Som nævnt her forleden kom vi afsted på årets første kløftvandring, og gensynet med Agia Irini levede til fulde op til forventningerne. Foråret er så absolut den smukkeste årstid på Kreta, og Irinikløften viste sig fra sin allerbedste side.
Endnu er der vand i starten af kløften. Lidt længere inde bevæger det sig underjordisk og er ikke synligt på vandringen. Senere på sommeren vil det også tørre ud og forsvinde her i starten af vandringen.
Men lige nu løber det lifligt, koldt og klart, lige til at fylde sin vandflaske ved.
Som tidligere berettet, har det været et koldt og vådt forår på Kreta i år. Som min gode veninde i det lokale minimarked sagde til mig forleden, så havde hun aldrig oplevet at have varme på i huset så langt hen i maj.
Hun er 60 år, så vi taler altså om et virkeligt anderledes vejrfænomen i år.
Til gengæld har man også sjældent set Kreta så smuk og frodig som netop nu. Et tydeligt tegn på at vand giver vækst, er at vandrestier og veje synes smallere end normalt. Simpelthen fordi træer og buske breder sig voldsomt ud over dem.
I Agia Irini står lige nu alle de vilde blomster i fuldt flor. Krydderurterne blomstrer og fylder kløften med fine dufte.
Jeg lærer hver eneste gang jeg vandrer ned igennem, og har efterhånden fået differntieret tre forskellige typer af vild salvie. Den lilla-blomstrende er, efter min mening, den absolut mest velduftende.
Så smuk Irini nu er, så er den åbenbart knap så hemmelig længere. Ja så kan man jo leve med dén, for at have delt sin begejstring ud til både højre og venstre -øvøvøv.
Hvor jeg tidligere har haft Irinikløften nærmest for mig selv med mine gæster, så har flere efterhånden fået øje på denne lille perle. Shit altså, nogle hemmeligheder skal man bare ikke dele så meget ud af 😉
Ja nu var det jo ikke fordi der på nogen måde var overfyldt, men det føltes alligevel en smule underligt (og i hvert fald anderledes), at man pludselig stødte på en større tysk vandregruppe, med guide, på vej op gennem kløften.
Belægningen i kløften er ikke det eneste som har ændret sig henover vinteren. Den lille Taverna Oasis som ligger ved kløftens udgang drives nu ikke længere af Nikiforos og Natasha.
I år er det Stratoz som tager tørnen, og da han ikke endnu har tilladelserne på plads til at servere mad på stedet, kan man kun forfriske sig her med en kølig drik, efter endt vandring.
Frokosten kræver altså (indtil videre) at man bevæger sig det sidste stykke ned til Sougia for at finde et spisetilbud.
Det er vel egentlig heller ikke så slemt endda 😀 Den lille sydkystby (Sougia) er jo noget ganske særligt og hos Ioannis på Taverna Polifimos bliver man mere end godt beværtet.
Alt i alt en gennemført dejlig dag, men jeg vil ikke helt udelukke at jeg nu vil bevæge mig ud og finde en helt ny og endnu mere hemmelig kløft
-stay tuned 😉
Tags: Agia Irini, Crete, Den Hemmelige Kløft, hiking, kløftvandring, Kreta, neriekløften, PH, PHblog, Pio, Polifimos, Sougia, Sun Tours, vandring
Hej PH.
Ja, det var en dejlig da og en utrolig smuk (og til tider svært fremkommelig) kløft der udfordrede ens indre bjergged ;-).
Det bliver ikke sidste gang jeg får lyst til at gå den tur igen. Vi vender nok frygteligt tilbage næste år igen. Håber det bliver med dig som guide.
Håber I har det godt.
Venlig hilsen Tina.
P.S. Held og lykke med jagten på de hemmelige kløfter 😉
Uha en masse stave-/slåfejl jeg fik lavet i den kommentar :-/. Det er vist farligt at skrive beskeder når man er i nattevagt…. Håber det giver mening alligevel.
Hej Tina
Slave- og ståfejl er sagtens til at overse 😀
Glæder mig at du havde en dejlig dag, dét har jeg jo hver gang jeg går ned. Men når andre melder glad tilbage, som du, ja så bliver det bare endnu bedre!
Vi ses til nye udfordringer næste år 😉