Ja, hvad hedder det egentlig;
den dér sarte time,
mellem lys og mørke.
Tidspunktet hvor opgaver
bliver til endt gerning,
og dagen klinger af.
En stund for evaluering
af dagens mange input.
Minutter mellem alt og intet…
Da jeg var barn,
kaldte de voksne det for tusmørke;
et rum hvor alle pludselig havde tid, til overs.
Et ganske magisk moment,
som indeholdt en masse nærvær,
hjemlig aktivitet og tid til hinanden.
Jeg undrer mig netop nu; findes begrebet ‘tusmørke’ i 2012, og forekommer disse små tidslommer stadig i nutidsfamiliens hverdag?
Tags: barndommens land, solnegang, tusmørke, vinteraften