Bye-bye Langkawi

Så er jeg tilbage i metropolen og byhektikken vælter ind over mig fra alle sider; back in kicking Singapore.

Kontraster der forslår!

Det var med dybt blødende hjerte jeg forlod det lille paradis på Langkawi, de skønne oplevelser og den tilbagelænede stemning der.

Ingen tvivl om at dét indtryk jeg der fik, vil være i mit inderste meget længe. Det strejfede mig faktisk at sige fra og stoppe op -for at blive. Ja det er jo altså ikke fordi jeg ikke har stået med den fornemmelse før, når jeg rejser rundt.

Men Langkawi var nu noget ganske særligt, den her ro, fornemmelsen af masser af god tid, de smukke omgivelser og mødet med de dejlige mennesker præsenterede en livsindstilling og -filosofi, som gik rent ind hos mig.

Som ham den lokale jeg snakkede med en aften da jeg sad på Sheela’s restaurant, som brugte sin tid på at udforme en hjemmeside om historien bagom Langkawi, myter og legender.

Han var helt enig i min betragtning af at folk her virkede som om de havde mere tid og i det hele taget var mere afslappede, og mente simpelthen at det var fordi man her levede det simple liv, uden de store behov og fordringer.

Man har ganske enkelt ikke brug for så meget når natur og omgivelser velsigner én i dén grad, og ja så betyder det jo også noget at Langkawi er en toldfri ø, hvilket gør at forbrug og selve det at leve ikke er så dyrt som andre steder i Malaysia, og det i sig selv betyder selvfølgelig at man ikke har behov for at tjene så mange penge som vi oplever andre steder.

Og som tyske Willy, som fortalte at han som et søgende menneske havde fundet sin lykke og sit guld på Langkawi, hvor han sammen med sin malay kone Sheela driver den hyggelige restaurant Sheela’s på 15. år.

Jeg var slet ikke i tvivl om deres livskvalitet og -glæde når de fx stolte fremviste bryllupsbilleder af deres nygifte voksne søn.

Mangen en hyggelig aften blev tilbragt på denne restaurant og i disse menneskers berigende selskab, og skulle du nå at komme der forbi før jeg, ja så må du endelig huske at hilse. Sheela’s restaurant finder du på sydvestspidsen af øen, på Pantai Tengah (Tengah-stranden)

Sommetider må man tage sine beslutninger og træffe sine valg, hvis man vil have tingene til at ske -og et langt stykke henad vejen vælger man nok selv sin lykke. Det hele handler om tilgang……..

Så jeg føler mig overbevist om at jeg vil komme tilbage til Langkawi, og atter vandre på øde strande i så total fred og ro -og med en indre fornemmelse af dyb lykke. Jeg tror helt sikkert på at mange flere ualmindeligt smukke solnedgange over Andamanerhavet venter mig.

Så det er egentlig ikke bye-bye Langkawi -men blot et ‘på gensyn’.

Men lige nu kalder en helt anden virkelighed. En ny gruppe er ankommet her til morgen og program og planlægning er i fuldt sving -men jeg har del i en fremtid, og for dén har jeg netop plantet et træ ;o)

Jeg håber at I allesammen har det godt derhjemme, og nyder det danske forår.

Tags: Andamanerhavet, Asia, blog, ferie, kuglefisk, Langkawi, Malaysia, Østen, Pantai Tengah, PH, Sheela's restaurant, solnegang, strand, sunset