Ja nu er der måske nok et par handyr ude i Verden som kunne gå hen og få nervøse trækninger *GGG* det er der nu ikke nogen som helst grund til.
Men jeg ER altså blevet Mor påny, til den sødeste lille fyr på knap to år. Han lyder navnet Bravo Sen og bor i Sepilok Rehabilitation Centre.
Det er et stort og flot stykke arbejde som udføres på dette meget velfungerende center, hvor forældreløse orangutangunger tages ind og oplæres til tilbagevenden til det frie liv i regnskoven.
Navnet Orangutang betyder “skovens menneske” på malaysisk (orang=menneske; utan=skov) og man mente engang at de var en slags mennesker, som godt kunne tale, men ikke gjorde det for at undgå at blive sat i arbejde.
De lever i regnskoven på Borneo og Sumatra
Højde stående: Han 140 cm – Hun 115 cm
Vægt: Han 60 – 90 kg – Hun 40 – 50 kg
Kønsmoden: 8 – 10 år.
Parringstid: Året rundt.
Drægtighedsperiode: 260 – 270 dage.
Antal unger: Normalt 1. Sjældent 2. Ungerne ammes i 2 – 3 år, men får i løbet af 1. leveår gennemtyggede frugter og grøntsager.
Levetid: Op til 35 år i naturen. I zoologiske haver er den ældste registrerede orangutang 56 år.
Social adfærd: Voksne hanner lever alene. Hunner lever sammen med unger. Ungerne kan være yngre og ældre søskende.
Føde: Tropiske frugter, blade, skud, bark, insekter og æg. Er i stand til at æde umoden frugt, hvilket giver dem en fordel, frem for andre frugtædere. Orangutanger bruger grene til at få fat i myrer og termitter.
Armene hos en orangutang kan have en rækkevidde på op til 250 cm.
Der findes to underarter af orangutang, der lever på henholdsvis Borneo og Sumatra.
Bestanden af Borneo orangutang er faldet meget og det anslås, at der i dag er mellem 10.000 og 15.000 dyr.
Her på Borneo er en af de store indtægtskilder produktionen af palmeolie, og store områder er udlagt til plantager.
Orangutanger holder meget af frugten fra disse oliepalmer, og da dette ikke passer særligt godt sammen med lysten til, og behovet for effektiv og intensiv dyrkning af plantagerne, sker det desværre ikke sjældent at de voksne orangutanger nedskydes mens de foragerer i palmetoppene, hvorved ungerne lades hjælpeløse tilbage.
Disse unger er fuldstændig ude af stand til at klare sig selv, og derfor bringes de så til rehab-centre som Sepilok, hvor rangers arbejder med at lære dem op til en tilbagevenden til det naturlige liv, som fuldgyldige medlemmer af stammen ‘Skovens Mennesker’
Som adoptant af sådan et lille væsen er man altså med til økonomisk at støtte dette arbejde. Til gengæld får man så løbende opdateringer om ungens udvikling og trivsel.
Se Bravo Sens foreløbige historie her: Bravo Sens historie
Tags: blog, Borneo, BravoSen, fadderskab, Malaysia, orangutang, PH, rehabilitering, Sepilok
Hey PH
Jeg har opdateret WordPress til 2.3.3, da der var en sikkerhedsbrist i 2.3.2
Men måske jeg bare skulle holde min kæft…så slipper jeg for at blive sat i arbejde 😉
Kærlig hilsen Kim
Håber, du kan holde til det – deroppe i regnskovens tag…
Tille si’r, du har telefon – hemmeligt nr.? Eller må man få lov selv at vælge gældsfængselet for at afdrage på fornøjelsen ved at høre din milde, cigaretomfavnede røst? Når der altså er hul igennem til satelitten, forstås.
Håber, ham med bemærkningen om klimaet & golfen bliver stukket dagligt af et par meget store myg på et sted, der er er svært at nå – alternativt meget tyndhudet. Og at hans vælgere er blevet klogere til næste valg.
Fedt, at du gider berette. Sidder her i arbejdsflytterod og drømmer mig væk…
Knus,
Lotte