Buddha bor i BellisWorlden

-det føler jeg mig faktisk så ganske overbevist om. Specielt efter min seneste hjemkomst nu i torsdags. Landing i Tirstrup i solbeskinnet middagsstund, og denne gang med al bagagen ;o) altså ingen ventetid her. Nåh ja, hvis altså man lige ser bort fra Ziggy -men intet nyt i dét egentlig, hehe. Hentet blev jeg i hvert fald og vel bragt frem til min elskede BellisWorld.

Helig velkomst, og sikken et vejr. Endnu engang må jeg spørge mig selv; Hvor heldig er det lige man har lov til at være?! Lander midt i den danske hedebølge og selv om jeg nok skulle være vant til varmen, ja så føles det ganske overvældende -men dejligt, dejligt!

Ziggy havde på forhånd fortalt mig at haven var smuk, men jeg blev alligevel overrasket. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst var i DK på denne årstid, så glæden var total -endnu engang bekræftet i at jeg har mit eget lille paradis på jord -et sted at vende hjem til. Trods alt.

Og med Tigerdyret i favnen og et uhindret vue ud over den frodige blomstereng, ja hvad kan man så lige i virkeligheden ønske sig mere?!

Det skulle da lige være at venner og familie møder op til hjemkomstgrill på de selvsamme lokaliteter. Og det var lige nøjagtig det som skete. En impulsiv grill blev stablet på benene til samme aften, for at byde mig underholdning og sleskab, og på den måde virke som bearbejdning af eventuellle følger af jetlag.

Nu ér det jo aldrig helt så slemt at rejse mod vest, men anyhow, så var det en vidunderlig aften, og én af dem som helt klart vil leve videre i erindringen, ikke mindst fordi den fandt sted i BellisWorlden.

Det var glæde ved gensyn og fælles nydelse ved sommeren OG den dejlige have. Hvor er man dog heldig at have venner og familie som disse. Det var en stille myldren rundt mellem hinanden, samling om udfoldede kort på græsplænen og deling af de fantastiske Borneo-oplevelser. Og Søren der til sidst henført udbryder: Da muss ich auch hin………..

Der blev også leget og pustet lidt med blowpiben……..

-og ikke fordi jeg har mange fordele her, men jeg endte dog trods alt med at være den eneste som lavede en: Hood. En ægte Pio Hood -kald det bare mere held end forstand, hehe.

Mad med blomster………………… 

-og samvær når det er allersmukkest!

Ja hvor skønt kan der så være andre steder end i BelleisWorld?!

Der ér nu noget ganske særligt over sådan en aften, med lige præcis dé stemninger. Tysk, engelsk og dansk flød igennem aftenen -og absolut ingen lod sig stoppe. Det er det fine ved flersprogede forsamlinger; vi finder en mellemvej, og kommer i virkeligheden temmelig langt på dén måde.

Det er samling og let samvær -med samtidig plads til fordybelse, som når fx Søren reparerer mine risguder, som har lidt lidt under hjemrejsen.

-eller når jeg strejfer forbi sengen på terrassen, og i løbet af aftenen, får mere og mere lyst til at lægge mig ned. Men jeg gør det dog ikke -i hvert fald kun i kortere momenter ;o)

Og midt imellem det hele, ja så ér det, at jeg tror på at Buddha virkelig bor her -lige midt i BellisWorlden.

Hvordan kan man i virkeligheden et øjeblik være i tvivl?!

;o)

Tags: barbeque, BellisWorld, blomstereng, grill, have, hjemkomst, kolonihave, leg, PH, PHblog, rejseliv, samvær, venner