Ok godt så, så kom altså tiden hvor vi er så tilpas langt henne i sæsonen, at gæsteklientellet er begyndt at ændre sig og vi må revurdere vores udflugtsprogram.
Det gør vi jo i virkeligheden gerne, da Kreta jo har så meget at byde på, at vi umuligt kan have det altsammen på programmet -på én gang.
Så variationen fryder…
Vi skal ikke længere udbyde den vidunderlige Samariavandring, men skrue lidt ned for udfordringerne, og har derfor, fra denne uge sat den smukke, aldeles glemte og lille smule hemmelige Agia Irini-kløft på programmet.
Irini er mindst lige så smuk som Samaria, faktisk går den også under navnene ‘Neriekløften’ eller ‘Sommerfuglekløften’.
Denne kløft ligger lige lidt sydvest for den store Samaria, og byder på nøjagtig den samme overvældende naturoplevelse. Distancemæssigt udgør den kun godt halvdelen af Samariavandringen, og hvor Samaria starter i ca 1230 meters højde, ja så starter Irini i ca 450 meter og alene dette giver jo en helt anderledes og mere afslappet nedstigning.
Hvor Samaria jo har sine hårde 4 kilometer til en start hvor man klarer en nedstigning på ca 600m på glatte og seje stentrapper, ja så har Irini en blød og jævn nedgang fordelt ud over de samtlige 8 km.
Mange ting gør Irini unik at vandre, sammenlignet med Samaria. Alene det at Samaria er Kretas andenstørste turistattraktion, hvor man kan sige at Irini er den glemte kløft, gør jo en kæmpe forskel.
I Agia Irini møder man kun sjældent andre vandrere. Hvilket jo kun er med til at højne, ikke bare naturoplevelsen, men faktisk hele det samlede indtryk.
Tit og ofte kan man sågar være ude for at der ikke engang sidder nogen ved billetteringstedet ved indgangen. Såvel Samaria som Agia Irini er jo ellers del af den store nationalpark på denne del af Kreta, og derfor koster det penge at vandre i disse kløfter.
Men hav alligevel dine to euro parat i baglommen, for den lille billetmand har sikkert bare forladt sin post for at vandre et stykke ind i kløften. For at komme tættere på en større nydelse af kløftens natur. Så pludselig møder du ham derinde, siddende, stille nydende på en sten, og her kan du så klare din betaling.
Udover den stille naturnydelse har han måske lige brugt tiden på at lægge en smuk Hermes, eller en varde som vi kender det fra de nordiske vandreveje. En lille fin stenopstabling som skal vise dig den rette vej at gå.
Du skal naturligvis også selv stable en lille Hermes under din vandring. Gør det gerne der hvor du måske selv kom en lille smule i tvivl om det videre stiforløb. På den måde hjælper du kommende vandrere på ret vej.
Agia Irini er kendt som en af de mest vegetationsfyldte kløfter. Store gamle træer følger vandrestien hele vejen, hvilket er en virkelig fordel. På den måde går man nemlig størstedelen af turen i behageligt skyggefuldt terræn. Og når det ikke er træerne som yder skygge, så gør klippevæggene det for os.
Det giver en yderst behagelig nedstigning gennem hele kløften.
Hvis du tidligere har vandret ned gennem Samaria vil turen gennem Agia Irini byde dig på endnu flere små positive overraskelser. Vi ved jo fx. godt at der er dyreliv i Samariakløften, det er, for nu at være helt ærlig, bare ikke så meget vi ser til det.
Og hvordan skulle det nu også kunne være meget anderledes. Med alle de mennesker som stiger ned igennem her hver eneste dag igennem den åbne sæson? Selvfølgelig sender det dyrelivet i skjul.
Hvor du i Samaria kan være næsten sikker på at støde på (håndtamme) vilde kretensiske geder (Kri Kri) der som regel holder til i Samarialandsbyen, så møder du i Irini husgederne på fødesøgning.
Men udover dem oplever du helt sikkert samtidigt de mange andre dyr som normalt holder til i kløfterne. Firben i alle størrelser og kulører, små leguaner, slanger og ikke mindst de store ørne som kredser højt mellem kløftvæggene.
Samt, ikke at forglemme, det overvældende sommerfugle- og insektliv.
Nok er Agia Irini med sine 8 km en noget kortere kløftvandring end Samaria. Men du må på ingen måde undervurdere udfordringerne her. Oh yes, Irini har bestemt sine forceringer.
Her ligger visse steder store klippestykker ind over vandrestien og så må der kravles en smule.
En sådan udfordring appellerer til vores teamspirit i gruppen. Ikke fordi den enkelte ikke kan klare det alene, men fordi det bare går en smule lettere hvis man samtidig er lidt opmærksom på om den der går bag ved én på vandringen måske skulle have brug for en hjælpende hånd.
I Agia Irini er der, ligesom i Samaria, små kildestop undervejs. Jeg har dog ofte været ude for at det ikke er alle steder at vandet løber lige lifligt. Derfor er det en rigtig god ide at bringe to flasker vand med ind i kløften fra starten. Med dem skulle man nok kunne klare sig ned igennem. I hvert fald på denne årstid, hvor det trods alt ikke længere er så varmt.
Ved udgangen ligger en lille lokal taverna, som udover drikkevarer og let føde, sælger ud af lokalt produceret honning og ikke mindst honning-raki. Og én ting er i hvert fald helt sikkert på denne tur, at når Sun Tours-guiden kommer ud som den sidste, ja så er der honning-raki til alle -velfortjent efter strabadserne.
Efter vandringen ned igennem den smukke og glemte Agia Irini skal bussen bringe de varme gæster ned til den vidunderlige stenstrand ved Sougia. Her skal der bades i det helt fantastiske Libyske Hav og der skal mediteres under solen mens der lyttes til bølgernes meditative melodi henover rullestenene: spiiizzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz siger det når de skyller ind og derefter kommer det rullende bbbdddrrrrrrrrrrrrrrrrr når de trækker sig tilbage.
Hvem i alverden vil dog gå glip af en sådan oplevelse… -nej vel?!
Tags: Agia Irini, Crete, kløfter, kløftvandring, Kreta, Kreta natur, natur, PH, PHblog, Sun Tours
Det er vi så nogle, der “vil”, når du nu ikke gider ha’ os rendende i vores ferie… Håber at se dig inden afgang alligevel…
Ja hvor ærgerligt at tingene ikke lige kom til at flaske sig her på Kreta i år. Men måske der bliver endnu en lejlighed -jeg er jo tilbage igen til næste år.
Jeg har fået min afrejsedato mod Sri Lanka, det er d. 4. okt., så det bliver jo ikke voldsom lang tid hjemme i DK i denn omgang.
Men vi må lige tales ved.
Knus og smil herfra til jer Gotter 😉