Fik en mail i dag, med dejlige billeder vedhæftet. Hvor er det dog herligt når hjemvendte gæster har lyst til at gøre sig den ulejlighed. Så bliver man faktisk rigtig glad!
Det første billede er fra en skøn, meditativ sejltur fra Penang til Langkawi (tre timer). Jeg har denne sæson taget turen med fire forskellige grupper -på fire forskellige både. Det har ikke hver gang været lige fornøjeligt, men med denne båd (Zon 2) var det en aldeles pragtfuld tur!
Det andet billede er de fire herlige madammer fra vinterens mindste gruppe. Det var virkelig en ‘Happy – Go Lucky’-gruppe denne. Faktisk har jeg lige talt med Vicky (vores mangrove-guide) om det i dag, og jeg skal hilse jer alle fra ham.
1000 tak til Ole og Else, fordi I tog jer tiden til at sende mailen med så skønne pics.
PS! Billedet med de våde mangrovebukser, det holder jeg for mig selv -hahaha
Tags: guideoplevelser, hilsner, Langkawi, Malaysia, Penang, PH, PHblog