Tak for denne gang, og rigtig god tur hjem 😀
Endnu en rundtur er til ende og jeg har lovet Mr. H at han skal komme på forsiden af bloggen, hehe. Han var et herligt bekendtskab og med hele sit følge; de tre sønderjyske søstre og svogeren. Jeg tror de havde en god ferie, i hvert fald røg Fru I bogstaveligt talt på røven i ren begejstring efter at have afleveret sin afskedssalut på stranden den allersidste aften.
Men så var det også lige at Søster Yellow og jeg sprang i nattens bølger for at svale lidt af ovenpå sådan et godt grin!
Vi var samlet på Rest. Lighthouse for at runde rejsen af.
Super dejligt sted hvor man, som det kan ses, sidder direkte på stranden. Vi kom i god tid, for den sidste Langkawi-solnedgang skulle jo nydes.
Vi startede rundt ved et par spredte borde, fordi bordbestillingerne var opstået, som ved knopskydning, lidt henad vejen. Først til allersidst var der udviklet en fælles ide om at dette jo kunne være den ultimative afskeds- og hjemrejsemiddag.
Senere på aftenen fik vi dog rykket sammen på tropperne og sågar udbragt vores Iban-skål. Dette på trods af at ingen af disse rejsende endnu har besøgt dette stammefolk på Borneo, men hvad betyder dét? Det var alligevel blevet vores skål!.
Vi imponerede tilsyneladende de øvrige gæster med denne opvisning, for på et tidspunkt kom en australsk dame hen til os og sagde at de var blevet sååå imponerede over vores sang, og hvad gik det dog ud på?
Da var det godt nok lige med at finde en grimasse der kunne passe -fnis….
Men det var jo faktisk ikke den eneste gang vi ‘sang’ i denne gruppe. Vi havde jo både et kobberbryllup og et par fødselsdage undervejs. F.eks. sang vi jo stående fødselsdagssang for Per i morgenmadsrestauranten på Pelangi. Også dér kom iøvrigt en australsk kvinde hen for at høre hvad dén sang handlede om -hmmm, gad vide om det var den samme kvinde?! 😉
Der var en helt utrolig stemning dén der kobberbryllupsmorgen på Pelangi Beach. Det var jo så heldigt (i gåseøjne altså) at den kære kobberbryllupsbrud måtte hive en halv dag ud af programmet for at gå til tandlægen.
Ja, hvis I spørger Kaj, ville han sikkert sige at det var ‘god karma’ -haha.
Og det var det jo, for det gav den øvrige gruppe, med ihærdige Annie i spidsen, mulighed for at planlægge, arrangere og aftale en overraskelse til parret på denne særlige morgen.
Vi var der allesammen i den tidlige morgenskumring. Med indiske klokker, danske flag og medbragte skraller. Poul og Kirsten blev taget på sengen med smukke fædrelandssange og taler -det var så stor en fornøjelse at være med til at glæde dem på denne dag.
Og det viser en hel masse om hvordan den her gruppe bare swingede super godt sammen.
Herligt at være på rejse med jer -stor tak til jer allesammen for en helt uforglemmelig tur!
Her blev godt nok stille, efter I allesammen pludselig var rejst hjem. Men det varer jo kun en stund. I morgen kommer de nye gæster, og så starter det hele forfra -I kender nu rumlen.
Kuverterne ligger pakkede, dagsbrevene er klar og jeg har bygget min snackbar op påny.
Der er tørrede fisk på lager, sød muskatnød i strimler, bananchips, rejechips, og til busturen i morgen er der ingefær til de hævede ben. Og lur mig om jeg ikke nok også skal få listet noget frisk durianfrugt i dem undervejs, skyllet ned med en enkelt svalerede-soda 😀
I morgen flytter jeg atter ind i bussen, og Shaukani har lovet at have en papkasse med til mig fra starten.
Husk nu at nyde sneen derhjemme, for mig med . Send en tanke når i sparker kælken afsted ned ad bakken, eller skøjter glade ud på søen!
Vi ses ude i Verden…
Tags: Bravo Tours, grupperejse, guide, Langkawi, Malaysia, oplevelser, PH, PHblog, XL