Det er ved at være tid for at pakke sammen og forlade Singapore for denne omgang. I morgen flyver jeg til Borneo og så skulle der gerne komme natur og regnskov på programmet.

Jeg ved ikke hvilke muligheder jeg får for at komme online når jeg kommer så langt, så jeg må hellere lige runde af her, mens muligheden stadig er der.

Det har været spændende dage her.

Singapore er en interessant by, på sin egen polerede, potente og samtidig totalt rodede måde. Det er et stort sammensurium af enormt mange ting, ikke mindst af tre nationaliteter, og lige så mange sprog og religioner.

Her lever kinesere, indere og malayer -med procentfordelingen 75/15/8 (når det ikke giver 100, så tænk på resten som andre nationaliteter som bor og arbejder her), i en fredelig og tolerant samexistens.

Som min lokalguide Cindy siger, så er alt her i Singapore importeret, selv befolkningen ;o)

 

Cindy med limedrik på pose

 

-der er ellers knald på hende Cindy, sprudlende fyldt med energi, og vi har det rigtigt sjovt sammen, masser af albuer i siden, store grin og så’n. Også gæsterne er glade for hende, så på den led har det været superfornøjeligt at have hende med rundt her i Singapore.

Man kan kun håbe på at der kan være tilnærmelsesvis den samme kemi med de lokalguider jeg nu snart vil støde på, og skulle sætte min lid til, ovre på Borneo.

Der har som sagt været mange oplevelse i denne første tid. Desværre kom jeg lige en dags tid for sent til at opleve optakten til det kinesiske nytår, som fejres i perioden d. 19.01-24.02. På den første aften fyldtes Chinatowns små gader og stræder af de karakteristiske dansende løver og der blev fejret og musiceret under de røde lanterner som smukt, overbevisende og totalt dominerer kvarteret.

Det hele vil kulminere d. 07.02 hvor jeg måske stadig sidder på Borneo, vi, min kollega Pernille og jeg, diskuterer nemlig lige nu, hvem af os der skal tilbage og starte den næste rundrejse op, som starter med gæsternes ankomst i Singapore d. 06.02.

Det har været spændende at opleve de forskellige etniske kvarterer her. Det føles hver gang som at komme til en helt ny verden

 Som fx Little India med alle sine små huse malet i stærke kulører, og de smukt matchende træskodder all over. Sin egen summen i handelsgader og -stræder, så totalt fyldt med smukke stoffer, udskårne træfigurer, guder i metaller, små skinnende husaltre, samt blomsterkæder i alle kulører, altsammen hyllet i en skøn duft af evig røgelse.

 

Little India

 

Den ene festival efter den anden finder sted i disse små kvarterer. Således oplevede jeg en af de mere bizarre af den indiske slags her forleden, nemlig Thaipusam, hvor unge mænd tilbeder Lord Murugan ved at gennemgå utallige lidelser, såsom at stikke spyd gennem kinderne og bære rundt på store prydsler, som er piercet fast til deres kroppe.

Man ser dem komme gående i stort optog, hvor de bærer afsted på deres smertende byrder, godt hjulpet på vej, og holdt oppe af syngende og dansende supporterer. Ikke sjældent ses det at én ikke står distancen og falder om i mængden med sin store kropsfastspændte pynt.

Jeg har ladet mig fortælle at denne celebration er forbudt i det meste af Indien, så det er måske derfor så mange indere kommer tilrejsende hertil for at deltage i denne fest. Vi oplever simpelthen en hotelbelægning på 100% netop nu -og et Little India mere levende og crowded end ellers.

 

En Lord Murugam-tilbeder

 

Med de tre folkeslag som bebor staten her følger også forskellige sideløbende religioner.

Malayerne er muslimer, kineserne buddhister eller taoister og inderne hinduer.

Det fungerer ganske gnidningsfrit i dagligdagen, og i de etniske kvarterer leves forskellighederne fuldt ud. Det medfører også et hav af religiøse festivaler og fejringer, hvoraf det kinesiske nytår altså blir det næste.

Nu må jeg så se om jeg når at komme tilbage og opleve dette, for som sagt går det i morgen afsted mod Borneo, hvor the real trekking-part starts.

Da jeg endnu ikke kender forholdene derovre, ved jeg heller ikke hvornår jeg igen får muligheden for at komme online. Det er jo ikke så fandens megen forbindelse der findes derude i den levende regnskov.

Store oplevelser venter og jeg glæder mig til at kunne dele dem med jer -når det blir muligt.

Men indtil da må I have det godt, hvorend I befinder jer -og se så lige mig, afsted ud i den levende og store natur, som jeg glæder mig så forbandet til at opleve ;o)

Tags: , , , , , , , ,

2 kommentarer til "S’pore goodbye"

  1. K1mZ3 siger:

    Avavavavavavavavavavavavavav!
    Aaaaaaaaaaaaaav!

    Du godeste 😮

    Kærlig hilsen Kim

  2. Zigzag siger:

    Og hvor mange lufttørrede hoveder stået der så på amagerhylden i den lokale igloo? Vi venter spændte…..

    den skulle jo koxe denne her-kan kun gå fremad

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

kratom masters