Endnu en mandag, endnu en nedstigning gennem Samariakløften. I dag med 45 glade Sun Tours-rejsende. Og endnu en dejlig eftermiddag i Agia Roumeli.
Agia Roumeli er den lille kystby, som alle de vandrende ender op i når de går hele vejen ned gennem Samaria.
Den er én af de små byer på Kretas sydkyst som man kun kommer til med båd eller til fods. Sydkysten er med sine stejle kystklipper mange steder så ganske utilgængelig, en faktor som er medvirkende til at gøre disse utilgængelige småbyer, samt deres indbyggere, til noget ganske særligt.
Noget vildt og utæmmeligt
I Agia Roumeli bor der om vinteren ca 20 mennesker, mens sommeren øger befolkningstallet væsentligt, men ikke belastende.
Tidligere var denne lille by kendt for at være totalt drevet på solenergi. Desværre holder det ikke længere. For med de mange vandrende ned gennem kløften, som hver eneste dag ender op her, er også antallet af Taverner, samt ikke mindst pensionater og småhoteller øget betragteligt gennem årene.
Så solcelleanlægget blev solgt videre til Gavdos, og nu kører Agia Roumeli på leverede energiforsyninger.
En af disse taverner tilhører Manos og hans gamle far. Manos’s far var tilsyneladende den første til at åbne en Taverna i Agia Roumeli, ligesom han, i 1972, var en af de første guider i Samariakløften.
Nu er han en ældre hyggelig herre, som spreder god stemning på tavernen som i dag drives af sønnen Manos. De har iøvrigt også udbygget med et lille pensionat, hvis man skulle overveje en overnatning ovenpå vandringen. Hvilket jeg, uden dog selv at have haft tid til at prøve det, tror kan anbefales.
Hvor fantastisk må det ikke være at sidde tilbage når dagens mange vandringsfolk (i dag 730) forlader byen med færgen kl 17.30. Dét gad jeg faktisk rigtig godt opleve -tænk hvilken ro og intethed, som da må indtage hver en krog, hvert et hjørne, i den lille by.
På Taverna Manos mødes de Sun Tours-rejsende efter endte strabadser, og nyder godt af familiens kærlige pleje på alle måder. Her er god mad til tomme maver. Og jeg mener virkelig god mad, her kræses med kanin i vin, grillet ged, havføde eller en pita gyros til hånden. Ja selv en simpel græsk salat på stedet er værd at skrive hjem om.
Her er alskens flydende til indtørrede ganer og vigtigst af alt; den kærlige omsorg til de eventuelle nødstedte og skadede. Hos Manos er der isposer til hver en hævelse, der er stole at lægge trætte ben op på, velment indspørgen og bløde klem på trætte skuldre.
Agia Roumeli er et dejligt sted -og Taverna Manos gør det hele endnu bedre!
Tags: Agia Roumeli, Crete, Crete southcoast, Gorge, kløft, Kreta, PH, PHblog, Samaria, Sun Tours, sydkyst, Taverna Manos
Hey KimZe
Her kommer altså lige en insiderkommentar til dig. Når nu du kommer, så håber jeg at kunne få lidt sammenhængende fritid så vi kan tage på oplevelse.
Og så skal vi helt sikkert have en overnatning hos Manos i Agia Roumeli. Dagen efter vandrer vi østover langs kysten til Loutro, for endnu en overnatning.
Derefter tager vi det sidste stykke kystvandring til Sfakia, hvorfra vi kan fange en bus retur til Chania.
Tjek det selv ud -jeg tror det er fine vandringer.
Hey you
Det lyder ambitiøst… Ku’ ellers godt forestille mig at sidde tilbage, når færgen var smuttet, men 3 dages vandring er nok at stramme buen en smule i forhold til helbredstilstanden(e)… Vi må vist satse på en Sun Tour-guide til standardturen, kender du én?
Vi har i øvrigt lumske planer om at spørge dig, om vi må benytte din bid af storbyparadiset til et par overnatninger i august? Vi vil – såfremt du siger OK – naturligvis kontakte hr. kustoden og høre, om han har tid til at bruge et par timer sammen med os i en af sine pauser. Kim ser vi jo andetsteds…
Solen er lige tittet frem efter en temmelig grå dag, og jeg forestiller mig, at du har brugt dagen som myldrende hønemor i den der klippesprække, du taler så meget om. Ville gerne ha’ været kylling på dagens tur :-))))))
Pas på dig – og smid gerne en sms, hvis du har tid til en snak en af dagene.
Sandwich,
Gotte & Lunnar
Hey Petruska
(mulig gentagelse, jeg kan ikke se, at den kom med, så jeg forsøger lige igen)
Det lyder ambitiøst… Ku’ ellers godt forestille mig at sidde tilbage, når færgen var smuttet, men 3 dages vandring er nok at stramme buen en smule i forhold til helbredstilstanden(e)… Vi må vist satse på en Sun Tour-guide til standardturen, kender du én?
Vi har i øvrigt lumske planer om at spørge dig, om vi må benytte din bid af storbyparadiset til et par overnatninger i august? Vi vil – såfremt du siger OK – naturligvis kontakte hr. kustoden og høre, om han har tid til at bruge et par timer sammen med os i en af sine pauser. Kim ser vi jo andetsteds…
Solen er lige tittet frem efter en temmelig grå dag, og jeg forestiller mig, at du har brugt dagen som myldrende hønemor i den der klippesprække, du taler så meget om. Ville gerne ha’ været kylling på dagens tur :-))))))
Pas på dig – og smid gerne en sms, hvis du har tid til en snak en af dagene.
Sandwich,
Gotte & Lunnar
Hmm–mor og datter på sykystopdagelse, det kaster nok nye horizonter af sig hehe.
Og Lotte:: Kustoden står klar med den store nøglebund.Og når i nu er her,venter der nogle stier med overbrunstig padderok der skriger:: flå mig ud!
Go tour længs kysten i 2
J’men dog, j’men dog -der pushes nok sommerovernatning her på bloggen mens jeg vender ryggen til et øjeblik, haha.
Men jeg er nu ganske tryg ved det altsammen, for bedre kustode, og for den sags skyld gæster som Gotterne, kan man vel næppe ønske sig 😉
Så god fornøjelse i BellisWorlden!
Tille og jeg var på lidt ø-rejse, down south, så derfor var jeg væk for en tid.
En dejlig tur iøvrigt, der skal nok komme nyt op om den inden længe.
Nu mangler jeg snart kun at snørre skoene og pakke tandbørsten.
Fy for fanden, hvor jeg glæder mig 🙂
Her er itinerariet:
Aarhus Lø, 04.09.10 07:54 Tog
Hamburg Lø, 04.09.10 12:32
Hamburg Lø, 04.09.10 12:51 Tog
München Lø, 04.09.10 19:03
München Lø, 04.09.10 21:03 Tog
Bologna Sø, 05.09.10 04:20
Bologna Sø, 05.09.10 06:36 Tog
Ancona Sø, 05.09.10 09:24
Ancona Sø, 05.09.10 16:00 Færge
Patras Ma, 06.09.10 13:30
Patras Ma, 06.09.10 ??:?? Bus
Piræus Ma, 06.09.10 ??:??
Piræus Ma, 06.09.10 21:00 Færge
Chania Ti, 07.09.10 05:30
Chania To, 30.09.10 21:00 Færge
Piræus Fr, 01.10.10 05:30
Piræus Fr, 01.10.10 ??:?? Bus
Patras Fr, 01.10.10 ??:??
Patras Fr, 01.10.10 17:00 Færge
Ancona Lø, 02.10.10 12:30
Ancona Lø, 02.10.10 19:27 Tog
Bologna Lø, 02.10.10 21:14
Bologna Lø, 02.10.10 23:05 Tog
München Sø, 03.10.10 06:30
München Sø, 03.10.10 06:48 Tog
Hamburg Sø, 03.10.10 13:03
Hamburg Sø, 03.10.10 13:30 Tog
Aarhus Sø, 03.10.10 18:04
Så er der godt nok styr på planlægningen hva?! 😉
Glæder mig SÅ meget til at se dig her Kim.
Og tag pengepungen med, du skal møde et par fremtidige samarbejdspartnere 😀