Ja hvad kunne jeg egentlig have ventet andet….det sker jo hver gang jeg kommer her til Langkawi, og er allerede flere gange tidligere berettet her på bloggen.
Jeg bliver SÅ doven af at være her. Alt på denne Ø indbyder til den totale afslappelse og en daglidag fyldt med ingenting 😉
Men lige nu er det ris til egen røv! Jeg må arbejde hårdt i disse sidste dage for at blive klar til at modtage min næste gruppe. Der er manuskripter som skal redigeres og forbedres, man samler jo noget nyt op på hver en tur man laver -og dét skal selvfølgelig indføjes til glæde for de senere gæster.
Men lige et par ankedoter og et par enkelte fif fra dette ophold:
Sådan apropos de seneste indlæg her fra Thailand om de skønne LadyBoys, ja så havde jeg her forleden en lettere bizar oplevelse. Jeg stod foran hotellet og ventede på en taxi. Så ruller der én ind og ud springer tre højtløftede damer af ukendt oprindelse og hjemhørighed. Det er, for mig i hvert fald, så pokkers svært herude at bestemme hvem der er malay, kineser, inder eller det alltsammen i en skøn blanding.
At der var tale om damer var jeg dog ikke i tvivl om -men det modsatte kunne synes at være tilfældet, haha.
Det startede med at én af dem hev fat i mit hår og henrevet spurgte; “Is this your hair?”
Tjooeeee altså -det skulle jeg vel mene.
Så fortsatte hun: “Ohhhhhhhhh it’s simpley gorgeous!!!” hvorefter hun skeptisk fortsatte: “What are you, male or female?”
Inden jeg kunne nå at svare havde hun kublet mit venstre bryst i sin hånd, og svarede selv tilfreds “Ohhhhh yes, that’s good!”
Lettere målløs hoppede jeg i taxien og lod mig fragte væk derfra. 😀
Det er også lykkedes mig at lokalisere den forsvundne Reggae Bar. Tidligere var den jo placeret bag ved Cactus Bar på Tengah Beach hvor jeg residerer. Men nu hedder den altså Babylon og ligger på Chenang Beach, direkte på stranden. Plastikliggeunderlag placeret om lave borde i sandet og en stemning der virkelig sparker røv.
At det så var en bedugget fransk herre som viste den frem for mig, og at jeg en stor del af aftenen var tvangsindlagt til at lytte til hans piven over savnet af den japanske kæreste derhjemme i Paris… -tjaeeee det var faktsik til at leve med da der blev danset løs i sandet og afsluttet med total gruppeseance on stage.
Der spilles live-musik hver aften og udover musikglæde så kan de rent faktisk også præstere noget disse musikere. Således skulle jeg pludselig opleve at de spillede det gamle smukke Beatles nummer “Hey Jude”. Der vil nok være et par stykker i blandt jer som ved, at lige præcis dette nummer har fyldt en del for mig i det foregående år -DET var fanme smukt! Og gjorde mig så totalt glad!!
De har desværre ikke selv besværet sig med at lave en hjemmeside eller noget, men du får en del hits hvis du smider ‘Reggae Bar+Babylon+Langkawi’ op i Google.
Lige et sidste lille hint. Restaurant “The Red Tomato” var et stort hit for gæsterne i denne gruppe. Det var også her de arrangerede afskedsmiddag inden den første halvdel af dem rejste hjem tidligere på ugen. Jeg var inviteret på deres regning, og kan kun medgive at maden var super delikat. Et plus for nogen kan være at vide at hvis man medbringer sin laptop her, så kan man koble gratis op mens man venter på middagen, eller nyder en kop kaffe bagefter.
Det er tilsyneladende en tysk kvinde som ejer og driver stedet, og det betyder jo at gæsterne kan få noget andet end ris-ris-ris, som de altså når at blive trætte af på en rundrejse. Hehe, her kan der vælges, værtinden er imødekommende og venlig -så jeg forstår godt at de nyder at finde frem til denne lille perle.
Nu er DU også hjulpet en smule på vej i Langkawi-oplevelser, hvis du sådan lige skulle finde på at lægge vejen fordi. Men pas på, man ved aldrig hvornår man kommer herfra -for man bliver sgu så doven af ‘the ambience of Langkawi’ 😉
Tags: Babylon, Langkawi, Malaysia, ø-ferie, PH, PHblog, reggae bar, Restaurant Red Tomato
Lige en kommentar:
Gik nu i aften på den velkendte og altid holdbare Cactur Bar for at spise. Hold da op mand, der var fuldstændt fuldt hus!!
Jeg endte op ved personalebordet, og kunne lige netop råbe en bestilling direkte ud i det travle køkken; “No matter what, as long as it is hot and spicey!!”
Og så dukkede en bekendt op; værtinden fra den i artiklen omtalte restaurant Red Tomato. Jojo hvor godtfolk er….haha. Dejlig snak med hende da hun slog sig ned hos mig et øjeblik på sin vej til toilettet. Sjovt så tæt man kan komme på bare et kvarters tid 😉 Tanja hedder hun iøvrigt -dejlig kvinde.
Da jeg ville betale for middagen sagde Ba i forbifarten: “NO -you’re on me”. Jeg smed en ti’er og gik hjem gennem mørket.
Nu hygger katten og jeg her på stolen med lidt onlinetid på værelset og en sidste smøg før natten.
Dejlig aften her på Langkawi.