Når det kommer til morgenbordet er de fleste af os utroligt konservative.
Ved alle andre måltider ynder vi variation og forandring, hvem gider da også at spise den samme aftensmad igen og igen? Dét er i hvert fald noget jeg ofte hører samtalt på Østen-rejserne. Hvor trætte folk bliver af at spise, det som for dem virker så utroligt ens, til hvert eneste frokost- og aftensmåltid.
Og hvis du lader være med at afsløre det for nogen, ja så vil jeg da også godt indrømme, at jeg straks jeg har sluttet en rundrejse, farer ud for at frekventere en etnisk restaurant hvor jeg kan spise italiensk, mexicansk ,indisk, whatever…. Bare noget andet end ris, curry, sur/sød og hvad har vi ellers i det asiatiske køkken.
Men med morgenmaden er det tilsyneladende SÅ meget anderledes. Her vil vi helst have det samme -hver eneste morgen, I hvert fald når vi er hjemme, og så er det helt ligegyldigt om vi er yoghurtspisende, cornflakesnydende eller helt til rundstykker -med tandsmør og hele moletjavsen.
Men når så vi er på ferie begynder vi at opføre os totalt anderledes. Så vil vi have variation på alle fronter -og i hvert fald vil vi have dét vi mener at have betalt for…
Men hvad er det så lige vi har betalt for? Måske har resten af Verden det ligesom os; at der hver dag står det samme på morgenbordet -har nogen måske tænkt på det?!
Ellers kunne man jo passende efter hjemkomst tjekke sine egne vaner 😉