Ikke bare efterår, men sågar vinter vælter indover Kreta her på det seneste. Det har regnet i dagevis og temperaturen er mærkbart dalet. Samariakløften har været lukket for passage i dagevis og nu kom så vores tur til at aflyse en vandring ned igennem Irinikløften.
At vandre en kløft med så svære passager som vi har her ned igennem, på regnvåde klipper og sten, ville være så ganske uansvarligt. Så med blødende hjerte tog jeg turen rundt til hotellerne i går med aflysningssedlerne.
Kløftvandring er en sommerting. De er passable og farbare fra maj til oktober. Første og sidste uger er helt afhængige af dagsvejret. Når regnvandet fedter klipper og sten så må vi stoppe. Vinteren lukker alting af og så må vi bare vente til smeltevandet i foråret har fundet sin vej igennem og atter gør det muligt for os at bringe vandrende med ned igen.
Så nu mærkes sæsonslutningen altså virkelig her på Kreta. Ikke bare i naturen, men også hos handlende og restauratører som korter de daglige åbningstider.
Vi tæller ned de sidste par uger her, tørrer vores tøj og plejer vores forkølelser. Men næste år er vi stærkt tilbage, klar til endnu flere nedstigninger mod sydkysten, samt alle de øvrige udfordringer der bringes.
Til alle Sun Tours-rejsende gennem sæsonen; TAK for i år, måske vi ses igen i 2012 🙂
Tags: Irini, kløfter, Kreta, natur, PH, PHblog, Pio, Samaria, sæsonslut, Sun Tours
Hvornår er du tilbage??
Hej Naja
Jeg er hjemme sent aften tirsdag i næste uge.
Mark har pinget ind på fødselsdagsBBQ med alle de dejlige mennesker, så dét må jeg jo se at leve op til.
Betingelsen ér at hver og en bringer minimum 5 liter vand med til toiletskyl 😉
Vi ses snart, jeg bliver i DK for vinteren, og jeg glæder mig SÅ meget.