Hænger du stadig på? 😉
Så følg med til Reykjavik, på lidt stille slentren. En afslappet city tour ovenpå dage med udfordrende og overvældende naturoplevelser.
Reykjavik er en overraskende smuk by, med en helt utrolig charmerende bymidte. Her ses huse som ingen andre steder. De helt specielle bølgeblikshuse i klare kulører, de gamle træhuse med imponerende tårne, balkoner og finurligheder, iblandet den nyere arkitektur med beton og glas.
Det klæder nu faktisk hinanden og her er utroligt hyggeligt i den meget overskuelige bymidte.
Et af byens pejlepunkter er Perlan, en slags kulturhus, bygget ovenpå nogle af byens store gamle vandtanke. Nyt og moderne står det knejsende på en høj ved omfartsvejen rundt om byen.
Huset rummer et Saga-museum, med en virkelig god udstilling om Vikingetiden på Island. Her er naturtro dukker opstillet i forskellige scenarier, som tilsammen fører besøgeren gennem den islandske historie, på den allermest spændende vis.
Her ses fx Völven, den kloge kone, kendt fra nordisk mytologi, men altså også fra de islandske sagaer. Hun er en slags heks, men ikke en af de som brændes på bålet, for til forskel fra heksene, benytter völven ikke magi, men holder sig til at spå og forudsige begivenheder.
Også Leif den Lykkeliges halvsøster er smukt fremvist, med blottet barm og snerren. En stolt Vikingedottir.
Den mandlige figur her fra udstilingen, adskiller sig ved at være ganske levende. Hæhæ, et godt lille kick museet dér har lagt ind, når folk pludselig opdager at ‘dukken’ er levende. Go’ effekt, respekt!
Perlan har desuden mulighed for udstillinger samt en lille scene i foyeren. På en overetage ligger et cafeterie og hele vejen rundt, i forbindelse med dette, findes et udvendigt observationsdæk, hvorfra man kan skue ud over hele Reykjavik.
Allerøverst i kuplen findes den roterende restaurant, vist nok af gourmet-klasse, jeg ved det ikke, for jeg frekventerede den ikke. Men jeg så derop da jeg var i huset, og kan sagtens sætte mig ind i hvilken herlig oplevelse det må være at sidde her og nyde en god middag med formidabel udsigt.
Hallgrimskirken er endnu et af byens vartegn og pejlepunkter. Vi kunne desværre ikke tage billeder af den udefra, da den lige nu renoveres og derfor står indpakket i stilladser. Så den særprægede arkitektoniske fremtoning må du se ved at klikke på linket. Men imponerende, enkel og skøn er den indvendig, og akustikken kan vi også sige god for. Vi gik nemlig sammen med et par hundrede lokale til koncert her på Gammelårsaftenen. To trompeter og det store brusende orgel.
Hvor exotisk at sidder her i det høje nord, i denne kirke, på netop dette tidspunkt…..
Helt specielt er også byens rådhus, hvor den nederste etage ligge halvt under vand. Hvilken forunderlig udsigt ud over Tjörnin, den lille sø i kanten af det gamle centrum. Et helt utroligt blåt lys der var i tusmørket, så flot simpelthen. Det er altid svært at indfange sådan noget på billeder, men prøv at forestille dig den kølige eftermiddagsluft og lydene fra søens mange svaner og gæs som gerne lader sig fodre.
Det oplyste og åbne rådhus, med sin helt egen udsigt søen rundt, hvor øvrig citybebyggelse kaster spredt og blødt lys i den islandske eftermiddag.
Noget jeg også godt kunne lide ved rådhuset var åbenheden. Det lå simpelthen der og fungerede som gennemgang mellem bydelene på hver sin side af søen.
Man kunne gå tværs igennem foyeren, som udover en mindre café med netadgang også rummede en stor sal, som netop nu var i brug for en fotoudstilling med islandske naturscenarier.
Og ikke mindst lagde foyeren også rum til det store tredimensionelle kort, hvor man kan orientere sig i Islands mange vulkaner, gletsjer, gejser og andet, fordelt rundt på de 103.000km2 rå nordatlantø.
På begge sider af søen, Tjörnin, ligger så beboelsesområderne. Hyggelige kvarterer med gamle træhuse, nogle nærmest i palæstil, med balkoner, tårne, snurrigheder og fiduser så det er en lyst. Man bliver helt glad af sådan nogle huse. Flere af dem tak! De må da være en sand fryd at bebo, hvilken herlig basis for formodet sund menneskelig trivsel.
Det er en udsøgt fornøjelse at vandre rundt i Reykjaviks gader, hvadenten det handler om snigoplevelser i beboelsesgaderne med de store trævillaer fra en svunden tid, trygt hvilende i små skrabede byhaver.
Eller om en slentretur i de lange hyggelige og levende handelsgader i den allerinderste bymidte, for enden af søen, bag ved rådhuset. Disse gader oser af udlevet god atmosfære, og stemningen bliver ganske eventyrlig når man cruiser igennem på sådan en vinteraften, lige i mørkningen, hvor lyset bliver så helthelt specielt.
Det er iøvrigt i sidegaderne oppe for enden af disse handelsgader, helt oppe ved Hallgrimskirken, at man finder de særegne huse af malet bølgeblik. Noget jeg i hvert fald aldrig havde hørt om før jeg kom her.
Blot ét af de små kvarterer, som med sit udtryk og sin atmosfære, bidrager til dét hele, som gør Reykjavik til en gennemført hyggelig by, med megen ynde, masser af sjæl og en yderst veludviklet charme.
Tags: ferie, Hallgrimskirken, Iceland, Island, Perlan, PH, PHblog, Reykjavik, Saga, Völven, Vølven