I går mødte jeg her på Kreta en gæst, som faktisk gjorde mig en smule ked af det 🙁
Han havde været i Tyrkiet tre gange; første, sidste og eneste…
Hvor havde han været, og hvad havde han set? Akja, beskidte baggårde i Side 😮
Hvad blev der lige af historien, naturen og kulturen?!
Desværre er det ofte essensen af chartergæstens oplevelse, og hvorfor? Fordi mange ikke formår at komme udenfor charterdestinationens radius, og derfor aldrig kommer i kontakt med ‘det virkelige liv’ som udspiller sig i det land de besøger.
Tyrkiet er, som jeg ser det, et vidunderligt rejseland. Det mest nysgerrige og oprigtige folkefærd, de som vil se familiebilleder og høre om hele dit liv, når du kører gennem natten i de luksuriøse langdistancebusser. De som tilbyder dig en overnatning når du strander et uplanlagt sted, og skal du sige nej, så vær forberedt på at skulle gøre det tre gange, det ligger i den almindelige høflighedstradition.
ÅhhJA, når jeg engang bliver gammel, så er min drøm at finde et lille stenhus i en tyrkisk bjerglandsby. Her vil jeg blive kendt som sarışın kadın (den blonde kvinde) som spiller sin saxofon i solnedgangen og med jævne mellemrum styrer sin bike ned af bjergsiden for at proviantere i den nærmestliggende by.
Tyrkiet er så mange ting, hvis man giver sig tid til at opdage dem.
Se Tyrkiet på UNESCO’s Verdensarvliste her: ‘harika Türkiye’
Tags: historie, Kreta, kultur, natur, rejse, tradition, Tyrkiet
skal du så først lære at spille saxofon? Eller kan du allerede det?
Min drøm er et lille hus i Grækenland med 20 katte, en ged og et æsel.
Et par trut og nogle skalaer kan jeg vel trykke af, men det er jo dét med tiden Sarah. Når vi bliver pensionister er der tid til alt det, vi enndu ikke har nået 😉