Et digt har fyldt i mit indre gennem den sidste tid. Så stor en visdom og så smukt og poetisk sammensat.
Jeg husker allerførste gang jeg selv stødte på det. Det var i det første år af min læretid i skoven, og lærlingen som var der før mig, og som var i sit sidste år før svendebrev, kom en tidlig morgen og gav mig et lille stykke papir, mens hun sagde: “Her er et digt du skal kende, så fyldt med livsvisdom -en tribute til vores daglige arbejde.”
Du skal plante et træ
Du skal plante et træ.
Du skal gøre een gerning
som lever, når du går i knæ.
En ting, som skal vare
og være til lykke og læ.
Du skal åbne dit jeg.
Du skal blive eet eneste trin
på en videre vej.
Du skal være et led i en lod,
som nåer ud over dig.
Du skal blomstre og dræ.
Dine frugter skal mætte
om så kun det simpleste kræ.
Du har del i en fremtid.
For den skal du plante et træ.
Piet Hein.
For de som evt. læser med her uden at vide, skal jeg lige for en god ordens skyld indføje at jeg sprang ud som faglært skovarbejder i 1985 med svendebrev fra Skovskolen i Nødebo, som den 5. kvinde i DK, der fuldførte denne uddannelse.
(Det var iøvrigt også her jeg mødte ham som i rigtig mange år var manden i mit liv, og som gav mig de skønne unger -hey Jørgen og kids, en speciel hilsen til jer *S*) Nå det var lige et lille sidespring, men tilbage til det med træplantningen;
Jeg har selvfølgelig som skovarbejder plantet 1000vis af træer gennem årene og på den måde sat mit lille præg på Verden.
Jeg nyder ved lejlighed at aflægge små visitter til områder hvor jeg gennem tiden har arbejdet.
Så spændende og helt fantastisk er det at se hvordan de træer jeg i sin tid gik med i en pose over skulderen i dag står knejsende og meterhøje. Ja sågar nogle steder udgør en hel lille selvstændig skov.
Som fx ved en af indfaldvejene til Fredericia, hvor jeg tilbage i vinteren ’83-’84 var med til at plante en hel egeskov.
Du kan se det i dag, hvis du kommer kørende mod byen og drejer hovedet når du passerer det store olieraffinaderi. Lige overfor ligger denne beplantning, også kaldet Randal Skov.
Ikke nok med at jeg plantede træerne, jeg passede dem også det første år, hvor jeg sammen med Gustav gik og radrensede mellem de små træer. Gustav var iøvrigt en god arbejdskammerat og en rigtig hyggelig fætter -en kæmpestor arbejdshest, hentet ned fra de svenske skove.
Stop op og gå dig en lille tur ind i bevoksningen. Måske helt ned til søen, som jeg også var med til at anlægge -nyd et øjebliks rolighed, og hils det hele fra mig.
Du kunne også besøge skoven omkring Snoghøj Folkehøjskole, og med lidt held finder du måske frem til en enkelt lille, og på disse kanter, sjælden bevoksning, nemlig en lund af spiselige kastanjer.
For et par år siden havde jeg den sjove oplevelse at nogle af mine yngre familiemedlemmer havde været ude og samle ind af disse kastanjer -helt uden at vide at dem havde ‘moster’ plantet i sin tid.
Alle har vi denne mulighed for at gå ud og gøre en lille forskel. Det være sig hjemme i vores egen lille have, jeg tænker stadig med glæde tilbage på den smukke tradition man har i mit gamle bofællesskab Overdrevet hvor alle børn får et træ i 14års-gave.
Et hav af frugttræer, som alle kan nyde godt af, fylder nu omgivelserne der og hvert et barn opvokset som Overdriver har et ganske særligt forhold til deres ‘eget’ træ.
Selvom man nu ikke lige skulle være i besiddelse af et stykke jord til at plante i, så findes der stadig andre muligheder. Mange træer er igennem tiden blevet plantet rundt om i Danmark vha organisationen Plant et Træ, men også udenlands har du muligheden for at arbejde med, fx her i Borneos regnskov.
-bare husk:
Du har del i en fremtid, for den skal du plante et træ.
Tags: blog, Fredericia, Overdrevet, PH, Piet Hein, skovbrug, skovdyrkning, skovskolen