Så rykker sensommeren også ind over os her på Kreta.
Sidst på eftermiddagen så himlen pludselig således ud og lyset ændrede sig totalt. Blid torden rullede i det fjerne og enkelte lyn blitzede ude over vandet.
Sådan gik en time eller mere… og så kom regnen. Ikke voldsomt men trods alt overbevisende -store tunge, dovne dråber. Ikke nok til at rense de fedtede veje, men alligevel gav det dog en fornemmelse af at sommeren er ved at vaskes væk.
Jeg vil tro at vi om et par uger begynder at høre C. V. Jørgensen; ‘Sæsonen er slut’, når vi sidder på kontoret med vores papirarbejde 🙂
Tags: Kreta, PH, PHblog, Pio, sæson, sensommer, sensommerregn