Gik turen langs med Århus å da jeg skulle hjem fra city efter tandlægebesøg nu til morgen. Havde luret at solen stod smukt, så proppede betænksomt mit cam i tasken. Det belønnede sig vil jeg mene…

Selv det hjemlige kan blive eksotisk hvis bare man hengiver sig til det.

Træerne står i smukt forårsflor og et lysegrønt skær fornemmes henover det hele. Dyreliv er her masser af, andeparret her fik jeg lige akkurat med.

Den store graciøse fiskehejre fik jeg desværre skræmt væk, mens jeg fumlede mit cam op fra tasken. Og de små sort-hvide blishøns stolprer så hurtigt rundt på tynde grønne ben, at jeg på forhånd opgav at fastholde dem på foto.

Det er så fint det danske forår og det er skønt at være hjemme og opleve det. Jeg suger også til mig for nedtællingen er startet -kontrakten er underskrevet, flybilletten ligger her og jeg lider som sædvanlig af den allerstørste ulyst til at tage afsted.

Tags: , , , , ,

2 kommentarer til "Fejende flot forår"

  1. Ziggy siger:

    Wooooooooooow!!

    Det er jo idylle pur. Og en perfekt komposition af emnerne.

    Brabrandstien skal omgående ophøjes til nationalpark!

    Nogle pletskud i særklasse–kigger i spejlet og ser et grønt hoved–hehe

  2. PH siger:

    Det var en super flot morgen -den rene foræring simpelthen!

    Brabrandstien som Nationalpark, den er jeg med på. Lad os starte en bevægelse 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

kratom masters