Sri Lanka -natur & wildlife

Sri Lanka ligger i det Indiske Ocean, lige nedenfor den Sydindiske spids. Den lille ø på 64.740 km2, hvilket svarer til ca. 1,5 gange Danmarks størrelse, er 430 km i længden og 220 km på det bredeste sted.

Øen har form som en tåre, hvilket af og til er blevet henført til den voldsomme historie Sri Lanka gennem tiden har lagt jord til.

Men der er også de som har set øens form som en juvel, hvilket har givet en noget anden association og afstedkommet den noget mere positive betegnelse Østens Perle eller Juvel. Dette kan jo også retfærdiggøres ved øens store forekomster af værdifulde og smukke ædelstene.

Placeringen af Sri Lanka, blot 7 grader nord for Ækvator og påvirkningen fra de lokale monsunvinde, som splittes op af tinderne i det sydlige centrale højland, har bevirket at der på den forholdsvis lille ø, findes et endog meget varieret landskab.

Et landskab og en natur som spænder fra tropiske strande, kokospalmer og lavlandsjungle i de varme kystregioner, til tågedækkede bjerge, buldrende vandfald og endeløse theplantager i det noget køligere højland.

Det meste af øen er fladt og varmt lavland, mens den centrale del af øens sydende rejser sig til det noget anderledes højland. Sri Lankas højeste punkt er Pidurutalagala nær ved Nuwara Eliya, en tinde som rejser sig hele 2.524 moh. Men den absolut bedst kendte tinde er det hellige bjerg kaldet Adams Peak (fodsporet og de fire religioner) som rager 2.243 m op i landskabet.

På den sydvestlige del af øen, altså nedenfor disse bjerge, findes den såkaldte vådzone, som udgør ca. 1/3 af øen. I dette område falder hen ved 2.500 mm regn årligt, bragt her til af sydvestmonsunen (Yala), som blæser indover i perioden maj-september. Visse steder i området, som f.eks. i Sinharaja regnskoven, falder helt op til 5.000 mm nedbør under monsunen –tænk engang!

For at perspektivere dette en smule kan vi huske på, at vi i Danmark får godt 700 mm nedbør årligt 😉

Den øvrige del af Sri Lanka, nordøst for bjergene, kaldes for tørzonen. Her blæser nordøstmonsunen (Maha), som bringer ca. 1500 mm med sig i perioden fra december til marts.

Alle disse faktorer tilsammen betyder at Sri Lanka har en meget rig og forskelligartet natur og en stor og spændende sammensætning af såvel flora som fauna. En stor del af disse oven i købet endemiske, hvilket betyder at de er hjemmehørende på øen og kun findes her.

Dette gør at der er god grund til at passe på Sri Lankas natur, og det har befolkningen da også altid haft stor forståelse for. Øen har faktisk ikke mindre end tyve nationalparker, reservater eller på anden vis beskyttede områder.

Det siges sågar at den at den første wildlifereserve blev etableret af kong Devanampiya Tissa helt tilbage i det 3. århundrede B.C. Mange flere er som sagt kommet til gennem årene, en del af dem udlagt i kolonitiden, men også tidligere. I dag udgør disse beskyttede naturområder hen ved 13 % af Sri Lankas samlede areal.

Regnskov: Desværre har man, som så mange andre steder i verden, også på Sri Lanka fældet det meste af den regnskov som ellers tidligere dækkede store dele af øen. Enkelte steder er det dog stadig muligt at opleve rester af det som var engang. Som i Sinharaja Forest Reserve, der som navnet siger igennem tiden har været en skovreserve for de Singhalesiske konger. Her er tale om et stykke primær regnskov, dog med visse modifikationer, idet beboerne i de 22 små omkringliggende landsbyer har fået lov til skånsom brug af reserverne.

Faktisk udnyttede staten på et tidspunkt selv denne reserve og skovning fandt sted i en femårig periode fra 1972 til -77, hvorefter det blev stoppet pga. store folkelige protester. Heldigvis må man sige, for ellers havde det nok ikke i dag været muligt at opleve dette stykke helt unikke og ægte natur.

Bare se på højlandet som også tidligere var dækket af regnskov, men som nu i dag ligger hen som kulturland, dækket af uendelige områder med store theplantager. Lidt skov kan dog stadig opleves heroppe, nemlig den helt specielle mosskov.

Tanks: De store vandreservoirer som er en unik ting for Sri Lanka er et stykke menneskeskabt natur, som også for altid kom til at ændre det oprindelige landskab. De store menneskeskabte søer, de største med en diameter på 8-10 km, hvoraf de første blev anlagt helt tilbage i det 4. århundrede B.C. har gennem tiden været helt afgørende for Sri Lankas landbrug. Når nedbøren falder i begrænsede perioder i løbet af året, har det været af største betydning at opsamle og holde på det til udledning i årets tørre måneder. F.eks. er det pga. af dette muligt at dyrke og høste ris to gange årligt.

De store menneskeskabte vådområder har også vist sig at være af vital betydning for øens fauna. Store flokke af såvel elefanter som hjortedyr, for slet ikke at nævne fuglevildtet, tiltrækkes her til, og mange nationalparker er netop anlagt omkring disse antikke tanks.

I dagens Sri Lanka findes der ikke mindre end 18.387 af disse reservoirer, anlagt i perioden fra det 4. århundrede B.C. og frem til år 1215.

Floder, vandfald og laguner: Floder udspringer i højlandet og snor sig i alle retninger ned mod kystområderne. Mange steder skaber de spektakulære vandfald undervejs. Det største af dem er Bambarakanda som er ikke mindre end 241 m. højt. Nogle af disse floder er dog kun mindre vandløb, som oven i købet er sæsonbestemte, forstået på dén måde at de kun flyder under, og lige umiddelbart efter regntiden. Herefter tørrer de langsomt ind indtil den næste monsun sætter liv i dem igen. Disse små og sæsonbetonede floder kaldes oya, mens de større floder kaldes for ganga, med præference til Indiens kendte Ganges flod.

Sri Lankas længste flod er Mahaweli Ganga som udspringer i højlandet omkring Adams Peak og snor sig ikke mindre end 335 km ned gennem Kandyområdet for at ende op ved østkysten nær ved Trincomalee.

Mange steder hvor disse floder løber ud i havet er der dannet enorme laguner og vådområder. Disse områder er ofte omkranset af mangroveskov. En naturform som har stor betydning for bestemte typer af dyreliv, såsom vadefugle, krokodiller og fisk.

Mangroveskov: Mangroven har, udover at være vært og hjemsted for et unikt dyreliv, også en meget vigtig funktion i forbindelse med havkatastrofer, som den vi oplevede med tsunamien d. 26. december 2004. En sådan mangroveskov ligger som det yderste værn der hvor ferskvand og hav løber sammen, og kan yde stor beskyttelse for det bagvedliggende land ved at bremse en evt. flodbølge undervejs.

Helt katastrofalt har man mange steder fældet denne beskyttende mangroveskov. Dels fordi træet fra mangroven har haft værdifuld betydning ved anlæg af moler og havne over hele verden. Det er jo træ som er vant til at stå i vand, og derfor er meget holdbart i forbindelse med lige netop denne form for udnyttelse. En anden grund til rydning af mangrove kan have været spekulation i turisme. Man har ganske enkelt ønsket at udnytte områderne, ved at skabe badestrande og bygge hoteller.

Det var meget tydeligt i forbindelse med tsunamien at Langkawi, som er en af de nordlige malaysiske øer der ligger helt op til den thailandske grænse, slap yderst skånsomt med faktisk kun et enkelt dødsfald. Det skyldtes netop at man her har formået at værne om sin mangrove, og altså derfor har bevaret den naturlige beskyttelse som mangroven giver.

Efter tsunamien har verden fået øjnene op for netop denne, mangrovens, beskyttende kvalitet, og man er, af samme årsag, mange steder rent faktisk gået i gang med at genplante mangroveskovene.

Koralrev: Tidligere fandtes der mange levende og smukke koralrev omkring Sri Lankas godt 1300 km lange kystlinje. Også disse spiller en rolle når vi taler om naturligt værn mod havkatastrofer i form af flodbølger.

Desværre er langt de fleste af disse koralrev i dag spoleret og døde. Faktisk har Sri Lankanerne gennem tiden fisket disse koraller op, tørret dem og knust dem og har så af støvet fremstillet en hvid maling som de har brugt til deres huse. Denne maling holder dog kun i ca. 3 mdr. i det fugtige klima og det har selvfølgelig medført en vanvittig overfiskning af koraller og dermed en langsom men sikker udryddelse.

Tilbage findes kun enkelte steder hvor man kan snorkle og nyde levende koralrev omkring øen, skønt ingen af disse siges at kunne leve op til den skønhed man oplever omkring andre koralrev her i Asien.

Ud for Hikkaduwas kyst findes Hikkaduwa Coral Gardens, som på trods af, at det meste af revet faktisk er dødt, stadig kan byde på et smukt syn af mange farverige fisk. Dette kan opleves ved en tur med en af de mange glasbundsbåde som ligger ved stranden og tilbyder sig for turisterne i området.

Skildpadder: Samtlige af de fem store typer af havskildpadder frekventerer strandene på Sri Lanka. Her kan man se de store dyr, hvoraf de største typer kan blive op til 2 m. lange og veje ikke mindre end 800 kg. De kommer op på stranden om natten for at lægge æg. En skildpadderede indeholder flere hundrede æg og det tager 6-8 uger før ungerne er ruget ud.

I denne tid er der stor fare for at æggene bliver indsamlet af mennesker, som sælger dem som en delikatesse. Sri Lankanerne mener at man bliver stærk af at spise disse æg. Prisen er 6-8 rupis. De mange privatdrevne skildpadde-projekter langs med vestkysten opkøber æggene til overpriser (10 rupis), for at redde skildpaddebestanden. På disse æggeklækkerier bliver æggene gravet ned på ny i særligt beskyttede områder og efter udrugningen sættes de små skildpaddeunger tilbage i havet. Hvorvidt disse skildpaddeprojekter rent faktisk har en effekt på redningen og bevarelsen af de stærkt truede dyr vides endnu ikke.

Disse store skildpadder er som sagt stærkt truede og hvis ikke Verden snart forholder sig til problematikken vil de måske uddø. Mange farer lurer på dem, i form af ægsamlingen, jagt pga. kødet eller skjoldet og når strandene hvor de normalt har gravet deres reder og lagt deres æg pludselig forsvinder under hoteller, strandbarer og liggestole. Hunskildpadder vender altid tilbage for at lægge æg, på deres natale strand, dvs. den strand hvor de engang i sin tid selv blev klækket.

Også havforurening udgør en trussel. I har sikkert hørt om de store ’plastikøer’ som flyder rundt i Verdenshavene? Netop plastik er mere end farligt for skildpadderne, idet nogle af arterne blandt yndlingsspisen har vandmænd, og når en flydende plasticpose så i stedet indtages i god tro, ja så kan det meget nemt føre til kvælningsdød for det store dyr.

Det siges at kun 1 skildpadde for hver 1000 æg overlever længe nok til selv at formere sig. Skildpadder kan blive op til 100 år, og er først kønsmodne når de er omkring 30 år gamle.

Sri Lanka har alle muligheder for at kunne bruge disse skildpadder og deres æglægning i en turistpromotion. Men for at udnytte dette potentiale og dermed være medvirkende til at sikre Verdens bestand af havskildpadder må staten snarest forholde sig til alle de medfølgende og her omtalte problematikker.

Hvaler: disse store havdyr har også deres vandring forbi Sri Lankas kyster. Takket være den engelske marinebiolog Charles Anderson, som i de senere år har kortlagt hvalernes trafik i området, står det nu klart at såvel Blåhvaler som Spermhvaler to gange om året passerer forbi Sri Lanka, blot et par kilometer ud for Mirissa på øens sydkyst. Denne viden er allerede til fulde udnyttet i turistøjemed, og i dec.-jan. samt i april, skulle der være ret stor sandsynlighed for at se de graciøse kæmper hvis man tager med på en af de hvalture som udbydes i området.

Leoparder: Sri Lanka byder også på mange kattedyr, hvoraf den mest interessante nok må siges at være Leoparden. Det estimeres at der findes omkring 500 individer på øen og den største koncentration forekommer i Yala Nationalpark, som menes at rumme ikke mindre end 200 af dem. Det svarer til én leopard pr. km2 hvilket menes at være den største koncentration i hele Verden.

Selvom det er store dyr, som kan blive op til 2 m. lange, skal man dog være mere end almindeligt heldig for at komme til at se en af dem. De er absolut mest aktive om natten hvor de jager, mens de om dagen slapper af, og gemmer sig f.eks. på de lavthængende grene i nationalparkens store træer.

Elefanter: hvad man ikke får set af Leoparder må opvejes af de mange, og helt sikre, syn man så til gengæld vil få af Elefanter på rejsen rundt på Sri Lanka. Estimeret findes der 2000 vilde asiatiske elefanter på øen, men tallet er faldende, hvilket skyldes indskrænkelsen af deres habitater.

En voksen elefant behøver et leverum på omkring 5 km2 for at kunne finde føde nok og de kan forrette stor skade på menneskenes kulturmarker og afgrøder på deres færd i jagten på denne føde. Dette afstedkommer naturligvis store konflikter mellem mennesker og elefanter og koster hvert år flere dødsfald for begge parter. Måske lidt misvisende når de store dyr i turistsammenhænge promoveres som Sri Lankas venlige Giganter!

Disse konflikter har gennem tiden ført til oprettelsen af de såkaldte elefantbørnehjem, hvor man tager sig af, ikke kun de forældreløse elefanter, men også af elefanter som på anden vis har behov for pleje. Vi kommer til at besøge et sådant ’børnehjem’ undervejs og her vil I bl.a. kunne stifte bekendtskab med Rama, den trebenede hunelefant som i borgerkrigstiden var så uheldig at træde på en landmine.

Sri Lankanerne har ellers til alle tider levet med og udnyttet elefanterne. Det er da også med disse kæmper at Singhaleserne, som jo ellers kaldes Løvefolket, som oftest er blevet associeret. Det berettes f.eks. at de gamle Singhalesiske konger brugte de store dyr til at henrette fanger, ved simpelthen at lade elefanterne trampe disse ihjel.

Som arbejdsdyr er de blevet brugt i forbindelse med transporter samt, ikke mindst, da man tilbage i tiden ryddede øens regnskov. Enkelte steder bruges de stadig som arbejdsdyr ligesom de indgår i flere af de forskellige religiøse festivaler som finder sted i løbet af året.  Som f.eks. den store buddhistevent Esala Perahera som hvert år finder sted i Kandy op til Esala Poya (fuldmånen) i juli/august.

 Her føres relikviet fra Tandtemplet (Buddhas tand) på elefantryg gennem byens gader i en stor og overdådig parade som kan indeholde flere hundrede elefanter –foruden tusindvis af trommefolk, dansere, ildslugere, akrobater etc. I øvrigt en festival helt uden sidestykke på hele Sri Lanka, ja måske sågar i hele Asien.

Fugleliv: Sri Lanka er med sine mange tanks og vådområder et sandt paradis for fugleinteresserede. Her findes ikke mindre end 233 hjemmehørende arter hvoraf de 33 er endemiske og ikke findes andre steder i Verden.

Øens ækvatoriale placering og tætheden til Indien betyder at der i vintermånederne kommer yderligere 200 fuglearter til på træk. De kommer fortrinsvis fra Nordindien, samt det øvrige Asien, men også så langvejs fra som Danmark.

Jeg har prøvet at finde ud af hvilke ’danske’ fugle der er tale om, men må indrømme at jeg ikke er blevet meget klogere. Måske er der nogle af jer som ved mere om det?

Aber: ses også overalt på Sri Lanka. Der findes tre forskellige arter på øen. Disse er den grå Langur også kaldet Hanuman-aben. The purple-faced Langur er en anden Langurtype der, som navnet siger, har en purpurfarvet ansigtskulør. Sidst men ikke mindst støder man temmelig ofte på Kina Makak’en, som er en aggressiv lille fanden.

Prøv aldrig på at fodre disse aber!!

Egern: de små palmeegern, som mest af alt minder om stribede jordegern, er absolut allestedsnærværende og kommer ofte endog meget tæt på menneskene. De ynder at holde til i folks haver og har i dén grad vænnet sig til at have mennesker omkring sig.

Der findes naturligvis et hav af andre dyrearter end de her nævnte. Vildsvin, hjorte, varaner, bjørne, flagermus, skældyr, sjakaler, desmerdyr, og slanger er bare nogen af dem.

Tags: dyreliv, elefanter, havskildpadder, mangrove, natur, PH, PHblog, Pio, regnskov, Sri Lanka, vandfald