Specielt ikke når man bebor en lejlighed uden glas i vinduerne under varmere himmelstrøg.

Nogen gange kan selskabet dog være mere velkomment end andre. I går aftes da jeg lå behageligt tilbagelænet i min sofa med en god bog, blev jeg pludselig forstyrret af en kæmpe kakerlak, den største jeg nogensinde har set, som uden overdrivelse kom trampende tværs henover mit stuegulv. Jeg flippede fuldstændig ud, sprang op og greb en kost for at jage dyret ud på balkonen. Men da den så i mellemtiden tog pejling mod hoveddøren tænkte jeg; godt så! og løb i samme retning for bogstaveligt talt at følge den til dørs. Lige før jeg fik åbnet hoveddøren drejede den så af og spænede ind på Tilles værelse, til venstre lige før udgangen. Jeg blev simpelthen så befippet at jeg bare smækkede døren til værelset i, og straks greb et par plastikposer, som jeg prøvede at mase ind i sprækken under døren, mens jeg tænkte at så vidste jeg da i hvert fald hvor jeg havde den for natten.

Men det var jo li’som ikke nogen rigtig løsning, vel?! Og da slet ikke her, hvor også lejlighedens forskellige rum er forbundet med indvendige vinduer. Så da jeg lige havde sundet mig et øjeblik -OG bygget en barrikade for at forhindre den i at rende tilbage i stuen. Ja jeg mener det faktisk, jeg spærrede simpelthen vejen tilbage i stuen, så den kun ville have én mulighed når jeg fik den ud af værelset igen: nemlig retningen UD af hoveddøren. Alt dette tog vel et par minutter eller fem, men da jeg åbnede døren til værelset bevæbnet til tænderne med højt hævet kost, så var den simpelthen væk. Jeg ledte resultatløst rundt og måtte til sidst gå i seng med uforrettet sag. Lukkede dog atter døren til værelset, og lod barrikaden forblive intakt på gulvet ind mod stuen.

Men et eller andet sted må den jo have opholdt sig, og beviset på hvor stor og stærk den var fik jeg så da jeg vågnede i morges. Døren til Tilles værelse stod atter åben -monsterkakerlakken havde simpelthen sparket sig ud af sit fangenskab i nattens løb. Brugte atter en halv times tid på at lokalisere den -uden resultat, hmm.

I eftermiddags så jeg så en gekko pile henover køkkenvæggen, og dét efter at jeg havde gjort mig tanker om at man ENTEN har kakaerlakker ELLER gekkoer. I hvert fald er det meget længe siden jeg har set noget til miner husgekkoer, mens jeg til gengæld har haft visit af mindst tre kakerlakker indenfor de seneste dage. Den ene større end den anden, mens denne sidste da godt nok tog prisen. Så jeg blev faktisk glad da jeg så denne køkkengekko nu i eftermiddags, og da jeg hele dagen ikke har set noget til kakerlakken er jeg indtil videre bestyrket i min tro på det der med enten/eller -for føj hvor var den altså monsterstor den kakerlak!

Meget er rigtigt stort herude på Borneo. Således har vi verdens største blomst, verdens største blad etc., og da jeg for ikke længe siden besøgte museet her i KK, som også rummer en naturhistorisk afdeling med udstoppede dyr, så jeg den største rotte jeg nogensinde har set (og som jeg allerhelst bare vil glemme alt om igen!) Den var simpelthen på størrelse med en kat, ja man tror sgu det er løgn. Gudskelov er jeg endnu ikke rendt på sådan en ude i real life, men da jeg lige før sad her udenfor Coffee Bean og røg en smøg, så pilede der en mindre udgave af arten henover den våde og tomme Waterfront.

Nogen gange drømmer jeg bare om at komme hjem til min lille kolonihaveidyl, med en fredelig huskat, et par graciøse mayaedderkopper i stuehjørnerne og en have fyldt med blomstrende Hjulkrone og summende humlebier ;o)

Men det varer jo også bare et par dage nu, før jeg bevæger mig i dén retning.

PH -i silende regn fra en død by.

(Et mærkeligt vejr det har været hele denne søndag. Susende blæst hele dagen, piller stadig sand ud af ørene efter min opgivne tur til stranden i formiddags, og regnen som har pisket ned siden sidst på eftermiddagen, i en grad så alle de lokale forlængst er fortrukket, byen lagt øde, og kun med få steder der stadig holder åbent for enkelte turister som jeg, som hungrer efter mad, drikke eller internetopkobling)

Måske man skulle forkæle sig med en lille dessert; Kakerlak i Karamelsauce…

Tags: , , , ,

2 kommentarer til "Årrhhh helt alene er man vel aldrig!"

  1. K1mZ3 siger:

    Gud ske tak og lov for den gekko :o|
    Ville nødigt læse overskriften “Dansk rejseleder slugt af kakkerlak”.
    Her i Århus har vi vores egen spændning i aften med storbranden på østhavnen. Rimeligt led røg den udvikler 🙁

    Ses vel snart til den traditionelle hjemkomstbrunch 🙂

  2. PH siger:

    Hahaha en moderne Jonas og Hvalen-myte.
    Men nej så slemt gik det nu ikke, så bestil du bare bord til på søndag ;o)

    CU pal

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

kratom masters