Én af de helt store ’cash crops’ her på Sri Lanka er kokospalmen, som vi støder på overalt i lavlandet. Hvad der gør den så værdifuld for Sri lankanerne er, at praktisk taget alt ved den kan udnyttes. Dette udnyttelsespotentiale vil jeg vende tilbage til, men lad os først koncentrere os om noget historie og nogle facts omkring denne vækst, som på latin hedder Cocos nucifera.
Den italienske handelsmand og eventyrer Marco Polo (13. århundrede) var en af de første europærer som berettede om kokosnødden og alle dens vidunderligheder. Han beskrev i øvrigt Sri Lanka som en af de mest pittoreske øer i Verden
Ingen ved med sikkerhed hvor kokospalmen oprindeligt er hjemmehørende, men det menes at været et sted i Sydøstasien. Herfra er den skyllet ud, nøden har nemlig den evne at den ikke tager skade af ophold i saltvand, samt at den kan holde sig flydende, en kombination som gør den i stand til at komme vidt omkring som havbåren. På dén måde har den fået spredt sig til øvrige dele af Asien.
Den holder af at vokse i sandjord og da den samtidig er meget lyskrævende er det som oftest i lavlandet vi støder på den.
På Sri Lanka har man tre arter af kokospalmen. Den høje kokospalme, som når en højde på op til 30 m. og dværgkokos. På begge disse udvikler nøden sig fra at være grøn til at antage en brunlig farve ved modenhed. Sidst men ikke mindst er der King Coconut, hvor frugten adskiller sig ved at udvikle en orange farve ved modenhed. Det er ofte denne King Coconut som sælges som fresh drink ved vejboderne.
Kokospalmens krone er meget kompakt og udgøres af 30-40 store fjerlignende blade, hvor hvert enkelt blad kan være helt op til 3-4 meter i længden. På stammen udvikles ’ringe’ som er ’ar’ efter bladenes fasthæften.
Palmens cyklus er ikke sæsonbestemt, den blomstrer hele året og derfor vil det aldrig skorte på friske kokosnødder. De høstes ved at man klatrer op i træet og skærer dem ned med en krum kniv. Sådan foregår det i hvert fald rundt omkring ved de familieejede palmer. Men taler vi om plantager og storproduktion så bruges samme krumkniv påsat en lang stage så man fra jorden kan skære de delikate nødder.
De kokosnødder vi kender fra det danske marked er den inderste del af selve frugten, kernen så at sige. I kender det sikkert fra kastanjerne som også ligger i en beskyttet yderskal som først åbner sig når frugten falder.
Denne ’indernød’ er oval og har i den ene ende tre ’øjne’. To af disse er hårde mens det tredje kaldes for det ’bløde øje’. Det er igennem dette bløde øje den nye kimplante bryder frem, og faktisk kan man godt se forskellen, idet dette øje er en smule større end de to øvrige.
Når nye palmer skal fremdrives placeres kokosnødderne horisontalt i et drivbed og dækkes med jord så blot en centimeter eller så rager ovenud. Det tager 5-10 måneder for kimplanten at udvikle. Derefter plantes stiklingerne ud med ca. 8 meters afstand og efter 5 år vil de så småt begynde frugtsætningen. Efter 12-15 år vil de have opnået det optimale høstpotentiale, og dette fortsætter så indtil palmen er 60-80 år.
Bogstaveligt t alt udnyttes alt fra kokospalmen.
- Brædder laves af den fine stamme og bruges overalt som bygningsmateriel.
- Kokospalmekimskud (også kaldet palmekål) er en udsøgt delikatesse
- Unge bladskud (kaldet Gok leaves), bruges til foldning og fletning af figurer og fine dekorationer. Disse benyttes som oftest i forbindelse med større begivenheder såsom bryllupper, receptioner, religiøse ceremonier og ind imellem også i forbindelse med begravelser. Denne brug omtales allerede tilbage i Polonnaruwa-tiden.
- Modne og ældre blade benyttes til fletning af måtter som kan bruges til underlag såvel som midlertidig tagdækning. Teknikken er at flække midterribben og folde bladet, hvorefter fjerbladene fra hver side kan flettes ind i hinanden. Dette kaldes for ’cadjans’.
- Midterribben bruges til fremstilling af koste og børster, når sidebladene er fjernet.
- Toddy tappes fra de umodne blomster. Disse snøres hårdt sammen for at forhindre udspring og toppen skæres af med en skarp kniv. En krukke placeres under skæret for at opsamle den værdifulde blomstersaft. Hvis skarfladen tørrer ud snittes endnu en skive så eliksiren kan løbe frit igen. Et godt træ kan yde én liter sød toddy pr dag. Denne toddy har et sukkerindhold på op til 14 %. Toddysamlerne udspænder tove mellem træerne som gangbroer, så de nemmere kommer rundt mellem tappetræerne.
Frisk toddy kan koges ind til en slags kokossirup, og hvis den koges endnu længere fremstår den til sidst i fast form også kaldet kokossukker. Begge dele benyttes i det asiatiske køkken.
- Fermenteret og destilleret toddy: hvis toddyen får lov til at fermentere går en gæringsproces i gang og den ellers friske og søde drik udvikler procenter (alkohol). Processen kan fremskyndes ved at tilføre en sjat allerede fermenteret toddy til krukken. Denne rå (alkoholiserede) drik nydes af en stor del af den fattigere befolkning, som bruger den som ’release’ efter en hård arbejdsdag. Drikken kan forfines ved destillering og dermed koncentrering, hvorved opnås den nationale ’palmesnaps’, Arrack, som, når den købes i butikkerne, holder ca. 38 %
- Fibrene fra ydersiden af den indre nød udnyttes også i stor stil, hvem har ikke som barn skrabet et knæ mod et kokostæppe somewhere! Tæpper, og koste udvikles fra de groveste fibre, mens madras- og pudefyld, ja sågar betræk til bilsæder skabes af de fineste kokosfibre.
Tov lavet af disse fibre er højt værdsat og brugt i maritime sammenhænge, idet kokosnødden jo ikke lader sig påvirke af saltvand!
- Trækul af kokos har ry for at varme op meget hurtigt, noget vi sætter stor pris på når der skal grilles på den hjemlige terrasse 😉
- Kunst at skabe kunst af skaller og fibre er vidt udbredt. I 2008 vandt en 22årig ung designer fra Sri Lanka en verdenspris for sin kreation; en BH lavet af udskårne kokosnøddeskaller, holdt på plads af stropper af blødgjorte kokosfibre.
Skeer, armbånd, punge og små ’udstillingsstykker´ af slebet kokosnøddeskaller er almindeligt fremkommende, og sælges som souvenirs over hele Sri Lanka.
- Aktivt kul: benyttes i renselsesprocesser, som fx i vandtanke. Også i denne sammenhæng er kokospalmen særdeles brugbar.
- Kokosmælk –olie, -mel: Når vi spiser kokosnødder derhjemme nyder vi godt af frugtkødet indeni den indre nød. Dette frugtkød udnyttes på mange andre måder. I de fleste husholdninger her på Sri Lanka findes en form for ’skrabemaskine’ som kan udtage dette frugtkød. Derefter kan det så behandles på forskellig vis.
Mel: hvor det udskrællede frugtkød tørrer op.
Olie: hvor det udskrællede frugtkød presses og olien tappes. (Til brug for hud og hår)
Mælk: hvor det udskrællede frugtkød, tilsat vand, presses, og derpå tappes, hvorved den kokosmælk som benyttes så meget i det asiatiske køkken fremstår –og hældes på dåser til eksport
- Restprodukter fra alle disse fremstillinger bruges som dyrefoder eller som gødning (som vi ser skallerne brugt, som både pynt og gødning i krydderihaven)
Hvilken total og smuk udnyttelse af en enkelt plante er dette ikke?!
Og til stor glæde og berigelse for såvel Verden som den Sri Lankanske befolkning.
Tags: cash crop, King Coconut, kokos, PH, PHblog, Pio, Sri Lanka