Det’ min fødselsdag i dag…

-og jeg er vågnet til den skønneste morgen.

Mens “Sikken dejlig dag” med gode gamle Stig Møller har spillet på lap’en i baggrunden har jeg siddet på min balkon og nydt at se dagen starte. Solen, varmen, ungernes glade lyde fra poolen -jo bestemt ikke noget man er forvænt med på sin fødselsdag, når man er vinterbarn født på den nordlige halvkugle.

Ind under min dør gled på et tidspunkt en lille seddel: Go’morn og tillykke med dagen. Vi tager en taxi til Pelangi Beach kl. 18.00, og vi glæder os til at fejre dig i aften”

Jeg har kun fire gæster tilbage, men hvilke gæster, de har simpelthen inviteret mig ud for at spise, på det dejlige Pelangi Beach, et lille paradis, som jeg har beskrevet her tidligere. Og som Inge-Lise sagde: med dig tør vi godt tage chancen og satse på spisning i vandkanten, for du har altid solen og det gode vejr med dig.

I denne omgang er det lige før jeg selv tror på det, for på denne tur har det virkelig været sådan at, hver gang gruppen har haft et arrangement eller en tur, ja så har vi haft vejret og solskinnet med os -mens vi ellers har oplevet nok så megen regn ind imellem.

Også Ba fra Cactus har lagt billet ind på lidt fejring. Da jeg spiste der i går aftes, sagde han at han ville byde på fødselsdagskage i dag. Jeg må forbi på hjemvejen i aften og slutte dagen med kaffe og kage, og denne gang må jeg så huske at medbringe mit camera.

Men i dag er jo samtidig min sidste hele dag på Langkawi, jeg rejser hjemover i morgen aften. Og heldigvis går turen over Singapore og ikke Bangkok, hvor situationen lige nu virker noget kaotisk og ustabil.

Pakningen her er lige så uoverskuelig som den plejer at være, hmm. Jeg har skaffet mig et par papkasser fra min kinesiske veninde i minimarkedet her ved siden af, og jeg prøver nu at få arrangeret det hele. Jeg skal have plads til det meste af det jeg bragte med herud (man kasserer jo altid lidt af tøjet herude), og jeg skal finde rum for alt det tingel-tangel og gaveværk jeg har investeret i, og denne gang er det faktisk ikke så lidt.

My God, det sædvanlige mareridt -OG det sædvanlige piveri fra min side, haha. Det går nu nok, det plejer det jo.

Jeg skal også have pakket en kasse til kontoret her, med materialer og nyttig info til den næste guide som kommer. Hun skulle nødig opleve dét jeg selv kom ud til; nemlig en enkelt efterladt Bravotaske, fyldt med sure poloshirts, trusser og pakker med hygiejnebind. Og det var virkelig alt!

Så her blev arbejdet absolut fra bunden, hvilket virkede en anelse fjollet når man tænker på at denne tur allerede har været kørt i et par år.

Jeg har således arbejdet benhårdt i to mdr. og ser nu frem til lidt stille tid i DK. Mit eventyr i ‘Østens Hjerte’ er slut, og jeg er så helt parat til at vende retur. Vil dog lige nyde både min fødselsdag og de sidste timer her på skønne Langkawi, for

sikken dejlig dag det er i dag 🙂

Tags: Langkawi, Østens Hjerte, PH, PHblog