Så sluttede endnu en rundrejse og jeg er atter ‘hjemme’ på Langkawi. Det er altid dejligt at nå frem og øjne en velfortjent fridag.
Jeg ryger som regel direkte på værelset når jeg kommer til Federal Villa om eftermiddagen og alt jeg orker denne første dag er et bad og lidt afslappende læsning. Dagen derpå, som er den første fridag i 11 dage bruges heller ikke til meget andet end ingenting.
Men helt så let skulle det ikke være denne gang. Da jeg kom til hotellet så de meget forbavsede ud og sagde at de ikke havde ventet at se mig før d. 17. marts. Det skulle vise sig at der var opstået noget booking-kox, og at der ikke var bestilt noget værelse til mig. Kontoret herude er ikke til megen hjælp i en sådan situation og jeg havde svært ved at ringe hjem til DK fordi min telefon var ved at løbe tør for strøm.
Enden på det hele blev at de havde et værelse, som jeg selv måtte stille garanti for. OK skulle altså køre visakortet en gang. Men her blev det så klart at jeg ikke havde penge nok på kontoen. Måtte altså købe noget nettid og koble op på min lap der i lobbyen, så jeg kunne lave lidt transaktioner over min netbank.
Langt om længe lykkedes det mig at blive indkvarteret -godt så. Jeg bemærkede løbende vand henover toiletgulvet men sagde til mig selv at det ville jeg deale med i morgen. Da jeg så vågnede den næste morgen var der sindsygt fugtigt i hele værelset. Mit bryst var tungt, jeg kunne næsten ikke trække vejret og var tilmed oversået med myggestik, som jeg ellers sjældent udsættes for.
Vandet drev ned af ruderne og værelsets tre spejle var alle dækket af tung dug. Jeg var næsten nødt til at forhøre mig i receptionen om de måske skulle have et ledigt gavlværelse. Helt tilfældigt har jeg boet i gavlen de andre gange jeg har været her, og der er helt klart mere luft der, end i værelserne midt i bygningen, hvor jeg altså var rykket ind denne gang.
Heldigvis havde de et gavlværelse som bliver ledigt i dag og det er nu reserveret til mig. Men for at bedre luften i det fugtige rum, havde jeg en stor del af tiden i går både terrassedøren og indgangsdøren stående åbne. Det skulle jeg nok imidlertid aldrig have gjort…
Jeg vågnede ved 01-tiden i nat ved at det raslede rundt i mine poser som stod på gulvet foran skrivebordet. Det meste af min bagage står bare læsset op der, fordi jeg jo ikke har foretaget nogen egentlig udpakning endnu.
Jeg tænkte at det nok var en gekko som kravlede rundt, men fandt ingenting da jeg kiggede efter. Prøvede derefter at sove igen, men hver gang jeg slukkede lyset raslede det påny. Da jeg hørte et bump som om noget faldt ned var jeg lidt træt af det hele og satte mig op i sengen for at læse.
Så raslede det igen og da jeg kiggede over mod skrivebordet pilede en rotte tværs over og forsvandt ind bag TV’et. SÅ var det nok! Jeg ringede til receptionen og spurgte om de kunne gøre noget, hvorefter to mand, bevæbnet med kost og insektspray dukkede op. De ledte rundt men fandt ingenting, og hele tiden snakkede de om kakerlakker.
HALLO altså, jeg kan vel nok se forskel på en kakerlak og en rotte?!!
Anyway, så gik de med uforrettet sag, tilbød godt nok at jeg kunne beholde sprayflasken i mamutstørrelse, men hvad skulle den kunne gøre mod en rotte, så jeg afslog dette tilbud.
Derefter var der stille og det lykkedes mig faktisk at sove, på dét tidspunkt var klokken også blevet 04. Jeg vågnede kun en enkelt gang mere, da jeg hørte rotten pile henover gulvet et eller andet sted. Om et par timer flytter jeg til et gavlværelse og tro mig, jeg skal gennemgå min bagage minutiøst så jeg ikke får flyttet bæstet med mig!
Jeg troede ikke jeg ville kunne blive glad for at se en gnaverlort. Men det blev jeg faktisk i dag, da jeg fandt en sådan ovenpå mit køleskab. Følte at det var en smule oprejsning for de to redningsmænds oplevelse af hele situationen i nat. For de troede helt sikkert at her sad et hysterisk kvindfolk som havde rotter på loftet, mens alt hun havde oplevet var en simpel kakaerlak.
Tags: guideoplevelser, hotel, Langkawi, Malaysia, PH, PHblog
Undskyld, men kom altså til at fnise meget højt efter at have læst det her. Og så enda på arbejdet 😉
Godt at du har fået et andet værelse nu og kan være fri for fugt og rotter!
Jeg har fået en sen vagt d.30 så vi kan brunche, shopppe osv. Du må meget gerne lige skrive her, eller i en sms, hvad du gerne vil have at jeg tager med til lufthavnen af varmt tøj og gummistøvler?
Og så har jeg købt mine wegdes!! 🙂 Glæder mig til du kommer hjem!
Hovhov du, der skal ikke grines her!!
Mht tøjbehov når jeg lander, ja så kommer jeg jo altså i sommerbukser, sweatshirt og sandaler….
Så gummistøvler, et par varme sokker, en stor sweater og et tørklæde er der nok brug for.
Vi ses snart Trut, og det bliver SÅ dejligt 😀
Harj
Kommer du til Dk d 30 marts? Og til Ååårhus et par dage senere? Jeg passer jo vildt-fugle i Bellis World mens Ziggy er væk…Skal jeg for så noget(altså så frø du vèd) for dig? Blomster eller grøntsager…eller har du en så aftale igen i år med en Rasmussen 😉
Naja
Svært-for så~før så- altså sÅ !!! for pokker
Hvis jeg kan så kommer jeg ikke. Hvis jeg ikke kan så kommer jeg.
Så for pokker, der manglede et par kommaer…Nå, det går nok. Bare det ikke sår tvivl om meningen.
Hej Kaja og NimZe
øøøøøøøøøøhhhhhhhhhhh…………….???????????
😀
Nu har den….forspirring…spirre? frø? yes?? Er du der???
Kim, ses på søndag i…Århus og uret sår, nej går endnu-ha
Hey Naja
Jeg løb 7,6km på 45 min. i dag og bagefter gik jeg 10km på 1½ time!!! Hvad si’r du så?
Vi ses.
Wauw. Så skal vi nok ikke følges…Løber èn til tider to gange ugentlig…Du er sgu for sej,Kim
Hey er det blevet en løbeblog. 10 km på 60 min.så Kim og Naja kom igang. Vi kan jo altid rende rundt om søen og puste ud i BW, når den langhårede er hjemme.
Ja og hvis den langhåredes rulleskøjter ikke er helt rustet færdige så kan hun selv være med 😉
For ‘løbe’ dét kan hun fanme godt nok ikke…
jamen så er det da bare på med hjulene. Vi ses inden længe.
Til Naja:
Jeg skal vist ikke have sået andet end end blomstereng i år. Er jo kun hjemme en god måneds tid, og smutter så til Kreta frem til okt/nov. Så haven skal være absolut ‘plejelet’ denne sommer.
Til Lone:
Jeg må hjem og se om jeg kan grave dem frem af gemmerne -ja vi ses snart!
Okay med blomsterengen. Hvis jeg nu, måske, kan lære at køre på rulleskøjter, kan vi så ikke dele dine?? *ggg* (jeg kan jo ikke følge med de to andre)
Hahaha Naja, det finder vi da bare ud af. Ellers kan vi jo sørge for kolde drikke til atleterne når de kommer hjem til BW 🙂
Vandbærerer du ved, det er der jo altså også nogen der skal være!