-få afsluttet denne Islandskavalkade.
På årets sidste dag, altså Gammelårsdagen som de siger heroppe, slappede vi af og fik pakket ned. Det var jo også vores sidste dag på Island og vi skulle være i lufthavnen allerede ved 6tiden næste morgen.
Vi besluttede dog alligevel at lade 4X4’n spinde endnu engang. Super bil iøvrigt, som bragte os vidt omkring, med masser af kørekomfort ovenikøbet. Uden den havde vi så absolut ikke haft den samme rejseoplevelse. Så de penge var i hvert fald godt givet ud, selvom vi stønnede lidt da vi stod ved Budget-skranken i Keflavik Airport og skrev under på kontrakten lige umiddelbart efter ankomst.
Så vi startede op og og kørte med vestkysten stik syd for Reykjavik, til Hafnafjödur, en skøn lille fjordby. Skudt op på gammel lavamark, og se bare hvilke konsekvenser det eventuelt kan have; stakittet som følger terrænet i villakvarteret op om byen.
Og heldigvis kom vi afsted, ikke kun fordi Hafnafjödur var en god oplevelse i sig selv, men allermest fordi det blev her vi kom til at opleve det eneste solglimt vi overhovedet fik mens vi var heroppe.
Hvilket herligt og anderledes syn, for første gang så vi omgivelsernes skygger. Bløde skygger dæmpet og båret af disen, der er lige på nippet til at blive tåge. Skyerne er altid så nær ved, at man næsten føler, at hvis man bare strækker sig tilstrækkeligt op på tæerne, så kan man nå dem. Skyerne er altid til at hente ned, specielt lige her omkring.
På trods af de evige skyer, har jeg dog aldrig set så meget himmel som her. Fantastisk den altid er , men som baggrund for disse skyformationer i solnedgangen er det da helt perfekt.
Og fordi vi står der ved fjorbyens lille havn lige på det rette tidspunkt får vi den eneste og smukkeste islandske solnedgang med som den rene foræring.
Vores tur er fuldendt, vi fik vulkaner, vi fik badet i varme kilder -under snehimmel ovenikøbet. Vi fik lavamarker og gletsjere og vi rejste gennem sne, tåge, is. Under de lavthængende skyer, ad veje som hele tiden så ud til at føre herfra og til evigheden. Vi oplevede gigantiske gejser og virile vandfald, ensomme kirker ved voldsomme stejlkyster og flokke af dampende varme heste på våde gule marker.
Island er SÅ smukt. Det er så stort, så voldsomt og virilt….så helthelt fantastisk.
Jeg mener stadig at Island ikke skal fortælles med ord. Island skal opleves, sådan real life du ved. Først da vil man forstå hvor fantastisk det er.
Island var måske ikke lige det første sted jeg havde overvejet at rejse hen. Men nu var jeg jo hjemme i december og ville gerne opleve noget vinteragtigt 😉
Og hvor er jeg dog super glad for at jeg kom afsted og fik den oplevelse med, og ja jeg rejser gerne derop igen. For jeg vil stadig gerne ride på de islandske ponyer, jeg vil stadig gerne spise ‘sur haj’ og jeg vil stadig gerne køre på hundeslæde udover en gletsjer. Jeg vil rejse derop om sommeren, hvor timerne med lys er mange og mulighederne for oplevelse er optimal. Jeg vil være sikker på at kunne se Hekla.
Sådan er det altid; man rejser ud af 5 grunde, og efter man er kommet hjem er der mindst 50 grunde til at rejse derud igen. Anyway, en pragtfuld tur det var, og en værdig måde at afslutte rejseaktiviteterne i 2008 på.
Og mens 2008 blev til 2009 stod Ziggy og jeg, sammen med en snes øvrige rejsende, på toppen af Cabin Hotel i Reykjavik og så ud over byens helt utrolige nytårsfyrværkeri.
Vi takker for opholdet og alt hvad vi fik med os herfra. Det var den rene fornøjelse, og så meget mere end vi kunne drømme om.
Nu er det så et nyt år og en ny tid, 2009 er godt i gang og endnu en sæson i Borneos regnskove venter. Jeg skal pakke ned og være rejseklar til på tirsdag. Det er afskedstid i BellisWorlden -og nu er her ellers lige faldet sne!