‘Børge’ det hippe ungdomsblad fra sentresserne, som jeg selv er lidt for ung til at huske, men som alligevel, pga. mine ældre søskende, kom til at spille en rolle i min opvækst bliver i dette indlæg hevet frem af glemslens bundløse skuffer.
Jeg voksede op i et hjem med søskende, hhv. 7, 12 og 16 år ældre end jeg selv -og det kom helt klart til at skabe et gevaldigt spænd henover tid. Faktsisk tænker jeg sommetider på mine kære forældrer (hvorend de måtte være nu), og må aldeles beundre dem for at magte dette spænd såvel i tid -som i udvikling/forandring af skikke og normer.
Men også netop derfor kom jeg selv til at stritte i alle retninger. Ja ikke at det gør noget overhovedet, måske snarere tværtimod.
I mit barndomshjem blev der lyttet til middagsradioavisen (derfor jeg til stadighed hænger fast i de der rådhusklokker 😉 ). Specielt om søndagen var der ‘dobbeltgevinst’, når giro 413 kom lige efter, mens vi stadig sad over den varme søndagsmiddag.
I en helt anden grøft var, når der på visse aftener blev danset i køkkenet til melodier fra radioudsendelsen ‘Pop Før og Pop Nu’. Jeg mener, der var jo altid én i husstanden som kendte nummeret MED tilhørende moves.
Når jeg sidder her og tænker på det lige nu, ja så synes jeg faktisk at det har været en gave at vokse op i en familie med en sådan spændvidde -på alle fronter. Og det tror jeg i virkeligheden det har været for alle implicerede. Nok blev de gamle mine forældre, men gammeldags blev de heldigvis aldrig.
Jeg nød så godt af ældre søskendes erfaringer, ja ikke at jeg jo nogensinde lyttede på råd anyway. Men jeg tror også at større søskende, på tværs og på trods, nød at der dumpede en efternøler ned iblandt dem. Jeg mener, det holder jo familien i gang ikke?! 😉
Heureka vi lever !!!
Men det gør desværre ikke bloggen her -ikke ret meget længere i hvert fald.
For jeg er dødtræt af at sidde her og snakke med mig selv 🙁
Så tilbage til ‘Børge’……
-og dét som egentlig var hele intentionen med denne artikel, nemlig at takke af -lukke og slukke.
Min mor havde igennem tiden med børn og ungdom i huset fundet en så ganske fin måde at slutte dagen på. Når hun synes at det efterhånden var blevet for sent til besøg på børne/ungdomsværelserne, ja så skred hun bare ind…
Kloooooonnnngggg sagde døren til værelset……og ind skred en bebrillet og meget bestemt dame, som med fast røst forkyndte for enhver som måtte være til stede, at nu lukkede ‘Børge ‘ altså !
Vi vidste alle hvad dét betød -selv MINE venner, der ligesom jeg, var absolut for unge til nogensinde at have bladret i et ‘Børge’ var aldrig en brødkdel af et sekund i tvivl; NU var det altså godnat.
Jeg synes det har været super dejligt at blogge, men jeg har savnet mod- og medspil, og det har jeg så prøvet at evaluere på. Jeg tror stadig gerne jeg vil blogge, men hvis der skal være noget udveksling, så skal bloggen nok være en anelse mere afgrænset.
Dette var indlæg nr. 99 fra min side her på stedet -nu går jeg i tænkebox for en stund. Så vil indlæg nr. 100 ! nok fortælle lidt mere om min fremtid i Blogosfæren 🙂
Tags: bloguniverset, PH, PHblog, ungdomsbladet Børge
Æv Ph, men forståeligt. Ses til Sankt Hans med nypudsede kosteskafte ;-D Naja
Ja jeg har det også en anelse trist med bloggen, men bliver vel nødt til at lade det munde ud i én eller anden form for konsekvens !
Vi ses på tirsdag, gør vi så, og jeg tør vædde på at, jeg har det bedste grip på kosten, og absolut ikke lander som den sidste
HæH…
Hey Ph. Tak for igår det var vanvittig hyggeligt og meget smagfuldt (mad og inviterede). Det var godt nok længe siden jeg havde set Fru Rasmussen *ggg* Tak for turen
Naja
Hehehehe, jeg synes Fru Rasmussen var i topform !
Og hvor var det super at opleve alle de veltunede koste 😉
I sandhed en Skt. Hans vi vil huske på længe -det var SÅ hyggeligt.
Så selv tak du !
Jojo–er oz en af de dovne der kun læser og ik skriver,men der ville falde flere rummeter brænde ned på mit askedækkede hoved hvis jeg holder mig tilbage endnu en gang.
Der var mange der slugte dine oplevelser og intense beretninger uden at ville belæmre dig med dagligdags historier om lille DK. Det virkede så småt og ubetydlig i forhold hvad du så og oplevede.Men det var jo nok en forkert tankegang -det er jo oz et livstegn og en bevis at vi fulgte faktisk med. Og at småting for oz var en minde om DK for dig.
Anywayyy`s- Rest in Peace Blogg -du har gjort det godt.