Sådan!

Har trodset alt og stæset Kuala Lumpur rundt nu i aften for at finde de røde kinesiske kuverter som jeg skal bruge til “Ang Pow” til de nye gæster når de ankommer i morgen.

Det er jo kinesisk nytår lige nu, og traditionen med ang pow vil jeg godt dele med de nye lige fra starten. Det er små røde kuverter med penge i, som deles ud i forbindelse med nytår. Egentlig er det noget der gives til børn og ugifte, fra de som allerede er endt i ægteskabets havn.

Men det kan sagtens deles ud til højre og venstre, som jeg f.eks så det nu i aften, i den butik hvor jeg endelig fandt de små røde kuverter. Her var et par kunder, med hænderne fulde af ang pows, som de gladeligt delte ud til absolut alle og enhver.

I mine kuverter ligger der nu 2 ringgit, det skal nemlig altid være et lige antal. Man har den samme tradition med penegkuverter f.eks i forbindelse med begravelser, men her skal det være et ulige pengebeløb. Så det er meget vigtigt at man ikke blander tingene. Beløbet i en nytårskuvert skal helst heller ikke have noget med tallet 4 at gøre. Idet ‘fire’ på kinesisk minder om ordet for ‘død’

Jeg havde virkelig mit hyr med at finde de røde kuverter. Gik sågar på nightmarket i China town (og jeg som absolut hader dén trængsel og tæthed!), skvattede oveni købet på gaden på vej derhen… Der var intet at komme efter, ja altså udover billige t-shirts og ditto tasker.

OK, godt så….jeg prøvede Central Market, men de var ved at lukke. Så gav jeg op og vendte næsen hjemad. Næsten hjemme rundede jeg lige et mini market for at købe tandpasta -og der lå de så de røde kuverter, juhuu.

Så nu er jeg klar -og på vej i seng 😉

Tags: , , , , , ,

6 kommentarer til "Ang Pow"

  1. K1mZ3 siger:

    Har du fortalt om ‘fire minder om ordet for død’ før?
    Jeg synes, jeg får déjà vu.

    Nåmen det gamle ordsprog om svineheld kan da vist passende bruges om de røde kuverter 🙂

    Håber du har det godt.
    Kærlig hilsen Kim

    • PH siger:

      Hey KimZe

      Jeg er ikke helt sikker på at jeg er med i dette déjà vu…
      -men jeg elsker bogen: “De fem du møder i Himlen”

      Og ja; Svineheld det tæller sgu også 😉

      Kærlig hilsen
      din allerbedste ven!

  2. Lotte siger:

    Håber, du – igen – får en supergruppe…
    Savner dig, men har forelagt vores forårsplan for Lunnar, som er begyndt at glæde sig.
    Til gengæld ser det ud til, at han bliver fastansat, så jeg bliver formodentlig nødt til at tage helt alene til Kreta; så er det jo godt, at der er nogen til at tage imod mig dernede. Kan vi ikke lokke Kim med? Der må gå færge fra Piraeus?
    Stort knus,
    Gotten

    • PH siger:

      Hej Lotte

      Dejligt at høre fra dig, og super hvis du gør alvor af at komme en tur til Kreta. Og selvfølgelig skal Kim da med, han kender jo en del af dén togrejse på forhånd!! Vi må simpelthen i gang med at modne ham -det er heller ikke spor for tidligt at han igen kommer på rejse 🙂

      Lyder godt med Gunnars job, så går det jo bedre med ryggen kan jeg forstå.

      Jeg har igen en dejlig gruppe, en lille eksclusiv én, dét er intimhygge så det basker -kun 8 pax.

      I morgen skal vi rundt og kigge lidt på det historiske KL, og om et par dage kører vi op mod det dejlige Cameron Highland.

      Jeg er iøvrigt ved at arrangere min hjemrejse, måske der kan blive tid til en kop lufthavnskaffe eller noget d. 30. marts 😉

      Knus fra
      Petruska

  3. Lotte siger:

    Hey Ms. Hemingway

    Lyder fint med lufthavnskaffe – afhængigt af tidspunktet & arbejdsbyrden, jeg arbejder jo lige rundt om hjørnet…

    Gunnars ryg er absolut ikke bedre, men han passer sin træning og er på masser af piller og stædighed; han mangler stadig at se papirer på ansættelsen, så jeg krydser fortsat fingre. Ryggen skal scannes om en måneds tid, derpå div. ekspertbesøg – og muligvis operation(er – op til 5 over en årrække). Det hører du om ved lejlighed.

    Hyg dig endelig med dit luksushold – vi tales ved.

    Stort knus fra snehelvede i gråvejr…

  4. PH siger:

    Hey Lotte

    Jeg lander som sagt d. 30. marts tidligt om morgenen. Så står den på brunch og hygge med Tille i city, indtil hun skal møde på job -tror det er kl. 14.30.

    Selv tjekker jeg ind på Århusflyet kl. 16.30, så der burde kunne findes plads til en kop kaffe i lufthavnen. Håber det passer for dig, for jeg savner at se og høre dig 🙂

    Knus fra
    Petruska H.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

kratom masters