-så ville jeg planlægge den ganske anderledes!

Jeg ville starte med at køre folk ned til Galle Fortet straks efter ankomst og indkvartere dem for et hvil og et late afternoon-stroll gennem dette spændende område.

Næste dag ville jeg køre mod Yala Nationalpark og hvis denne tur skulle vise sig at være alt for lang i et enkelt hug, ville jeg lægge en hvalobservation og en overnatning ind i området omkring Mirissa.

Et par overnatninger i Yala NP med tilhørende trekking/jeep-tilbud, samt ikke mindst, tid til fordybelse og naturnydelse.

Så afsted mod højlandet med kursen sat mod Nuwara Eliya. Ankomst og fri på egen hånd. Dagen efter skulle indeholde valget mellem golfspil eller trekking ved Horton Plains.

Kandy kommer man vel heller ikke udenom med muligheder som besøg i Tandtemplet, og på elefantbørnehjemmet i Pinawela, samt kulturdanse-showet i Lake Club.

Derefter ned til Bentota for et par afslappende badedage. Dagen før hjemrejse køres gæsterne så til Colombo for en sidste overnatning.

Selve afrejsedagen, som jo er lang da der først flyves kl 04.20 kunne så passende bruges på egen hånd i den brusende storby.

Én ting er i hvert fald helt sikkert, MIN tur ville have et andet fokus, være blottet for de lange kørsler uden indhold, samt have en timing der gav plads til vejrtrækning -og frie valg.

Sidst men så absolut ikke mindst, ville jeg have et gruppemaximum på 14-16 pax, så man kunne køre mindre busser. Ligesom jeg ville planlægge inkluderede frokoststop med set menu, som får alting til at glide lettere.

Jeg føler mig helt overbevist om at man ville sende mere afslappede og gladere gæster hjem herefter.

Tags: , , , , , , , ,

3 kommentarer til "Hvis den her tur var min…"

  1. Karin siger:

    Kære PH. Du har det i dig. Opskriften til det HELT rigtige koncept. Samling, ro, fordybelse, plads til den enkelte og oplevelser ´nede på jorden´. Det er SÅ vigtigt at kunne se den enkelte gæst, hvor vedkommende er. Og det er du smaddergod til. Glæder mig så meget, til vi ses igen i april/maj. Knus fra Karin

  2. Camilla siger:

    Kære PH. Hold humøret oppe… Jeg ville også anbefale den tur du skriver – også med en dag i Kandy, hvor man som jeg bare gik rundt i byen og lurede på de sjove butikker, gadesælgerne osv, som du ikke ser i samme grad i Colombo. Håber du er blevet beslutningsklar – så du har noget at se frem til næste år!! Du må skrive, hvis du ønsker et par billeder tilsendt fra vores tur. Hilsener fra sneklædte DK – Camilla (fra din første Sri Lanka tur)

  3. PH siger:

    Hej Camilla

    Ja der er absolut flere måder en sådan tur kan skrues sammen på. Man lærer jo et og andet gennem tid og erfaring, og behøver absolut ikke vade bevidstløst i andres fodspor 🙂

    Jeg er fuldt beslutningstaget og på vej frem.

    Savner den danske vinter helt vildt, så tag lige og nyd noget sne for mig med 😀

    Smil fra
    PH

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

kratom masters