da også lige se min gode ven fra den 5-6 timer lange togrejse. Jeg havde været i spisevognen, og på vej tilbage kom jeg forbi denne kontrollør. Jeg var ellers fortsat forbi og ind i den næste vogn, da et eller andet trickede mig. Så jeg gik tilbage, kiggede alvorligt på ham, og sagde at jeg syntes at jeg lugtede røg -haha, han stod med den ene hånd sådan lidt gemt bag kroppen, men sammen med et stort smil kom den nu frem -cigaretten. Og så stod vi ellers der og osede sammen, men som I kan se gjorde vi alt for ikke at røggenere vores medrejsende i toget som susede afsted gennem det malaysiske landskab.
Et sidste billede skal med i denne omgang, som en helt speciel hilsen til min, gennem alle tider, yndlingssvigerfader. Så kære Knud, her ser du så lige mig foran et kinesisk buddhisttempel, og det jeg egentlig gerne vil vise dig er den store flotte lampe, som minder mig så meget om den smukke have du havde i Hornbæk.
Hvor ser jeg allerede på det tidspunkt træt ud, efter 12 timer på farten. Men dagen sluttede jo altså ikke her. Efter indtjek på hotellet var der lige tid til en shower inden jeg skulle på hotelinspektion med salesmanageren her fra Bayview Hotel. Joyce, en super sød kvinde som jeg faldt fint i hak med. Ja det blev faktisk sådan helt venindeagtigt da vi senere nød en kinesisk dinner sammen, og fik snakket en hel masse privat, som fx om det at være forælder til et autistisk barn i et land hvor behandling kun finder sted for de som kan betale sig fra det.
Utroligt som man sommetider kan åbne sig og sænke paraderne, når den der sidder overfor, er en vildt fremmede, som i morgen er videre. En dejlig stund det var, og ret interessant tilligemed.
Men NU må min dag slutte. Jeg går i seng fra alt rodet her, og må så stå en halv time tidligere op i morgen for at rydde op og pakke ned, inden jeg kl 09.00, sammen med Raymond (ham skal I også nok komme til at høre mere om) fortsætte denne roadtour, og nu med kurs mod store, dunkende KL.
Go’nat og sov rigtigt godt ;o)
Tags: Malacca, Malacca strædet, Malaysia Peninsula, Melaka, Singapore, strædekolonierne, togrejse
Jeg ved ikke hvorfor, men lige netop det her indlæg, gav mig lige pludselig en indsigt i, hvor stort det er, det du har gang i???!
Verden på den anden ende…kultur, mennesker, natur etc.
Fedt med de her hurtige skud fra hoften, der er lidt mere dagbog over det :thumbs up:
På mandag starter iøvrigt en BBC serie fra 2007 på DR1 20.00:
“Danske Lone Drøscher Nielsen leder det største rehabiliteringscenter for orangutanger på den indonesiske del af Borneo. Orangutangerne er en stærkt truet dyreart. Deres levesteder bliver indskrænket af skovhugst. Mange bliver dræbt af krybskytter, og ungerne bliver ulovligt holdt fanget som kæledyr. Hvis ingen gør noget, vil der om femten år ikke findes orangutanger i naturen. Lone Drøscher Nielsen og hendes kolleger gør deres bedste for at redde så mange som muligt af de truede dyr. På rehabiliteringscentret lærer orangutangerne alt det, de ville have lært af deres mødre. De starter i vuggestuen og går videre til skovskole nr. 1. Når de har lært nok, bliver de under opsyn sat ud på en øde ø for at lære at klare sig selv for til sidst at blive genudsat i naturen – hvis den findes. En lille unge bliver reddet fra fangenskab. Ellie er så traumatiseret, at hun hverken vil spise eller drikke, og de yngste i vuggestuen er ramt af en ondartet influenza-virus.”
Glæder mig til december din evindelige globeflakker…hvis du forstod den lille spidsfindighed 😉
Kærlig hilsen Kim
Hej sveske
Må tilslutte mig Kims kommentar – formodentlig skyldes det din mere kortfattede stil – men jeg fik også pludselig øje på, hvor langt du (og dermed vi, dine trofaste følgesvende – i hvert fald i ånden & bloggen) kommer omkring på dine ture. Har i hvert fald fået mod på/lyst til et område af verden, som jeg tidligere end ikke har overvejet.
Håber, du får tid til at lande – helt – inden du skal vise næste hold rundt!
Alt vel her, fortsat lutter lyserøde skyer – og faktisk lader de til at formere sig… Kniber mig regelmæssigt i armen, men den er s’gu go’ nok…
Giraftur på hjemstavnen næste weekend – stakkels mand – men det skal jo til på et tidspunkt. “Vi” har 6 planlagte stop, godt, det ikke er mig, der skal forsøge at kapere så mange nye mennesker på en lillebitte weekend. Heldigvis står der et tomt hus til os, så vi kan få lov at være helt os selv om natten – indtil næste besøg truer.
Take care.
Knus,
Lotte
Åh my God Lotte, hvad udsætter du dog den stakkels mand for?!
(Kære Gunnar, jeg vil være med dig i ånden, that’s for sure!)
Men det skal nu nok gå, dejlige mennesker har jo dejlige omgangskredse -haha, så relax, det skal nok blive en god weekend.
Og kære Lotte, hvor er det dog vidunderligt at høre om dine pink clouds. Hvis ikke jeg i forvejen havde mere end jeg kunne ønske for, ja så ville jeg misunde dig.
Nyd det-nyd det!!!
Og KimZe hvad er det lige for noget med de her halve pics i kommentarerne……tror du ikke vi skal gøre designmasteren opmærksom på det?! ;o)
Og så kan du iøvrigt godt reservere det sædvanlige bord på Flakket til d. 30.11, min fødselsdag skal da fejres.
Feel free til at invitere hvem du synes, bare husk at sige at der skal gaver til, right?! hehe