Så er det ved at være alvor, i dag pakker jeg ned her på Langkawi og sent i aften lander jeg i Singapore, for de sidste forberedelser inden gæsterne arriverer tidligt onsdag morgen.
Det er slut på studietur, og de seneste dage her på Paradisøen har skullet bruges til strukturering af alt det observerede og indlærte, men det er lettere sagt end gjort. For det er jo sådan med Langkawi at den mest af alt indbyder til afslapning og nydelse, og derfor har jeg da også en del arbejde foran mig før jeg tør sige mig klar til at modtage rejsende.
Jeg har gjort rejsen med Raymond, en taoistisk kineser, som har gjort sit til at proppe lærdom ind i mit hovede. Jeg kan kun være ham dybt taknemmelig, han har været en kilde til viden som han med glæde, stor entusiasme og uden forbehold har delt med mig undervejs. At vi så også fra starten fattede gensidig sympati har jo kun været et extra plus når nu vi skulle tilbringe så mange rejsedage sammen. Så tusind tak Raymond, jeg skal gøre mit bedste for at leve op til din indsats, når nu jeg skal forsøge at formidle det hele videre til vores gæster her.
Jeg har lyttet og kigget, jeg har læst og studeret og jeg har lært så meget, så alt der mangler nu, er som sagt strukturen på det hele. Det skal nok gå, jeg er ved godt mod og, som altid, tændt og parat.
Og så lige til noget helt andet, nemlig et lille jubilæum ;o)
Dette indlæg er nummer 50 på bloggen -wouw, hvad siger I så?! Vi har også i al stilhed rundet et andet hjørne her på siden, nemlig kommentar nr 100, så vi er kørende, dermed ikke være sagt at der ikke godt kunne komme flere tilbagemeldinger fra jer der læser med (lad dette være en slet skjult hentydning!)
Jeg tænker jo tit på det derhjemme, selvom jeg i disse dage har kommentaren: “Hjem er hvor mine sko står” (og her tænker jeg jo altså ikke på de dusinvis af stiletter som ligger pakket ned i BellisWorlden og kun sjældent er blevet luftet gennem de senere år), stående på min messenger. Og som jeg også snakkede med en tyrkisk kollega om i går, ja så er der ikke meget hjem for mig tilbage. Han tilbød ovenikøbet at gå ud og kigge efter en mere permanent bolig til mig, haha, selvfølgelig ikke mindst fordi han gerne ser mig tilbage som medarbejder på det tyrkiske kontor.
Anyway, så har jeg i fredags måttet undvære at være med til fejringen af min elskede søsters 60års fødselsdag (og venter stadig på billeder fra begivenheden fra min yngste datter -fik du dén Tille?) Jeg går også lige nu glip af min ældste datters graviditet, men glæder mig dog voldsomt til at komme hjem og se både hende OG maven nu til december ;o) Håber alt vel Kristine! Og også Ziggy måtte lades i stikken på fødselsdagen d. 1. oktober, akja……
Samtidig har jeg hele weekenden forgæves forsøgt at få fat i min blogmaster (fik du dén KimZe?), det er ikke altid at telefonforbindelsen herude fra virker så godt på SMSsiden. Et godt og brugbart alternativ hertil kunne være Skype, som gør det muligt at ringe ganske billigt på tværs af landegrænserne (se under ‘Links’)
For en god ordens skyld føjer jeg lige mit telefon nummer ind her: +60 138 516 722
Som I kan se derhjemme, er I altid i mine tanker, og jeg glæder mig hver gang til at komme hjem til gensynet. Det er lige før jeg her på stedet vil invitere til en sammenkomst næste gang jeg lander, bare for at være sikker på at se jer ;o) Så hermed en åben invitation til at samles hos Kathleen i Århus søndag d. 30. november, hvor vi så også passende kunne fejre endnu én af mine fødselsdage ;o)
Ja jeg har jo endnu ikke talt med hende om det, men jeg er helt sikker på at hendes værtinde-gen vil røre på sig straks jeg nævner det, så intet problem i det; Bare send en melding, så vi kan få en fornemmelse af hvad vi skal forvente ;o)
Æv, jeg vidste jo ikke, det var dig, der ringede fra “ukendt nummer”.
Jeg tænkte bare: “jeg skal ikke ha’ Jyllandsposten” og “NEJ, jeg skal ikke ha’ forsikret min hamster” … forbandet være telefonsælgere!
Anyways, du er da helt ramt af blogitis!!! Sikken skriveiver 🙂
Dejligt at se. Nu må vi håbe læserne bliver ramt af kommentitis 😉
Kærlig hilsen Blogmaster K1mZ3 (hehe, den er købt du)
Jeg lover højt og helligt at få sendt billeder fra festen (og ikke mindst af din store dekoration!!!) afsted til dig idag. Så er der bare lige det med tidsforskellen og her hos mig blir det nok først hen af eftermiddagen. Hvor var det dejligt med en sms om Gallery hotel, jeg kom til at tænke på alle vores oplevelser sammen og jeg savner det! 🙂
Hey Trut
Jeg glæder mig bare SÅ meget til at se de billeder fra festen, hvor du smukt repræsenterede Hjorte-grenen ;o)
Og mht Gallery Hotel, ja så savnede jeg dig bare, lige pludselig, enormt meget, fordi du var med sidst jeg var her.
Iøvrigt lige en lille ting du kunne tænke over: at skabe et sigende visitkort til din gamle mor -dét er mit store fødselsdagsønske til dig.
Jeg modtager visitkort alle steder her, og giverne er fuldstændig målløse over at jeg ikke kan præstere ét til gengæld, så Go for it tøs.
Kærlig hilsen
Mor
Tjaeeee KimZe, måske man alligevel engang imellem skulle svare sin telefon på trods af skjulte (skype)numre ;o)
Og skulle det så vise sig at være hamsterforsikringssælgeren, ja så må man jo bare sige at her spildes tid, kort og godt!
-hehe
Smil og knus fra
PH
Jammen…..hvordan kunne jeg dog afslå et sådan ønske ?
Selvsagt er ALLE der ønsker at beærer vores kære P.H. meget meget velkommen i mit ydmyge hjem (hvor toilettet fungerer hele året),dog…så vil jeg sætte stor pris på folk…som tiden nærmer sig,vil være søde & ringe til mig,så jeg har en fornemmelse af hvor mange der kommer.
Det er vel ej heller alle der ved hvor jeg bor ?
Endelig IKKE skrive mail til mig ang. dette,da jeg sjældent husker at tjekke min mail…nej…ring eller send sms.
Mit mobil tlf.nr. er : 30.62-62-01 &…fastnet tlf.nr.: 86.10-05-55.
Jeg håber alle har mulighed for at komme & fejre vores Pia Helene.
Kærlig hilsen fra Kat.
Kære Kathleen
Det er ikke for ingenting du er min absolutte yndlingsveninde ;o)
VIDSTE at jeg kunne regne med dig!!
Vi tales ved om arrangementet, OK?
Knus og kæmpe happy-smile fra PH
Hey-du glemte noget-du er også rejst fra min fødselsdag:-(. Det går nok ha`det godt derude Knus Naja
Jeg skal nu nok huske dig Naja, og vil prøve at sende en hilsen på dagen fra et af de lidt mere specielle steder her i Malaysia, nemlig Cameron Highland ;o)
Og nåhja, så regner jeg jo da selvfølgelig med også at se både du og Lars når nu vi mødes hos Kathleen engang i november, ikk’?!
Knus og tanker fra PH
Tja–en lækker mandarintærte du gik glip af den 1.oktober,men det er du nok glad for rent kaloriemæssig.Og med hensyn til den 30.Nov. er jeg nok mere en guest der lige kommer forbi og spiser og evt.kør nogle af de andere hjem, Sådan er det jo når man arbejder om søndagen.
Anyway,ønsker dig go sammenhold med din nye truppe og siger tak for i dag hernede i de hessiske floddale.Regner med din kat kan genkende mig når jeg kommer hjem på lørdag og ikke bare drejer røven til som den plejer når tingene ik passer den. Men har bestikkelse med i form af tysk kattemad med laksesmag.Den må rykke max i en kattedrøbel.
Har en go dag og nyd varmen for oz med.
Hey Haas
Tigerdyret skal nok tage godt imod dig -det er jeg ganske sikker på. Og hvor herligt det er at du tager dig så godt af vores mindste klanmedlem ;o) Laksemad og hvad har vi, hehehe. Jeg tror der blir tonet rent front!
Mht. til d. 30. november, så skal du nok nå at indtage din del af præmiemenuen, selvom det er på et gæstevisit -kender dig jo ;o)
Ønsker dig god tur hjem fra det germanske, og ser frem til snarligt web-gensyn.
De varmeste kramZ til dig