Sri Lankas population på ca. 20 millioner er en skønsom blanding af mange forskellige etniske grupper, hvilket op gennem historien har afstedkommet mange interne sammenstød og uroligheder. Men hvor man kan sige at det har været et af landets store problemer, har det samtidig bidraget til en mangfoldighed, som kommer smukt til udtryk i sammenblandingen af alle disse kulturer med deres forskellige traditioner og skikke.
De etniske grupperinger adskiller og identificerer sig gennem forskellige sprog og religioner.
Singhaleserne er buddhister, tamilerne er hinduister, arabere, malayer og indere er muslimer og burgherne er kristne.
Veddhaerne: Sri Lankas allerførste indbyggere menes at være vandret hertil fra Indien for mange tusinde år siden. Dengang var landene her i Asien sammenhængende pga. den meget lavere vandstand i Verdenshavene. Ingen ved nøjagtigt hvornår denne vandring fandt sted, men det er i hvert fald mindst 16.000 år siden, for på den tid begyndte Verdenshavene nemlig at stige.
At en stor folkevandring fandt sted i disse tidlige tider kan blandt andet ses ved at Veddhaerne, rent racemæssigt, har meget mere tilfælles med f.eks. afrikanske bushmen og australske aboriginals, end med resten af den nuværende Sri Lankanske befolkning.
Veddhaerne var et jæger- og samlerfolk og skønt de stadig findes på Sri Lanka, er de en uddøende race. Der er anslået 800-3000 rene veddhaer tilbage. Siden 1980’erne har de kæmpet hårdt for anerkendelse, samt for muligheden for at blive ved med at leve på deres originale facon i Sri Lankas svindende regnskov. De fleste er assimileret ind i det moderne samfund, men det menes at ca. 300 af dem stadig lever på den traditionelle vis i en lille regnskovslomme, som er tildelt dem af staten.
Mænd og kvinder var lige i det traditionelle veddhasamfund og arvefølgen var matriarkalsk. Ved bryllupsceremonien bandt kvinden et barktov (som hun selv havde fremstillet) rundt om livet på sin mand – så havde hun, så at sige, snor i ham 😉
I dag er mange af dem giftet ind i den singhalesiske kultur og har opgivet deres oprindelige naturreligion til fordel for buddhismen. Det var for sent og for lidt, der blev gjort fra statens side for at redde denne kultur, så et folk er ved at dø langsomt ud –desværre!
Singhaleserne: udgør langt den største del af Sri Lankas befolkning, hele 72 %. De kalder sig løvefolket (jvf. historien om prins Vijayas bedstemoder som parrede sig med en løve). De kom oprindeligt fra Nordindien men sejlede i det 4. århundrede B.C. ned og bosatte sig på Sri Lanka (Vijaya og hans 700 følgesvende).
Singhaleserne er buddhister og da de samtidig har legenden om Buddhas tre besøg på øen før han overgår til Nirvana. Samt beretningen om hvordan Buddha på sit dødsleje velsigner Prins Vijaya og øen Sri Lanka, hvorom han siger; at her skal hans doktriner og filosofier skinne for al eftertid, ja så har de grundlaget i orden for en nationalisme som kommer til at hænge uløseligt sammen med religionen.
Singhaleserne er det udvalgte folk og det er deres opgave at værne om buddhismen på Sri Lanka. Under senere optøjer med de Tamilske Tigre har netop de buddhistiske munke ofte vist sig som de absolut mest nationalistiske.
Singhalesernes evne til at holde fast i egne kulturværdier igennem alle tider, til trods for kolonimagter og fremmede påvirkning skal nok også ses som et resultat af det uløseligt forbundne mellem nation og religion. Her skelner de dog selv mellem lavlandsfolket, som har været udsat for større påvirkning gennem tiden, og højlandsfolket fra Kandyområdet (den sidste bastion). Disse sidste ser sig selv som renere og mere rodfæstede i den oprindelige kultur end lavlandssinghaleserne.
Som det er kendt fra Indien findes kastesystemet også her på Sri Lanka. Her er inddelingen dog noget anderledes, og som oftest faginddelt. Landbrugskasten udgør langt den største.
Horoskoper tages med på råd i alle sammenhænge, når vigtige begivenheder skal finde sted eller store beslutninger tages. Dette opfattes dog ikke fatalistisk, idet et dårligt aspekt kan forbedres ved hengivenhed mod og dyrkelsen af buddhismen.
Tamilerne: udgør ca. 18 % af befolkningen og er dermed den andenstørste etniske gruppe. Helt præcist hvornår de kom hertil står hen i det uvisse. Netop dette aspekt ligger til grund for de mange uroligheder mellem singhalesere og tamiler gennem tiden. Den store diskussion har gået på hvem der kom her først og dermed har den egentlige ret til at styre Sri Lanka.
Der er dog ingen tvivl om at de var her i det 2. århundrede B.C. hvor de tog magten i Anuradhapura. Disse førstankomne tamiler kaldes for Sri Lanka-tamiler og er fortrinsvis bosat i nord (Jaffna-provinsen) og visse steder i den østlige del.
Plantagetamilerne er en helt anden sag. De kom hertil som importeret arbejdskraft til briternes kaffe- og senere theplantager og er derfor bosat i højlandet. Denne immigration kaldes også for ’den 2. bølge’ og disse tamiler adskiller sig fra de oprindelige Sri Lanka Tamiler ved ikke at have taget del i borgerkrigen. De udgør knap en tredjedel af landets tamiler.
Tamilerne er hinduister, men iblandt findes dog også kristne. En sjov sammenblanding mellem religionerne er at en del tamilhinduister faktisk også anerkender og tilbeder Jesus, som de afbilleder siddende på en fisk.
Også tamilerne har bevaret kastesystemet, og her, som hos Singhaleserne, udgør landbrugerne langt den største del, hen ved 50 %.
Muslimerne: udgør ca. 7 % af befolkningen og er fortrinsvis efterkommere af arabiske handelsmænd (tidligere kendt som Moorerne). Også muslimer fra Malaysia og Indien er gennem tiden indvandret.
Muslimerne har til alle tider levet i fredelig sameksistens med Singhaleserne. I borgerkrigen mellem den Sri Lankanske hær og de Tamilske Tigre kom de midlertidigt grundigt i klemme. Tigrene drev 75.000 muslimer ud fra den nordlige provins og på østkysten blev de gentagne gange fanget i sammenstødet mellem de stridende parter.
I 1991 udførte Tigrene en decideret massakre på en moske på østkysten hvor 120 muslimer blev dræbt under bøn. En del af de fordrevne muslimer fra den nordlige provins lever faktisk stadig (nu 20 år efter fordrivelsen) i flygtningelejre i Sydindien.
Selvom mange muslimske familier i dag lever som jordbrugere på østkysten spiller en del af dem stadig en markant rolle i visse forretningssammenhænge. Det gælder især handlen med ædelstene.
Europærerne: eller efterkommere af disse, specielt de hollandske, udgør en meget lille, men farverig og interessant befolkningsgruppe kaldet Burghers (eller Dutch Burghers, som egentlig kommer af Vrij Burgher)
Da briterne overtog kolonimagten forblev en del af de tidligere ansatte i ’Dutch East India Company’ på øen. Deres efterkommere, nu for en stor del indgiftet i Singhalesisk og Tamilsk kultur, udgør stadig en lille etnisk gruppe for sig. For at kunne kalde sig en ’Burgher’ skal man kunne føre sin fædrene side tilbage disse oprindelige europærer.
Burgherne taler engelsk som hovedsprog og da Singhaleserne efter uafhængigheden i 1948 gjorde sinhalese til nationalsprog medførte det en masseemigration indenfor gruppen. De fleste flyttede til Australien, Canada eller England.
Der findes en ’Dutch Burgher Union’ på Sri Lanka og en sjov lille anekdote er, at når de samles til den fælles julehøjtidelighed i Colombo, så står de op og synger den hollandske fædrelandshymne: ”Het Lieve Vaderland” Dette foregår dog på engelsk, da ingen kender de hollandske ord i teksten, udover titlen! 😉
Burgherne har til alle tider spillet en større rolle i såvel historien som i det kulturelle og kunstneriske liv end deres antal egentlig berettiger til. Dette skal måske ses som et levn fra den tid hvor Sri Lanka levede under koloni(over)magterne.
Tags: Burghere, etniske Sri Lanka, muslimer, PH, PHblog, Pio, Singhalesere, Sri Lanka, Tamiler, Veddhaer