Én af de planter som imponerer i Irinikløften lige nu, er den store Dragerod eller Drageblomst (kært barn har jo som bekendt mange navne). Men via det latinske navn Dracunculus vulgaris kan den altid findes.
Forklaringen på navnet er egentlig så lige til…hvem kan være i tvivl om at det er en lille drage som prøver at gemme sig her, og som bare ikke lige får halen med sig?! 😉
Planten er giftig, og efter blomstring sætter den en frugtknop, bestående af små orange bær. Det er også på dette tidspunkt den udsender sin duft af råddenskab -dragens ånde.
Den er hjemmehørende bl.a her på Kreta, hvor vi oveni købet har en hvidblomstret art som er helt unik for øen. Og ikke bare dét, den vokser tilsyneladende kun et ganske bestemt sted i Ida-bjergene, nemlig på en skrånig på Psiloritis (Kretas højeste tinde 2456 m.)
Tags: botanik, Crete, Dracunculus vulgaris, Drageblomst, Dragerod, endemiske planter, Kreta, Kriti, PH, PHblog, Pio
Ja, uha de blomster lugter ikke godt. Positivt er dog, at slipper man en lille “jet-effekt” af anstrengelse under Irini-vandringen, så kan man give blomsten skylden for lugten 😉
På en tur op gennem Therissou kløften lidt syd for Chania i uge 22, fandt vi – og fotograferede – adskillige eksemplarer – fascinerende plante. Vi havde i hvert fald aldrig set noget tilsvarende.