Forleden vandrede jeg atter ned gennem Irini-kløften, for til sidst at ende op i Sougia. Én af de mest vidunderlige sydkystbyer jeg kender til her på Kreta.
Så totalt tilbagelænet er denne lille by og så fuldstændig blottet for masseturisme. Ja altså når man lige ser bort fra dét tidspunkt, sidst på eftermiddagen, når færgen fra Samaria lægger til, med alle de vandrende som skal hjembringes.
Lige præcis på dette tidspunkt er vejen ned mod den store anløbsbro spækket med busser, som skal bringe de trætte vandrende tilbage til hvor de nu end kom fra.
Og alle har så travlt med at komme ombord i de respektive busser, så de går glip af den virkelige oplevelse af stemningen i Sougia.
Der er slet ikke tid til at slentre op gennem byen og suge stemningen ind, og kun de færreste får nogensinde øje på den lille småbådshavn som ligger bag ved færgens store anløbsmole – what a shame!
I Sougia burde man give sig tid til ‘at parkere’ 😉
Og unde sig at opleve den ro og anderledeshed som findes her, slentre lidt omkring, og måske endda overveje en overnatning.
Byen er gearet til individuelt rejsende med ca. 10 små overnatningssteder (pensionater/hoteller) og lige så mange taverner.
Desuden findes der free-camping på østdelen af stranden, så der er al mulig grund til at lande – og blive for en stund.
Således endte jeg også selv op i Sougia for, efterhånden, en del år siden. Jeg var på vej øen rundt, men det tog mig tre dage at komme videre her fra, for her var jo lige præcis dén ro og dejlighed jeg ledte efter.
Man sov under tamarisktræerne på stranden og havde fælles oplevelser. Som f.eks. den morgen jeg vågnede og så den lille hvalp, som havde hugget samtlige sko fra under træerne, og nu løb rundt og forlystede sig med alle disse sko i vandkanten. Akja, vi fik dog styr på det, og alle fik såler under fødderne påny 😀
Sougia er, at lade håret hænge løst og læne sig tilbage.
Sougia er, at slappe fuldstændigt af og give helt slip.
Sougia er ro og fred – Sougia er en vidunderlig oplevelse!
(der findes flere henvisninger fra bloggen, evt. søg på ‘Irini’ eller ‘sydkyst Kreta’ – ellers spørg, jeg deler gerne)
Tags: Irini, Kreta, Kreta sydkyst, PH, PHblog, Pio, Samaria, Sougia
Hey brormand, du fatter sikkert hentydningen. For det var jo lige præcis vores vandring sidste år som gjorde at jeg atter fik en overnatning i Sougia – denne gang på hotel.
Og TAK for dét, det var jo super!
Fred,ro og fordybelse. Glæder mig til vores “nye” liv så vi kan finde tid til den slags sammen. Og som sædvanlig skønne fotos.
Fred, ro og fordybelse er hvad der higes efter – kald det alder, whatever, man har vel lov til at blive klogere 😉
Dét her (og lignende) er hvad der beriger min sjæl
Og tak for fotokommentaren. Jeg arbejder jo med det nye camera (gaven fra ‘bettebror’) og prøver at blive bedre.
Nogle motiver er den rene foræring, som f.eks. den der lille båd som synes at hænge frit i luften – wauw, SÅ klart er i virkeligheden det libyske hav ved Kretas sydkyst. (spørg bare Tille om det!)
Måske en tur du har lyst til at prøve igen når vi kommer ned og besøger dig til August sammen med os Hilsen Joan og Kurt.
Du har fuldkommen ret, kære Petruska. Sougia er et vidunderligt sted. Du bør tage Ziggy med dertil og lade kærligheden få de allerbedste betingelser. Godt for årelange parforhold, tror jeg!
Ziggy og jeg gjorde sammen den allerførste opdagelse af Sougia. Ham og jeg er de bedste rejsekammerater ever. Der ligger sikkert flere oplevelser og venter – men nu vil jeg til Alaska 😉
Håber du har det godt…
Alaska!!!!?
Det var en kold omgang. Så hellere Sougia, selvom der er langt, rigtigt langt til Sougia.
Tusind tak for hilsen og håber du nyder cam.
Kærlig hilsen Kim
Siddende her i Århus…gennemgår dine mange dejlige billeder & bliver total læææææængseeelssss fyldt efter SOL (er den kun hos dig ?)samt vildt misunderlig,for hver gang jeg ser ud af vinduet er det,dag på dag på dag grååååååt omtrent som om vinteren,& regnen er der tillige dag på dag på dag,& hvergang jeg drister mig ud forvandles den “stille (evige) regn” til et”Himlens sluser åbner sig” regn !
Kom snart hjem kære Pia & HUSK at tage solen med !
Gak du bare til Alaska, men send solen denne vej. Jeg er klar, synger Honolulu Baby iført bastskørt;))
Hey- hvad med: Send solen og tag mig med til Alaska?
Hey Naja, vidste at jeg kunne regne med dig! Seriøst, lad os smutte en tur til Alaska og køre hundeslæderne ud over de store vider og indtage den fantastiske natur – så sender vi gerne solen hjemover DK 😉
Fiske og jage (evt med bue og pil) i nordvest territoriet, i sensommer sol- godt nok med 1 millard myg+ div grå og grizly bjørne, og måske kommer nogle oprindelige folk forbi? Det med slæde og sne…og udsigten til 7-12 hunde røvhuller, arh- så skal det være en lille tur 😉