Ude af regnskoven, for en kort bemærkning ;o)

Så kom jeg ud af regnskoven efter det første besøg i Iban langhuset, og det må vist være tiden for lidt updates.

Tak iøvrigt for kommentarer undervejs, det er dejligt med disse småhilsner, som jeg nyder meget, når jeg ind imellem får mulighed for at koble op.

Efter Singapore fløj jeg så endelig over til Borneo og landede i Kuching som er hovedbyen i Sarawak, den ene af de to malaysiske delstater her på øen.

Jeg skal nok prøve at få smidt et kort op på et tidspunkt, så der er lidt mulighed for at følge med i hvor det er jeg bevæger mig rundt. Men indtil da kan jeg da anbefale at kigge med på Google Earth, som kan downloades her, hvis ikke I allerede har stiftet bekendtskab med dette super værktøj.

Turen ind til huset, som ligger et godt stykke inde i regnskoven, foregår i spinkle langbåde. Dygtigt og sikkert manøvreret af stammens unge mænd, som undervejs, lystigt og overbevisende, kommunikerer med skovens fugle.

I tidligere tider blev disse både staget frem, men i dag har de motor på og glider raskt afsted på den cafe latte-farvede flod.

Undervejs begyndte det at regne, så hurra for det medbragte og helt nødvendige regnslag (som stadig har til gode at blive luftet i Peru, men det kommer vel også!). Og heldigvis er det stort, så både jeg og min bagage nåede tørre og sikre frem til ‘landsbyen’.

Her lever godt 100 mennesker sammen, fordelt på 24 familier. Det er iøvrigt meget sjovt at det malaysiske ord for ‘langhus’, faktisk kan oversættes til ‘kollektiv’, for det er nemlig lige hvad det er.

Under samme tag lever disse familier, fordelt på hver sin lille boenhed, som alle ligger til bagsiden af huset. Foran har de så det store fællesrum som vender ud mod floden.

Her i Malaysia er det meget uhøfligt at vende ryggen til et andet menneske, og det samme gør sig på en måde gældende med placeringen og indretningen af langhusene. De skal altid vende ‘fronten’ mod floden, alt andet ville være respektløst og ganske uhøfligt.

Denne Ibanstamme lever af rismarken som ligger ganske tæt ved huset, og en peberplantage som de har anlagt inde i skoven på en ryddet plads et stykke derfra.

De tapper også gummi fra træerne til videresalg, og så har de altså bygget et gæstehus, hvor turister kan komme for overnatning, og for at opleve dagliglivet blandt dette folk.

Lederen af stammen, høvdingen, er en statelig mand på 86 år, ja det regner han altså med at han er ;o) Og sjældent har jeg set så flot gammel en herre, som da han hvirvlede rundt i opvisning af traditionel stammedans. Smukt pyntet med fjer, våben og lændeklæde, for slet ikke at tale om de mange tatoveringer som imponerer mig så meget.

Høvdingen her havde fx en speciel én på halsen, på struben faktisk. Denne tatovering bæres kun af de mest betydningsfulde mænd, som høvdinge og medicinmænd.

Jeg kiggede også efter fiskekroge tatoveret på mandebenene, fordi en sådan indikerer at bæreren også er udstyret med en palang, som er en piercing tværs igennem penis!!, altsammen kun til fornøjelse af stammens kvinder.

Det blev en god aften der i langhuset med hyggeligt samvær og udvexling af gaver. Bl.a. kaffe var i høj kurs blandt beboerne, og blev tilbagebetalt i form af risvin og ikke mindst riswhisky.

Alle de medbragte gaver blev ligeligt fordelt i 24 bunker, én til hver familie, og igennem den natsorte skov flød snakken, smukt understøttet af kvindernes spil på trommer og ‘zylofoner’.

Lige indtil den lokale generator blev slukket kl 23.00, og det var tid at krybe ind under sit myggenet i den tildelte kabine i gæstehuset.

Det regnede som sagt da jeg sejlede derud, og det blev ved og ved. Der kom virkelig meget vand, og det var da også tydeligt at se på flodens vandstand den efterfølgende dag.

Men sådan en nat havde nu sin egen hygge, dråbernes trommen på bliktaget, en stille snorken fra nabokabinen, en flakkende lygte, når nogen forsøgte at finde vej til toilettet, altsammen hyllet i den store naturs helt egne nattelyde.

Hvis Kim hjælper på et tidspunkt, så kan jeg lægge et lille filmklip op, så I kan se det voldsomme regnvejr, og, ikke mindst, høre lyden ;o) -indtil da må I nøjes med at billede af regnen.

Den næste dag var det dog blevet tørvejr igen og den eneste påmindelse om nattens nedbør var den øgede vandstand i floden.

Helt klar til en ny dag drog jeg så på oplevelse med stammens medicinmand, som førte mig ind i regnskoven omkring ‘landsbyen’. Her så vi bl.a. Ibanernes gravplads, som jeg senere vil vende tilbage til her, og så viste han mig nogel af de traditionelle jagtmetoder.

Således fik jeg øvet pusterørsteknikken, samt fik forklaret og fremvist princippet i dyrejagten ved hjælp af snarer og fælder. Det var en pragtfuld tur gennem skoven, med en mand som i dén grad hører til her.

Han har min dybeste respekt denne lille Ibandoktor.

En fantastisk naturoplevelse denne her, men jeg var jo desværre nødt til at komme ud igen, har jo et program som rykker ved I nok, men jeg kommer tilbage, og det ser jeg frem til.

Nu sidder jeg i Sabah, som er den anden malaysiske delstat her på Borneo, så helt parat til nye oplevelser. I morgen tidlig kl 05.30 begiver jeg mig omend endnu dybere ind i regnskoven, hvor nye oplevelser venter.

Så I må vente på følgende updates, for der går da i hvert fald et par dage før jeg er ude igen, og klar til at koble op påny.

Jeg sagde lige til Kim at det godt kunne gå hen og blive et pres at have en blog om denne, men han svarede så opløftende; at ‘vi nyder -uden at forvente’ -og det er jo rart at vide ;o)

Jeg håber at I alle har det godt, jeg tænker på jer -hver gang jeg har tid ;o)

Tags: blog, Borneo, gummiproduktion, Iban, langhus, longhouse, medicinmand, palang, peberplantage, PH, stammefolk, tatovering