På Sri Lanka startede det store the-eventyr med briterne i den britiske kolonitid. (1796-1948). Briterne har i alle deres asiatiske kolonier, søgt mod højlandet med et lidt køligere, og for dem helt klart, mere hjemligt klimaforhold. Her har de skabt deres små retræter, de såkaldte Hill Stations. Et velkomment alternativ til det fugtige og varme lavland, og hvor der har kunnet dyrkes egne, kendte afgrøder.
Nuwara Eliya: I 1819 fik den daværende koloniadministrator John Davy æren for at ’opdage’ Nuwara Eliya. Man må forstå at Sri Lanka på den tid var dækket af tyk og ufremkommelig regnskov. Da briterne, i bestræbelsen på at kortlægge den nye koloni, kom frem til højlandet viste det sig dog at stedet allerede var beboet og en mindre by udviklet på stedet. Gennem den dunkle bevoksning på vejen frem fik de øje på lysene fra denne bosættelse, og dette kom senere til at give navn til stedet. Nuwara Eliya betyder simpelthen ’City of Light’.
Edward Barnes: Det var dog guvernør Sir Edward Barnes som, da han slog sig ned her ca. 10 år senere, virkelig fik gang i udnyttelsen af højlandets fortræffeligheder og muligheder. Barnes byggede sig i 1828 en bolig på stedet og i løbet af 1830’erne udvikledes byen med tilstrømningen af britiske eventyrer og settlers, hvilket gjorde at området sidenhen, i folkemunde, blev kendt som ’Little England’.
I første omgang satsede man på kaffeplantager og dette gik et langt stykke ad vejen godt. Dog blev disse plantager i 1860’erne ramt af en slem svampesygdom og hele projektet faldt til jorden. Store formuer gik tabt, men nye eventyrer, med god erfaring fra andre kolonier, stod parat; nu skulle det handle om ’Det Grønne Guld’.
James Taylor: Tilbage i 1824 var den første thebusk blevet plantet i en af Sri Lankas botaniske haver, hvor den var i vældig trivsel. Det var altså ikke nogen usikker satsning da skotten James Taylor i 1867 etablerede øens første theplantage i området mellem Kandy og Nuwara Eliya. Dette skulle for altid komme til at ændre landskabet i Sri Lankas højland.
Regnskov blev ryddet og stejle klippeskråninger med tiden blødgjorte af de utallige rækker af, sirligt purklippede, thebuske. Det selvsamme landskab som ses i dag, Ceylon theen var født!
Plantage Tamilerne: Allerede de Singhalesiske konger havde gennem tiden importeret arbejdskraft fra Sydindien. Briterne havde i kaffeplantagernes tid udnyttet den samme taktik, så naturligt fortsatte dette i forhold til den nødvendige arbejdskraft i de nye theplantager. Der var dog én stor og meget betydningsfuld forskel. Hvor kaffehøsten var sæsonbetonet, hvilket gjorde at tamilerne fra Sydindien rejste frem og tilbage, spredte thehøsten sig ud over hele året. Dette afstedkom at plantagearbejderne slog sig mere permanent ned, og i løbet af en bare 15årig periode immigrerede hen ved én million tamilere fra det sydindiske til Sri Lanka.
Denne immigration blev senere kaldt ’The second Wave’ og den dag i dag er der stor forskel på plantagetamilerne og de tidligt immigrerede tamilere som fortrinsvis havde slået sig ned på den nordlige Jaffna halvø allerede i det 3. århundrede B.C. Denne forskel betød bl.a. at plantagetamilerne aldrig rigtigt blev inddraget, eller tog del, i borgerkrigen mellem den Sri Lankanske hær og de Tamilske Tigre.
Plantagetamilerne er nok det mest udnyttede og underbetalte segment i dagens Sri Lanka. Skønt de samtidig, udadtil er blevet et symbol for, og synonym med, Sri Lanka, lever de ofte under kummerlige forhold og med en dagløn på omkring 2-300 rupis.
Fabrikker og forarbejdning: Med plantagerne kom selvfølgelig også fabrikkerne til forarbejdning af den høstede the. Disse fabrikker ligger stadig dottet ud over det hele højland og at opleve dem, er som at træde et skridt tilbage i historien. Maskineriet er mange steder det originale og har ikke ændret sig meget gennem tiden, hvilket betyder at forarbejdningsprocessen er som den altid har været.
Hele processen fra plukning til pakning tager ca. 24 timer.
- Thebladene håndplukkes af de smukke tamilske kvinder. To blade og et skud nippes af og kastes bagover skulderen til den sæk som de bærer med sig fastholdt i et bånd omkring hovedet. På centrale steder afleveres og vejes høsten, hvorfra den bringes videre til fabrikkerne.
- På fabrikken bredes de friskhøstede theblade ud på store bånd, hvorunder der findes ventilatorer. Her tørres de i ca. 12 timer hvorved omkring 45 % af bladenes saft forsvinder. Bladene vendes her hver 4. time og kan efter endt proces kaldes semi-tørre.
- Efter semi-tørringen, som foregår på overetagen, sendes bladene gennem en tragt ned til knusemaskinen. Her bliver de forarbejdet i ca. 20 minutter. Denne knusning sætter gang i den naturlige fermenteringsproces (iltning).
- Sorteringsmaskinen deler bladene efter størrelse og måske en del af høsten må tilbage og have endnu en tur igennem knusemaskinen.
- Fermenteringen frigør smags- og aromastoffer, men nedbryder samtidig de naturligt forekommende antioxydanter i thebladene. De knuste theblade står i bakker og ilter 1,5-3 timer. Det er netop forskellen på hhv. grøn og sort the. Begge typer kommer altså fra den samme plante (Kamelia Sinensis), men grøn the fermenteres ikke. Derved bevarer den antioxydanterne, som har den helt formidable evne at kunne binde fedtpartikler til sig. Det er hermed beviseligt at the er sundt! Ikke nok med at det kan virke stressnedsættende, det kan også medvirke til at sænke kolesteroltallet (som jo netop handler om et forhøjet fedtpartikelindhold i blodet)-noget vi vesteuropæer jo kun kan prise velkomment 😉
- Efter fermenteringen sendes den sorte the igennem varme- og tørringsmaskinen. Her bruges gummitræ til opvarmning, og efter ca. 20 minutter er 100 kg theblade tørret ind til ca. 25 kg færdigt produkt.
- Sidste trin på fabrikken er sorteringen. Først sorteres større partikler og stængler fra, hvorefter disse vender retur til plantagen som gødning. Resten sorteres endnu engang vha. luft, efter størrelse og herved opstår kvalitetsforskellene Den tungeste er den fineste kvalitet, mens støvet er den laveste, og altså dén som ender i teposer.
Klassificering af Sri Lanka the:
- (OP)- Orange Pekoe, the af unge hele blade
- (BOP)- Broken Orange Pekoe, knuste stykke af de samme blade som OP
- ’Flowery’, ’Golden’, ’Tippy’, indikerer forskelligt indhold og typer af ’skud’ og ’blomster’ mixed ind med de knuste theblade.
- (FTGFOP)- Finest Tippy Golden Flowery Orange Pekoe, en højt værdsat delikatessethe. Blandt de rigtige kendere og feinschmeckere også kaldet ’Far To Good For Ordinary People’ 😉
Den fineste Sri Lankanske kvalitetsthe går som oftest til eksport.
Sir Thomas Lipton: en driftig skotte var én af de mest fantasirige da det kom til at promovere den Sri Lankanske the i Europa. Der er vel heller ikke nogen af os i dag, som kan sige at vi ikke er bekendt med brandet Lipton the.
Sir Thomas Lipton var skotte og sejlede ud fra sin fædrene hjemstavn med kurs mod USA i en alder af blot 14 år. Her lærte han købmandskab og ikke mindst advertising. Vel hjemme i Glasgow åbnede han flere købmandsbutikker, og én af hans første markedsføringshappenings var den såkaldte ’Griseparade’ gennem Glasgows gader.
20 grise med dækkener på blev drevet gennem byens gader. På disse dækkener stod der: ’I’m going to Liptons, the best shop in town for Irish bacon’.
Senere, i 1889, gik han ind i theindustien. På en rejse hjem fra Australien lagde han til på Sri Lanka hvor han opkøbte 5 theplantager. Med sin filosofi om at udelade mellemmændene kunne han fra sine butikker sælge denne the i Europa til omkring 2/3 af den almindelige pris. Endnu et salgsfremstød blev gjort med tromme- og sækkepibeoptog gennem byen, hvorved ’Lipton The’ for altid stod mejslet ind i folks bevidsthed.
I 1880 havde Sir Thomas Lipton 20 butikker, blot 10 år senere var dette butiksimperium udvidet til ikke mindre end 300.
Samuel Baker: er endnu en mand som satte sine spor i forbindelse med at udvikle højlandet på Sri Lanka. Han var en rigtig eventyrer og er bl.a. kendt for at medvirke til at finde Nilens udspring. Han krediteres også for at have fundet Lake Albert i Afrika.
I Sri Lankas højland blev han kendt som ham der bragte de hjemlige grøntsager, såsom jordbær, gulerødder, salat og kål til.
Han bosatte sig i 1840’erne i Nuwara Eliya og anlagde sit jordbrug med importerede Hereford kvæg og britiske afgrøder som stadig ses omkring i stor stil den dag i dag. Han ville også etablere et bryggeri og sendte i den forbindelse bud efter materialer og håndværkere hjemmefra. Med denne sending skulle samtidigt ankomme en hestevogn. Transportmulighederne på Sri Lanka bestod på den tid af oksekærrer eller elefanter. Desværre røg denne hestevogn ud over en klippekant under transporten og nåede derfor ikke frem.
Det er senere blevet sagt at det eneste som manglede på Bakers importliste for at gøre dette ’New England’ fuldendt var de ræve som skulle til for en ordentlig engelsk rævejagt. 😉
Theens oprindelse: Der findes et par små fine historier omkring theens opståen, hvilken I vælger at tro på vil jeg lade være op til den enkelte.
Den Indiske Munk: Det fortælles i Indien (hvor de Sri Lankanske theplanter jo er hentet ned fra) at en mediterende munk en dag sad i skoven og uheldigvis faldt i søvn under denne meditationsseance. Da han vågnede op og blev klar over sin fadæse, sprang han op i ærgrelse og skar sit ene øjenlåg af. Så ville han da for eftertiden altid være vågen på ét øje.
Det afskårne øjenlåg kastede han fra sig på jorden, og straks heraf sprang en thebusk.
Den Kinesiske Kejser: Shen-Nung havde den vane at koge alt sit drikkevand. En dag faldt et par blade ned i den kogende kedel og da kejseren senere kom for at drikke havde vandet antaget kulør og smag. Theens lyksaligheder og glæder var opdaget.
Tags: Glenloch, James Taylor, Lipton, Nuwara Eliya, PH, PHblog, Pio, Sri Lanka, the, theplantager