Hinduismen er opstået i Indien og siges at være verdens ældste religion. Den udspringer af de næsten 5000 år gamle Vedaer, som er en samling religiøse skrifter nedfældet på det hellige skriftsprog Sanskrit. Det er en yderst sammensat og temmelig modsigelsesfyldt religion.
Der findes ikke nogen central Gud i hinduismen. Man taler i stedet om Brahman som findes i alting, Verdensaltet, og som også manifesterer sig i mennesket i form af atman, sjælen. Til gengæld har hinduismen et hav af gudebilleder, så mange endda, at det er helt umuligt at gøre rede for dem alle. Det skyldes at der findes mange regionale og lokale gudebilleder rundt omkring. Nye kommer hele tiden til, mens gamle forsvinder ud i glemslen fra tid til anden.
Alle menes de at være manifestationer (avatarer eller inkarnationer) af Verdensaltet, Brahman. (Ånden).
Der findes dog tre ’store’ gudebilleder, som tilsammen ofte omtales som treenigheden. Disse er:
- Brahma, som er Skaberen (absolut ikke at forveksle med Brahman, Ånden)
- Vishnu, som er Opretholderen
- Shiva, som er Ødelæggeren
Lad mig tegne et lille billede af denne treenighed for jer, som en forklaring på hvordan de tilsammen virker og arbejder. Dette blot for at give jer en større forståelse af helheden, samt at imødegå eventuelle misforståelse. Sådanne misforståelser kan nemt opstå, fordi vi vægter ordenes betydning forskelligt i forskellige kulturer, og derved måske, i denne sammenhæng, kunne komme til at opfatte guden Shiva negativt fordi hans rolle er ’ødelæggelsen’
Forestil jer et træ; det er Brahma som af frøet har skabt dette træ. Vishnus opgave er at få træet til at blomstre og sætte frugt, hvilket gør det muligt at opretholde cyklus. Shiva kommer nu som efteråret, der får frugten til at modne og falde. Han ’ødelægger’ altså Vishnus værk og frøet falder til jorden. Hvorfra Brama så kan fortsætte den gentagne cyklus.
Af andre kendte og populære gudebilleder kan nævnes Shivas sønner Lord Murugan (på Sri Lanka kendt som krigsguden Skanda) og den lille elefantgud Ganesh
Ganesh: Shiva rejste en del rundt i Verden for at bekæmpe dæmoner og det onde i det hele taget. Sommetider kedede hans kone Parvati sig når hun alene gik rundt og ventede på ham derhjemme. Så på et tidspunkt mens Shiva var væk skabte Parvati sig et barn, et meget smukt drengebarn som hun kaldte for Ganesh. En dag mens hun badede satte hun den lille Ganesh til at vogte ved døren til huset og formanede ham at han absolut ikke måtte lade nogen komme indenfor.
Skæbnen ville at Shiva vendte hjem fra sin færd på netop dette tidspunkt. Han blev selvfølgelig irriteret over den smukke yngling, som vogtede hans hus og under ingen omstændigheder ville lade ham komme ind. Så han drog sit sværd og huggede hovedet af drengen.
Da Parvati kom ud, hidkaldt af larmen, blev hun forfærdet over at se sin (og Shivas) søn ligge død der på jorden foran huset. Da sammenhængen gik op for Shiva blev han selvfølgelig dybt ulykkelig over at have slået sin egen søn ihjel.
Han bad derfor en af sine tjenere om at drage mod vest og der hugge hovedet af det første levende væsen han stødte på. Tjeneren vendte snart tilbage med et elefanthoved som Shiva satte på den lille drengekrop, der derved levede op igen.
Fru Parvati var nu ikke helt så tilfreds med sin søns forandrede udseende, så Shiva måtte yde lidt mere for husfredens skyld. Han valgte derfor at gøre den lille Ganesh til gud for fremgang, velstand og nye begyndelser, hvilket nok skulle gøre ham populær og elsket blandt menneskeheden.
Fru Parvati var tilfreds og Shiva fik så evig ret i sin forudanelse idet Elefantguden Ganesh er én af de absolut allermest tilbedte af de hinduistiske guder.
Hinduismen følger ikke nogen bog, og der findes ingen fastlagt religiøs struktur. Hinduisme er en måde at leve på; at overholde ritualerne og udføre sine sociale forpligtelser vil i sidste ende udmønte i en forbedret karma.
Ifølge hinduisterne befinder mennesket sig i Samsara, som er genfødslernes kredsløb. Ved at følge sin Dharma, som er menneskets etiske forpligtelse, og som indebærer at man overholder ritualerne, udfører sine sociale forpligtelser og samtidig udvikler sig gennem meditation og Yoga, vil man, ved hjælp af den opbyggede gode Karma, til sidst kunne overgå til Moksha (som modsvarer Buddhismens Nirvana), og derved bryde Samsara.
Der findes tre hovedretninger indenfor hinduismen, disse følger enten Vishnu, Shiva eller den kvindelige gud Sakti. Men dét at guder igennem tiden har manifesteret sig i forskellig form og med forskellige kvaliteter gør at man næsten altid kan finde et tempel at gå til med en bestemt intention. Dvs. et Tempel som er initieret til dén gud som besidder lige præcis de kvaliteter og kræfter man må have brug for i en given situation.
Det er f.eks. helt almindeligt at tilbede Ganesh når noget nyt skal ske, såsom skolestart, åbning af en ny forretning etc.
Tilbedelsen kan foregå i templerne. Disse templer er som regel meget smukke og farverige og indgangen overbygget af en stor Gopuram, et tårn med et hav af gudebilleder. Dette tårn symboliserer Shivas hellige bjerg, Kailash, i Himalaya. En Gopuram har samtidig dén effekt at det ses på lang afstand, så en rejsende nemt kan finde vej til templet, eller sågar nøjes med at udføre sin Puja (tilbedelse) på afstand.
På tempeldørene hænger ofte klokker som de tilbedende bringer til ringning ved ankomst. Dette gøres for at påkalde gudernes opmærksomhed –en slags ringklokke til himlen 😉 Udenfor templet eller inde i tempelgården findes et kar som indeholder smadrede kokosnødder. Symbolikken er at man kaster sit ego itu og åbner sig for gudernes påvirkning.
Man bringer offergaver med til guden i form af blomster eller mælk. Disse overbringes til hindupræsterne i templet som så udfører pujaen, på den tilbedendes vegne. Visse guder har dog egne yndlingspræferencer, f.eks. er Ganesh helt vild med slik og søde sager!
Der er ikke nogen regler for hvornår eller hvor ofte man skal komme i templet. Alle hinduer har derhjemme et lille alter med et idol af deres yndlingsgud hvor de hver dag udfører puja’en. Her æres guden og tilbydes ofringer i form af bade og parfumering, mad og drikke, blomster, lys og røgelse. Det gælder om at holde sin gud tilfredsstillet. Denne bestemmer nemlig selv om den vil være til stede i billedet/statuetten, så det er naturligvis af største vigtighed at man behandler dem godt!
Kastesystemet, hvor folk er født ind i forskellige samfundslag og dermed født til at varetage forskellige opgaver kan være svært for os vesteuropæer at forstå. Men hvis man prøver at tænke karma-filosofien ind i det, hvor man qua sin opførsel og handlinger i et tidligere liv gør sig ’fortjent’ til en destineret skæbne, så bliver dén kamel måske lidt lettere at sluge.
Hinduerne har altså derfor en umiddelbar forståelse af kastesystemets mekanismer, og selvom det faktisk har været forbudt siden 1947, ja så øver det stadig indflydelse på hinduistens hverdag i nutiden. Det kommer f.eks. til udtryk når der skal planlægges ægteskaber, her skal man helst finde én fra sin egen kaste.
Horoskoper; som altid straks bliver udlagt for den nyfødte hinduist tages også med på råd i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Og i øvrigt i alle livets vigtige valg og situationer. Hvornår skal barnet indtage sit første faste måltid, hvornår er det tid at starte i skolen, passer vi to sammen i ægteskab, og hvilken dag er den bedste til at åbne ny forretning etc.
Ritualer; hinduismen er fyldt med ritualer, som man ifølge Dharmaen er forpligtet til at overholde. Det handler bl.a. om at overholde sine puja’s (at please sin udvalgte gud). Nogle af de mere spændende ritualer i hinduismen er de såkaldte ’overgangsritualer’, Samskara-ritualerne.
Samskara betyder egentlig ’at sætte noget sammen’ (til det perfekte) Det handler om mennesket og det handler om at blive parat (og værdig) til at indgå i en ny status. Man kan inddele Samskararitualerne i tre dele:
- Seperationsfasen (at forlade det gamle)
- Transitionsfasen (overgangen)
- Inkorporationsfasen (optagelsen i det nye)
Som eks. vil jeg gennemgå det hinduistiske bryllupsritual:
At blive gift er hindusamfundets norm og kun asketerne kan undsige sig denne pligt.
Ved bryllupsriten giver brudens far sin datter væk til gommen og dennes far. Samtidig udveksles gaver, der ofres til ilden (Brahman) og reciteres mantraer. (1)
Brudeparrets tøj bindes sammen og deres hænder forenes. Brud og gom går syv gange rundt om bålet med den hellige ild som symboliserer Brahman. Hver runde ledsages af bøn for hhv. mad, styrke, velfærd, visdom, frugtbarhed, helbred og venskab ægtefællerne imellem. (2)
Til sidst farver gommen, med henna, brudens hårskilning rød, som er symbolet for den gifte hindukvinde. (3)
Buddhismen siges at være udsprunget af Hinduismen, som også menes at have været dyrket på Sri Lanka før Buddhismen kom til. Hinduisterne betragter derfor Buddha som endnu en avatar, nemlig som en inkarnation af Vishnu. Denne opfattelse går meget godt i spænd med den sammenblanding der gennem tiden er sket af de to religioner her på Sri Lanka. Hvor netop Vishnu står som beskytteren af landets religion og derfor også tilbedes af Buddhisterne, sammen med både Ganesh og Skanda.
Hinduisterne afholder i løbet af året mange smukke og farvestrålende festivaler, hvor idoler og gudestatuetter fragtes på stort udsmykkede køretøjer gennem gaderne som oftest fra ét tempel til et andet.
Deepavali, lysfesten, som afholdes i okt/nov er måske én af de smukkeste. En slags hinduistisk nytår hvor man priser det godes sejr over det onde og dermed en ny start. Markeret ved masser af lys, såvel hjemme som på gader og stræder –samt ikke mindst nyt tøj 😉
Nallur Festivalen i Jaffnaprovinsen, som på Sri Lanka fejres i august og med sin varighed af 25 dage er øens længste festival, er en af de mere bizarre hindutraditioner.
Her fejres Skanda (krigsguden, også kendt som Lord Murugan) og hans statuette fragtes gennem byen på en overdådigt pyntet vogn trukket af tilbedende. Denne vogn følges af, mestendels unge mænd, som har spyd og spir piercet i store dele af kroppen. (Som symbol på det spyd Skanda fik i vuggegave af sin moder og hvormed han kunne bekæmpe alverdens ondskab)
Disse unge mænd har i en måned forinden forberedt sig til disse prøvelser. De har boet i templerne og levet asketisk, så de voldsomme piercinger forvolder dem ingen smerte. Ligesom ikke en eneste blodsdråbe bliver ofret. Videnskaben har faktisk undersøgt dette fænomen nøje –uden at kunne fremkomme med en forklaring
Hinduerne selv mener naturligvis at det skyldes nærheden til, og den intense dyrkelse af, guderne forud for seancen.
Denne begivenhed kendes i andre dele af Asien som Thaipusam, og er pga. sit bizarre islæt rent faktisk forbudt mange steder. Sri Lanka, Malaysia og Singapore er nogle af de steder hvor ritualet og fejringen stadig udføres.
Det betyder at mange hinduer, fra f.eks. Indien, kommer strømmende til for at deltage i begivenhederne. Ved Batu Cave (det gamle hinduistiske grottetempel udenfor Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad) samles hvert år hen ved 1 million tilbedende i forbindelse med Thaipusam.
Tags: atman, Brahma, Braman, elefantgud, Ganesh, Ganesha, hinduisme, Murugan, Nallurfestival, PH, PHblog, Pio, religion, Shiva, sjælen, Skanda, Sri Lanka, Tamiler, Thaipusam, Vishnu