Vel ankommet til Kreta prøver jeg at skabe hjemlig hygge påny. Alle planter fra sidste år er døde og borte, lamper er rustet osv.
Så det er en helt ny start -igen 😉
I min baghave er udsigten ændret gennem vinteren. Her stod tidligere store, gamle oliventræer, måske nok for store.
I hvert fald er de nu skåret ned og udsigten er en ganske anden.
Der er sikkert en mening med alting, jeg må blot græde i stilhed…
Måske jeg senere på året vil kunne købe træet, smukt udskåret og forarbejdet, på markedet inde i Chania.
I mellemtiden sluger jeg overraskelsen over den ændrede udsigt, og gør mit for, at skabe liv og trivsel omkring det kretensiske hjemlige.
Det skal nok blive godt med tid, det plejer det jo 😀
Og skulle du gøre dig overvejesler om at kigge forbi, ja så er sofaen klar.
Bare meld ud…
Jeg er pakket ud, jeg er rykket ind, jeg er settled og så klar til sommerens charterinvasion…
og, ikke mindst er skoene på plads!
Pyha, jeg fik lige en af de oplevelser, som når man lige er vågnet fra en drøm og drømmen stadig er virkelighed, indtil den virkelige virkelighed ubønhørligt masser sig ind i kraniet og breder sig som en anden gøgeunge.
Her var det: Hov, det er jo billeder…fra min…øh…lejlighed…øh, nå nej :o)
Kan skiesens een glæder sig til at komme tilbage?
Vover man at spørge til Krokodakis?
Ja Kim, spørg til Krokodakis. Har selv tænkt samme tanke. Jeg vil høre nyt om ham.
Pia, du giver mig dårlig samvittighed. Blomster på altanen. Jeg overvejer stadigvæk om jeg ikke skal tage mig sammen til at tage på torvet. Men altanen skal først gøres ren og det har lange udsigter. God sæson.
Balkonblomster gør en allerhelvedes forskel for den almindelige trivsel og glæde 😀
Så du må hellere snart få kastet dig ud i det Lone. Jo før, desto mere glæde!
Til almindelig oplysning for jer begge, kan jeg sige at jeg stadig leder efter Krokodakis, som tilsyneladende fortsat befinder sig i vinterhi.
Nu var det jo heller ikke lige hans bedste ven som ankom her i første omgang, hehe.