Come Cameron Highland

Oppe på højderyggen, The Titiwangsa Range som løber hele vejen fra det sylige Thailand og ned gennem vestmalaysia og deler halvøen i øst og vest, der finder man det helt vidunderlige Cameron Highland.

Cameron Highland er så anderledes, at når man først er her, ja så har man svært ved at fatte at man stadig befinder sig i Malaysia.

Udover at fungere som Malaysias grøntsagshave, som hver dag sender korteger af lastbiler ned til fx hovedstaden Kuala Lumpur med friske forsyninger, ja så dyrkes her også the -og jeg mener the i massevis! Og når man i guidebøger ser billeder fra området, så er det da også fotos fra disse store theplantager, med deres massive områder af thebuske spredt ud over bjergskråningerne der pryder siderne.

Et helt utroligt syn, og jeg kan huske at jeg første gang havde min tvivl da jeg så disse fotos. Jeg mener, billederne i guidebøgerne er jo sommetider så gennemført pæne, og så omhyggeligt udvalgte og komponerede, at det ikke altid svarer overens med den virkelighed man så møder derude.

Tænk bare på rejsekatalogernes billeder af hotellerne rundt omkring -haha.

 Men jeg må sige at heroppe, er det lige præcis de billeder fra rejseguiderne, som også er dén virkelighed du får. Store arealer med thebuske, sirligt ordnede rækker med grønt, lige så langt øjet rækker. Ganske overvældende virker det og meget, meget smukt.

Heroppe i højlandet findes et ganske andet klima end i det varme, fugtige, svedige lavlandsmalaysia. Et klima, som gør det til det helt rigtige sted at dyrke fx the og grøntsagstyper som ikke lader sig dyrke andre steder her omkring.

Højlandet blev ‘opdaget’ da briterne i slutningen af 1800tallet sendte William Cameron ud for at kortlægge det inderste Malaysia. han så snart mulighederne heroppe, og det varede da helle ikke længe før varmeplagede briter fra lavlandet og strædekolonierne søgte herop, og bungalows og weekendhytter skød op i hastig fart. Nogle af dem ses stadigvæk og fungerer i dag som små gæstgiversteder, som fx Smokers House fra 1935, hvor man kan bo i det stadig bestående originale interiør -altsammen bragt her til i sin tid, med skib fra England.

Her var et klima som nok mindede meget om det briterne kom fra, og selvom turen herop i de første år, var lang og anstrengende gennem tæt regnskov, ja så holdt det dem ikke tilbage, og langsomt udvikledes højlandet og ikke mindst adgangsvejene hertil. 

I 1929 kom John Russel hertil og grundlagde et af de senerehen største the-compagnier i Malaysia. Han tilplantede bakkerne med thebuske fra Indien og skabte dét som siden har været kendt som BOH-plantagerne. BOH står for Best Of Highland og disse plantager trives i bedste velgående den dag i dag, og dækker et samlet areal på 12km2.

Også en stor BOHfabrik findes her, hvor den friskhøstede the færdigbehandles for salg. Der høstes 600.000 tons the i disse plantager årligt og omregnet svarer det til 820.000 kopper the dagligt. 60% af produktionen drikkes her i Malaysia, mens resten eksporteres til de øvrige asiatiske lande.

Det er altså ikke en the vi støder på derhjemme i DK, men jeg kunne da godt bringe lidt af den med hjem, så theentusiaster i vennekredsen kan få den prøvesmagt. 

 Mange af arbejderne i disse plantager og på fabrikken kommer udefra, fx fra Indonesien, Indien og Bangladesh. Så bor de her med hele familien i et par år, i fabrikkens barakby hvor boliger er stillet gratis til rådighed. I disse barakbyer findes også skoler, såvel som templer og bedesteder for de forskellige religioner.

Mændene arbejder i plantagen med selve thehøstningen, mens kvinderne passer forarbejdningsmaskinerne på fabrikken.

Theplukningen kan foretages på flere måder, og kvalitetsinddelingen af det færdige produkt afhænger af høstmetoden. Håndplukning af de allerfineste nye skud giver den absolut fineste kvalitet, håndsaksen leverer mellemkvaliteten, og så findes der også en stor tomandsbetjent maskinsaks som høster lidt mere groft, men som er særdeles effektiv på de fladere arealer.

Jeg er ret vild med billedet af ham plantagearbejderen lidt højere oppe, han er sgu da cool  ;o)

 Jeg bor på Strawberry Resort når jeg er i Cameron Highland, et dejligt sted, godt nok af nyere dato, men man fornemmer alligevel den der koloni-stil der prægede området engang.

Stolt og smukt står det i kuldetågen og regnen som ofte falder her. En af restauranterne på resortet har taget navn efter Jim Thompson, den tidligere CIA-agent og senere grundlægger af et stort thaisilke-imperium i Bangkok.

Jim Thompson forsvandt rent faktisk under en ferie her i Cameron Highland i 1967, og er trods massive eftersøgninger, som også involverede de lokale Orang Asli’s som jo ellers kender området som deres egne bukselommer, ja så fandt man aldrig det mindste spor efter ham.

Et uløst mysterie, som der stadig tales meget om på disse kanter -og meget spændende læsning. Hytten han boede i ligger ikke så langt fra Strawberryresortet og kan ses fra restauranten som bærer hans navn.

 Jeg nyder meget at komme her, og lige som briterne, ikke mindst pga. klimaet. Jeg plejer at løbe når jeg er her, noget jeg bestemt ikke får gjort i det svedige lavland. Så det er bare om at få rørt sig når nu temperaturen er til det, og på resortet har de da også været så flinke at forsyne værelserne med kort over turforslag

Så der er absolut ingen undskyldning for ikke at spænde løbeskoene på. Ja det skulle da lige være når det regner (for voldsomt), så er det knap så fedt. Men anyway…

Så når man jo bare hjem igen til hightea og lune scoones i lobbyen, hvor der er rigtig hyggeligt at opholde sig, og man hurtigt bliver tør igen

Om aftenen bliver der tændt op i pejsen og så kan man sidde der og småpludre med de øvrige rejsende og det altid venlige og imødekommende personale. Eller man kan vælge at passe sig selv i et stille hjørne, mens man lader sig opdatere på lokalfronten i dagens avis eller deler rejsebloggerier på laptop’en med jer derhjemme.

Hvis det er køligt om aftenen, og det kan det altså godt være her i højderne, man siger jo at temperaturen i bjergene falder ca. 7C/1000m, og da Cameron Highland ligger i ca 1500 meters højde ja så er nattemp. på omkring de 10C ikke ualmindeligt.

Men så kan man jo altid varme sig ved et dejligt bad før sengetid.

Jeg havde købt en pose rosenblade på markedet for lidt selvforkælelse, og jeg siger jer, jeg nød det der bad for vildt!

Det var godt nok besværligt at lave billeder af det, jeg mener, jeg hoppede op og ned i det der kar. Cameraet havde jeg placeret på et lille toiletbord for enden, og ovenikøbet en smule usikkert balancerende på toppen af en pakke papirsservietter.

Jeg havde 10 sekunder til at nå ned i karret, få vandet i ro, og indtage en mere eller mindre fotogen positur inden selvudløseren klikkede.

Der burde næsten være en fraklipsside her -haha, så mange billeder af min blege røv har jeg aldrig set før ;o)

Tags: BOH, Cameron Highland, højlandet, Jim Thompson, Malaysia, plantager, rosenbad, Strawberry Resort, the, theplantager