Så er jeg blevet uden gæster og straks benyttede jeg lejligheden til at sove længe denne morgen, hehe. Ud af sengen ved 10tiden og lidt før 12 sad jeg så bænket på Cactus for at nyde en længe savnet real english breakfast.

Cactus er en lille restaurant som jeg kun for nylig har fået øje på, til trods for at den ligger nøjagtigt lige udenfor min gadedør her på Holiday Villa, Langkawi.

Jeg slingrede derind en aften i den forgangne uge, og opdagede her et sted som ramte mig lige midt i alt det jeg kommer af. Det var som at gå ca 30 år tilbage i tiden, somehow -gammel hippie er man vel, og hvorfor løbe fra det?!

Menukortet på stedet er omfattende, priserne yderst rimelige, gæsterne er backleaned, betjeningen afslappet og varm, bogreoler, til fri afbenyttelse og bytning, langs væggen, loftet fyldt med kridthilsner fra alverdens rejsende og ejeren Ba har ikke, gennem sine 10 år her på stedet, mistet sin glæde og entusiasme -det var som at komme hjem 😉

Så i dag sad jeg altså bænket her for at nyde en ‘english breakfast’ som jeg længe havde drømt om. Og der var absolut ingen skuffelse der. Også ‘the real englishman’ som sad ved bordet foran mig blev tilfredsstillet. Han havde åbenbart bestilt sin anretning ‘without black peber’, og vendte sig på et tidspunkt om mod mig, for at høre hvad jeg havde fået; with or without black peber? (vi fik serveret samtidig). Der sad jeg og nød min perfekt krydrede mogenmad. Men intet problem for ham eller stedet overhovedet. Hans portion blev straks erstattet af en anden, og for ham mere passende.

Små oplevelser under denne morgenmadsseance var bl.a. hønen som trippede rundt under bordene og pikkede op hvad der nu måtte være at finde, haha. Alt jeg tænkte på i dén forbindelse var; at det måtte være friske æg der lå her som scrambled på min tallerken. Pokkers også, at jeg ikke lige havde tænkt på at medbringe mit camera -det må blive næste gang.

For at der vil blive en næste (og mange flere) gang(e) på Cactus er jeg slet ikke i tvivl om.

Eftermiddagen blev tilbragt på stranden, så længe jeg nu kunne holde til dét. Dagen ebbede ud med en af de sædvanligvis utrolige solnedgange her over Langkawi, og efter shower og indsmøring i lindrende Aloe Vera-gel  er jeg atter rede til at indtage et måltid -og hvorfor egentlig ikke på Cactus Restaurant og Café, med al dens herlighed og hjemlige hygge 😉

Tags: , , , , , , , , ,

6 kommentarer til "Langkawi, når det er allerbedst!"

  1. naja siger:

    Hej Ph. Endnu en gang: det lyder fand`me for lækkert det der. Kan ligesom forstå du skal derud igen i starten af januar,- det er hurtigt du skal afsted igen. D`værre har jeg ikke optaget en eneste af udsendelserne, men derfor kan vi vil godt afprøve Kim`s sofa og hjemmebiograf-han er jo alligevel ude og motionere. Snakkes Naja

  2. Ziggy siger:

    Så er der jo heldigvis nogen der optager den slags sager-tralala.

    Til de lange vinteraftener når sneen har begravet Belliswørld.

    Med varmt kakao.

  3. PH siger:

    Åhhja lige det jeg drømmer om.
    BellisWorlden begravet i sne. Tændte stearinlys, varm cacao og indendørs hygge -med en lun kat på maven, hehe.
    Er der ikke én eller anden som køber mig et kæmpestort kalenderlys, så det er klart når jeg kommer hjem? Sådan et som kan tåle at brænde næsten en hel dag.

    Ja sommetider sidder jeg sågar her i varmen og nyder at kigge vinterbilleder på lap’en. Som fx fra den gang Tille og jeg var sneet inde derude i 3 dage!

    Meeeeennn jeg vil nu også gerne prøve at flyde ud i Kims sofa. Jeg synes han er påfaldende stille her, synes du ikke det Naja? 😉

  4. naja siger:

    Jow,men Kim har lige opdaget at man altså godt kan løbe andre steder end på løbebånd, han siger at han har løbet i en skov!!! Kan være vi kan få sofaen for os selv—mens manden spæner rundt

  5. vivian siger:

    tak for den allerpæneste himmel jeg har set i mit liv. hvorfra vidste du at jeg er fascineret af himle. glæder mig til d. 30. november men jeg mangler en adresse og hvordan jeg kommer did. allermest glæder jeg mig til “Jul på GODSET” og det ved jeg flere der gør. allersødeste hilsner fra Søsteren din!

  6. PH siger:

    Til dig min allerkæreste søster, henter jeg gerne himlen ned 😉

    Og velkommen hjem iøvrigt, håber du fik nydt Tenerife, MED indlagte overraskelser, tihi.

    Glæder mig til at se dig søndag, det er nok nemmest hvis du kommer til BellisWorlden, så vi kan følges der fra. Tille vil også være der, hun kommer sammen med Lotte og Gunnar allerede lørdag eftermiddag.

    Jeg ringer til dig lørdag. Jeg lander i Tirstrup lige over middag.

    Knus fra lillesøsteren

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

kratom masters