Den seneste tid, efter jeg forlod KK på Borneo, har været underlig og turbulent på sin egen stillestående måde.
Jeg ankom med den resterende gruppe til Singapore mandag sidst på dagen, og mens de fortsatte mod København, tog jeg ind til Gallery Hotel.
Herfra var det meningen at jeg skulle søge mit arbejdsvisum til Thailand. Papirerne skulle komme fra kontoret i Bangkok og egentlig burde det vel have været en såre simpel proces. Men af en eller anden grund gik der bare fuldstændig ged i det hele.
Papirerne nåede ikke frem som tænkt, den thailandske ambassade kræver sin tid til behandling og til sidst blev hele sagen bare ligesom opgivet. Altså ingen arbejdsmulighed for mig i Thailand i denne omgang.
Så skulle der arrangeres flybillet fra Singapore til Bangkok. Men her løb vi ind i sammenfald med én af de store muslimske begivenheder, nemlig Hari Raya Haji. Afslutningsfesten for den årlige pilgrimsrejse til Mekka, som i år faldt netop på min fødselsdag d. 27. november.
Jeg var fastlåst i Singapore, uden egentligt formål. Til sidst lykkedes det dog at skaffe et, sidste, sæde i et fly med afgang fra Singapore kl 15. Og således rejste jeg denne, min fødselsdagseftermiddag, afsted mod Bangkok.
SUK! og jeg som elsker fødselsdage….
En smule fødselsdag blev det dog alligevel. Shan, det dejlige menneske, fra kontoret i Singapore, troppede om morgenen op på Gallery for at fejre mig. Jeg var i gang med nedpakningen for at kunne tjekke ud kl. 12, da telefonen på mit værelse ringede.
Det var fra receptionen, hvor de ønskede tillykke med dagen, og sagde at der var én som gerne ville tale med mig. Op kom så Shan med den fineste islagkage -hvilken overraskende glæde.
Senere tog den kære Shan også med mig i lufthavnen for at sige et ordentligt farvel og få mig sendt ret afsted fra Singapore. Hun er nu noget ganske særligt, det lille omsorgsfulde og yderst ihærdige væsen.
Det var helt vildt så mange mennesker der var i Changi Airport, jeg har simpelthen aldrig set lignende. Det var tydeligt at dette var en ganske særlig begivenhed, og en af de største rejsedage for verdens muslimer. Alle skulle afsted for at fejre dagen med familie, både nært og fjernt.
Bedre blev det ikke da jeg nåede lufthavnen i Bangkok, er du gal et mylder. Jeg tror at mindst én milliard mennesker stod i kø for en taxi ind til centrum. Vi sneglede os afsted i denne kø, og bedre blev det faktisk ikke da jeg endelig sad bænket i en taxi. Trafikken var ganske enkelt katastrofal. Det som normalt ville have taget omkring en times tid; at lande, komme ud, finde en taxi og nå sit mål i centrum, kom på denne aften til at tage næsten tre.
Men endelig var jeg fremme ved den lejlighed som jeg havde lånt for et par dage. Her kom så næste overraskelse, da der ligesom ikke var helt klar for en ekstra indkvartering her. En plastikbetrukket madras hvorpå der lå to håndklæder i shocking pink, var hvad der tilsyneladende var tiltænkt mig -hmmm.
Heldigvis reagerede Martin fra kontoret i Bangkok prompte på mit lettere desperate opkald. Han kørte simpelthen ud og indkøbte sengetøj til mig. Så da jeg kom tilbage, efter at have frekventeret det lokale natmarked, hvor jeg købte mig en fødselsdagsmenu til 2,50, så stod en stor pose og ventede på mig i lobbyen.
Martin havde leveret sengetøjet samt den dejligste fødselsdagsgave til mig-dét varmede virkelig, tak skal du have Martin 😉
Så sad jeg ellers der på 12. etage med udsigt over floden, med eftersmagen af én de mest underlige fødslesdage i mit liv, i munden.
Man kan sige at det var både fødselsdag og ikke…
For i baghovedet lå savnet af alle de kære, side om side med tanken om hvor hyggeligt det havde været at nyde Shans islagkage med alle receptionisterne på Gallery i Singapore. Samt, ikke mindst, alle de hilsner jeg i løbet af dagen havde modtaget som SMSer og på mails fra hele Verden.
Tak skal I have allesammen!!
Tags: Bangkok, Borneo, fødselsdag, Hari Raya Haji, PH, PHblog, Singapore