Så kalder Verden, denne gang Kreta, og det er tid igen at forlade den elskede BellisWorld. Jordene er tilsåede, med blomstereng. Der er lagt an til en mere eller mindre ‘selvpasset’ have denne sommer -så må Ziggy gøre resten 😉

Det har været en vidunderlig tid hjemme, med masser af god samvær i haven. I går aftes var Kath, Kim og Ziggy her og da de gik hjem blev der sunget: “Du rejser på fredag, så ses vi på Kreta…”

Og nu skal der pakkes….for i nat kører jeg til Billund og afsted går det så mod fem måneders ophold i det græske. Men hvor typisk og sædvanligt det er, så er jeg på ingen måde startet på denne pakning endnu. Ja jeg har end ikke hentet taskerne ind fra skuret. Menmenmen, sådan er det jo bare og jeg kommer trods alt afsted og har de rigtige ting med i bagagen -hver gang.

Så jeg panikker ikke -endnu 😉

I stedet nyder jeg en smuk, solskinsfyldt formiddag. Sådan en morgen hvor haven bare stråler og man kan gå rundt i bare tæer i det fugtige græs med kaffekoppen i hånden.

Og det er lige præcis det jeg gør, går rundt og nyder -med hele sanseapperatet i gang. Jeg suger til mig af alt det dejlige, på denne min sidste dag i DK i denne omgang. Mens BellisWorlden gør sig smuk til sommeren, gør jeg klar til afsked.

Og nu må jeg vist hellere få gang i den der pakning…jeg kan jo altid starte med at lave en liste…

På den anden side set, så har jeg da vist lige tid til at tjekke om Kim skulle være online på Mezz…

Anyway, ønsker jer alle en god sommer, hvorend det bliver.

“Jeg rejser på fredag -måske ses vi på Kreta…” 😉

Tags: , , , , , ,

5 kommentarer til "Til Kreta på Fredag"

  1. naja siger:

    Hej
    Kan forstå du blev sendt godt afsted, det er jo en god og vigtig ting, jeg kan lige høre dem synge…Alt ved det gamle her, vejret er nice, men koldt, som meteologen sagde i News. Hmmm hvad er din adresse, hvis jeg nu vil sende noget så gammeldags som et brev/postkort?

    Ha`det godt
    Knu Naja

    • PH siger:

      Hej Naja, jeg skal lige finde ud af det med adressen og så kommer den her senere.

      Kys alt det hjemlige fra mig 😉

  2. Lena siger:

    Hej PH

    Tak for bogen – ærgeligt du ikke fik den læst! Men den er nu lidt af en mundfuld af komme igennem.
    Måske ses vi i Samaria i uge 33 eller 34.
    Mange hilsener Lena

    • PH siger:

      Hej Lena

      Velkommen i mit blogunivers, og godt at høre at bogen er nået tilbage til dig. Yeps du har så ret, det er bestemt en bog som kræver masser af god tid!

      Giv endelig en melding hvis du kommer til Kreta. Jeg går Samaria om tirsdagen, har netop i dag været på årets første tur -herligt.

  3. Betti siger:

    Hej du….
    Nu skal vi da vist snart til at høre lidt om Kreta 🙂
    Håber du er kommet godt på plads og styrer det hele med hård hånd.
    Kram Betti

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

kratom masters